B.T. udfylder en vigtig rolle som demokratiets vagthund i sin dækning af Helle Thorning-Schmidts skattesag. Sådan lyder det fra rektor på Journalisthøjskolen, Anne-Marie Dohm. Hun mener dog, at B.T. skylder læserne at rette deres fejl på en forside tydeligere. (Opdateret)
Det ville være forkert, hvis pressen undlod at beskæftige sig med, hvor en socialdemokratisk statsministerkandidats mand betaler sine skattekroner. Det handler godt nok om private forhold, men det er forhold, som offentligheden med rette har en interesse i at kende til. Sådan lyder det fra rektor for Danmarks Medie og Journalisthøjskole Anne-Marie Dohm.
»Det er en relevant sag i forhold til at opretholde pressens rolle som demokratiets vagthund. Som borgere skal vi have at vide, om det, de siger, er i overensstemmelse med det, de gør,« siger hun til Journalisten.dk.
Som Anne-Marie Dohm ser det handler det om, at den politiske diskussion i disse år i høj grad handler om værdipolitik, og derfor bliver politikerne målt på deres værdier.
»Et langt stykke af vejen fortæller det, man gør, hvad man står for af værdier. Hvis man efter at have holdt lange fine taler, gør præcis det modsatte, bliver man som vælger i tvivl om i, hvor høj grad man mener det, man siger, og om det er grundfæstet,« siger Anne-Marie Dohm, og tilføjer, at der selvfølgelig skal være plads til at politikere kan begå fejl.
»Spørgsmålet er, om Helle Thorning-Schmidt kan stå og sige, at det er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste læs og betale mest i skat, og så ikke selv gøre det,« siger Anne-Marie Dohm.
I forhold til B.T.s kilder, så mener Anne-Marie Dohm, at det er i orden, at B.T. selv drager den konklusion, at Stephen Kinnock "efter alt at dømme skal betale skat her". Den konklusion mener hun ikke nødvendigvis, at de citerede kilder skal kunne stå inde for.
»Kilderne skal ikke stå inde for konklusionen. Det skal mediet. Hvis mediet siger, at de kan stå inde for konklusionen, så må det være, fordi de har talt andre kilder,« siger rektoren.
Hun mener, at B.T. kunne have garderet sig imod kritik ved at lægge deres research tydeligere frem og oplyst, hvilke kilder de havde talt med. En journalistisk varedeklaration kunne have gjort det mere gennemskueligt for læseren, hvad B.T. byggede sin historie på.
»Jeg kan se, at Olav Skaaning Andersen siger, at de har talt med en lang række kilder over meget lang tid. Men fordi B.T. ikke fremlægger researchen, så kommer de selv til at stå inde for konklusionen,« siger Anne-Marie Dohm.
I modsætning til lektor i Journalistik på RUC, Mark Blach-Ørsten, mener Anne-Marie Dohm, at det er acceptabelt, at B.T. foretager skøn over, hvad Helle Thorning-Schmidts mand tjener og betaler i skat i Schweiz. Hun mener, at det kan være nødvendigt for at belyse problemstillingen, når oplysningerne ikke er tilgængelige.
»Men det er klart, at når det er skøn, er det begrænset, hvor meget man kan konkludere på baggrund af det,« siger Dohm.
Helt generelt om B.T.'s dækning af Thorning-sagen bemærker Anne-Marie Dohm, at sprogbruget er meget tabloidt, hvilket er naturligt, da B.T. som formiddagsavis skal sælge aviser på slagskraftige forsider. Men hvis det viser sig, at der ikke er dækning for rubrikkerne og Thorning klarer frisag, så mener Journalisthøjskolens rektor, at det er problematisk. I så fald risikerer B.T. at have folkedømt Thorning-Schmidt og Kinnock.
»Hvis Helle Thorning-Schmidt og hendes mand får at vide, at han skal betale skat i Schweiz og ikke i Danmark, vil der stadig være en del af den danske befolkning, der har den opfattelse, at de snyder og lyver og ikke betaler den skat, de skal,« siger Anne-Marie Dohm til Journalisten.dk
I en så stor sag er det vigtigt ikke at begå store fejl. Når det sker, skal man som medie være hurtig til at rette det. Anne Marie-Dohm mener, at det er »uheldigt,« at B.T. først retter forsiderubrikken: Jurist ikke i tvivl: Det er strafbart, da Journalisten sætter fokus på avisens dækning.
»Hvis man som avis selv registrerer, at man har lavet en fejl af denne karakter, skal man ud og sige tydeligt, at der ikke er belæg for at sige, at det der stafbart. Det er ikke tilstrækkeligt med en lille rettelse. Der undervurderer B.T. behovet for at få forklaret den rette sammenhæng. B.T. får ikke forklaret ordentligt på forsiden, at det skal være med forsæt, før det er strafbart,« siger Anne-Marie Dohm og bemærker, at der gik flere uger fra fejlen skete, til B.T. rettede det i en lille note på side 2.
Når B.T. ikke gør mere ud af at rette en forsiderubrik, hvor de hænger en statsministerkandidat ud for at have gjort noget strafbart, uden at der er dokumentation for det, så risikerer avisen at sætte sin egen troværdighed på spil.
»Når proportionerne er så skæve, hvor forsiden er sat så stort op, og rettelsen er så lille, sender B.T. et signal om, at man ikke er særlig villig til at vedkende sig fejl,« siger Anne-Marie Dohm.
Det ændrer dog ikke på, at hun grundlæggende synes, at B.T.s dækning er relevant, fordi det er vigtigt at se på, om politikerne selv gør, som de prædiker.
»Der skal være rum for efterfølgende at diskutere historierne, og hvilke kilder der er brugt,« siger hun og bemærker, at Journalisten let kan komme til at underminere B.T.'s dækning på for spinkelt et grundlag. Anne-Marie Dohm mener kun, at det er muligt at vurdere B.T.s arbejde fyldestgørende, hvis man har en liste over samtlige af B.T.s kilder, også dem, der ikke er citeret i avisen.
»De artikler I har skrevet, kan let underminere B.T. på en usaglig måde, hvis man kun tager de kilder, som er med i jeres dækning og ikke har adgang til de øvrige kilder,« siger Anne Marie-Dohm.
Journalisten bad B.T.'s journalist om en gennemgang af B.T.'s research, men det afviste han at stille op til og henviste til, at vi kunne interviewe chefredaktør Olav Skaaning Andersen.
B.T.s chefredaktør Olav Skaaning Andersen giver udtryk for, at han mener, at B.T.'s rettelse var tilstrækkelig.
»Det er en rettelse af en lille forsiderubrik, som ingen reel betydning har for sagens substans. Det er en fejl, som vi retter så snart vi bliver opmærksom på den og vi gør det på side i to avisen. Den er f.eks ikke gemt væk bag i avisen,« skriver Olav Skaaning Andersen i en mail til Journalisten.
Som svar på Anne-Marie Dohms efterlysning af en tydeligere journalistisk varedekleration, skriver han:
»Det er spændende diskussion Anne Marie Dohm rejser, og jeg vil gerne slå et slag for at vi som medier i større grad lægger præmisserne for vores journalistik frem. Det gælder generelt for medier og da også B.T. Men jeg synes ikke det er et specielt og særskilt problem i vores dækning af Helle Thorning-sagen.«
Læs også interviewet med Olav Skaaning Andersen i Journalisten, hvor han siger, at B.T. efter hans mening har præsenteret sagen nuanceret.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg må sige til BTs journalists midlertidige forsvar, at hvis han skriver, hvad en som, han tror er ekspert, fordi den pågældende TVC, har brevkasse i Mediet, er det omend ikke undskyldeligt, men dog forståeligt, at journalisten løb med den limpind. Man er vel ikke normalt forberedt på, at ens egen advokat lyver lodret. Det bliver man med tiden.
Men journalisten burde altså have researchet om JVC er skod , selvom redaktionen har foræret samme TVC en hel brevkasse.
Følgende del af artiklen, synes jeg, er temmelig speciel:
"Men hvis det viser sig, at der ikke er dækning for rubrikkerne og Thorning klarer frisag, så mener Journalisthøjskolens rektor, at det er problematisk. I så fald risikerer B.T. at have folkedømt Thorning-Schmidt og Kinnock."
Undskyld - men... hvad?
Er det ikke etisk et rimelig problematisk udgangspunkt, at man først dømmer folk, og så senere finder ud af om folk rent faktisk er skyldige?
Jeg troede personligt, at det fungerede cirka sådan her:
Enten har BT reel dokumentation for deres vinkel og så skal den fremlægges. Eller også har de ikke, og så skal de ikke dømme nogen. Lige meget om de senere viser sig at have haft ret, når sagen er ordenligt undersøgt.