Mangfoldighed

Journaliststuderende på første dag på studiet: ”Hvad fuck, er jeg den eneste perker her?”

Nærmest ingen journaliststuderende har etnisk minoritetsbaggrund, viser ny rapport

Der er stadig en sjældenhed, at studerende på de danske journalistuddannelser på Roskilde Universitet, SDU og DMJX har etnisk minoritetsbaggrund. De fleste er hvide, og de kommer fra danske middelklassehjem.

Ifølge Danmarks Statistik har personer med en ikke-vestlig baggrund i de sidste 10 år kun udgjort 0,7 procent af de journaliststuderende på DMJX. På SDU og RUC ligger andelen af journaliststuderende i kategorien ’indvandrere og efterkommere’ på 1-4 procent.

Til sammenligning er mere end 15 procent af den samlede befolkning i Danmark indvandrere og efterkommere.

I dag udkommer en rapport, der giver en række anbefalinger til at hæve andelen af studerende med etnisk minoritetsbaggrund, så journalistuddannelserne, og dermed medierne, bliver mere mangfoldige.

For at det skal lykkes, kræver det imidlertid store ændringer på journalistuddannelserne, fremgår det af rapporten med titlen ’Altså hvorfor kan man ikke bare få lov til at være journalist?’

Der er nogle virkelig talentfulde mennesker, der aldrig hører om den her uddannelse.
Anonym journaliststuderende

Kig på adgangskravene

Ifølge anbefalingerne er der for eksempel behov for at kigge på adgangskravene til uddannelserne.

”Undersøg, om prøverne er inkluderende i opbygning, indhold og krav, og (gen)overvej, hvad der vægter højt og skal være kvalificerende ift. at blive en dygtig journalist,” lyder en anbefaling.

Og så er det vigtigt at skrue op for bredden i rekrutteringen ved at promovere kendskabet til journalistuddannelserne på folkeskoler, gymnasier og andre adgangsgivende uddannelser.

En studerende siger:

”Der er nogle virkelig talentfulde mennesker, der aldrig hører om den her uddannelse. Og så bare misser den. Der er så meget potentiale for, at de faktisk kan gå hen og blive rigtig gode journalister, som samfundet har brug for.”

En af de store udfordringer er, at det ikke vrimler med forbilleder i de etablerede medier.

”Jeg må indrømme, at jeg i de danske medier har haft svært ved at finde nogen, der ligner mig, og jeg har haft meget svært ved at finde eller spejle mig i nogen af de danske journalister, fordi de rent fysisk ikke ligner mig,” siger en studerende.

Jeg kan godt se, at værterne er begyndt at se lidt anderledes ud. De er ikke kun lyshårede mere.
Anonym journaliststuderende

Medierne prøver

Andre sætter navne på journalister, som de opfatter som rollemodeller: Nagieb Khaja, Inaam Nabil, Divya Das, Ulla Essendrop, Erkan Özden, Kevin Shakir og Abdel Aziz Mahmoud.

En studerende kan se, at mediebranchen rent faktisk prøver at øge diversiteten.

”Jeg kan godt se, at værterne er begyndt at se lidt anderledes ud. De er ikke kun lyshårede mere.”

Rapporten dokumenterer, at journaliststuderende med anden etnisk minoritetsbaggrund har en hårdere vej gennem uddannelsen end deres danske medstuderende.

De er oftere ramt af angst og depression, de trives mindre godt og føler i højere grad, at de skal ”skjule” en del af deres personlighed.

Derfor er det rapportens anbefaling, at journalistuddannelserne laver handleplaner for at nedbringe mistrivsel, ensomhed og forskelsbehandling.

Når man kigger ud på de her mennesker, så er de jo alle sammen hvide, de har alle sammen en middelklasse og øvre middelklasse-baggrund.
Anonym journaliststuderende

Den ekstreme drukkultur

For eksempel beskriver flere af de studerende et ubehag ved nogle af introduktionsforløbene på uddannelserne.

”Nu ved jeg ikke, om det bare er, fordi jeg har en anden etnisk baggrund, eller fordi jeg er introvert, eller måske en blanding af begge dele. Men jeg har aldrig været en stor fan af drukkultur overhovedet. Og jeg føler bare, at det virkelig godt kan gå til ekstremer i sådan en kultur,” siger en studerende.

Samlet set er det gennemgående billede for mange af de studerende med etnisk minoritetsbaggrund, at det er et kulturchok at begynde at læse journalistik, fordi man er the odd one out.

”Når man kigger ud på de her mennesker, så er de jo alle sammen hvide, de har alle sammen en middelklasse og øvre middelklasse-baggrund. De snakker på en specifik måde og har en specifik mentalitet, som jeg ikke har.”

En studerende, der med egne ord kommer fra en ghetto, forklarer:

”Det allerførste, jeg overhovedet tænkte, da jeg trådte ind ad døren, det var, ’hvad fuck, er jeg den eneste perker her?’ og så gik jeg ind til lærerne og spurgte rundt, og så endte jeg så inde hos en leder og spurgte så ’hvorfor er der ikke andre?’”

Rapporten består af interviews med studerende og en rundspørge blandt studerende indskrevet på journalist- og fotojournalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), bachelor, cand.mag. og cand.public i Journalistik på Syddansk Universitet (SDU) og studerende på bacheloruddannelsen ved Journalistik samt cand.comm. i Journalistik på Roskilde Universitet (RUC).

278 ud af 1.760  studerende har svaret på alle spørgsmål, og det giver en svarprocent på 16 procent.

Undersøgelsen er finansieret af DMJX, RUC, SDU og Pluralisterne og støttet af Dagspressens Fond samt Dansk Journalistforbund.

2 Kommentarer

Tine Bjerknæs Gjettermand Christensen
13. DECEMBER 2023
Jeg er hvid kvinde, men kommer ikke fra hverken middelklassen eller overklassen. Jeg er vokset op i ghettoer, men det kan ikke ses på mig. Og jeg blev uddannet journalist.
Lene Rimestad
12. DECEMBER 2023
Link til rapporten:
https://pluralisterne.dk/wp-content/uploads/2023/12/Altsaa-hvorfor-kan-man-ikke-bare-faa-lov-til-at-vaere-journalist.pdf