Internetportalen Jubii slår nu strategien helt om. Nuværende indhold skrottes, og fem nye redaktionelle virksomheder oprettes. Det skriver Business.dk.
Det skal være slut med det hav af udenoms-aktiviteter og eksterne indholdsproducenter, der har præget Jubii de seneste år.
Ikke mere drengerøvsstof fra M!, ikke mere rejsestof fra JP/Politiken og slut med månedens forsidehest fra ridemagasinet Equipage. Jubii skal fokusere på søgefunktionen samt en række journalistiske satsninger, fortæller administrerende direktør Peter Lundsgaard til Business.dk.
I alt planlægger Jubii at operere med fem undersider. Kvindesitet Amine.dk er allerede lanceret, og foran venter blandt andet et tilsvarende site for mænd samt et gossip-site.
Hvert site er en selvstændig virksomhed med redaktionelle medarbejdere, og Jubii får ikke nogen ejerandel i virksomhederne. Til gengæld er samarbejdet eksklusivt, og Jubii sørger for trafik og annoncer.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.