Den eftersøgte Niels Krogsgård blev tilsyneladende arresteret under demonstrationer i Teheran og er nu lokaliseret i et fængsel.
Det er den internationale journalist-organisation IFJ i Bruxelles, der efter DJ's henvnedelser har opsporet Niels Krogsgård. DJ har orienteret Udenrigsministeriet, ligesom Niels Krogsgårds familie er orienteret.
Ifølger kilder i IFJ er Niels Krogsgård blevet anholdt onsdag som en del af en større gruppe, og det betragter DJ som et godt tegn, da IFJ har erfaring med, at anholdte hurtigere bliver løsladt, når de er anholdt gruppevis frem for som enkeltpersoner.
Iranske medier melder desuden om anholdelser af andre udenlandske journalister. Det skulle dreje sig om en japansk og to canadiske journalister, der dækkede demonstrationerne mod styret uden tilladelse.
Journalisten.dk følger sagen løbende.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.