search

Journalistisk nepotisme eller ej

Dyssede medierne bortførelsen af Jeppe Nybroe i Syrien ned som et udslag af faglig nepotisme? Fortiede medierne sagen indtil efter løsladelsen - alene fordi der er tale om en kollega, som mange journalister kender personligt?

Det er der mange, der antyder – men det er efter min mening lodret forkert. Sagen fik præcis den samme behandling af aviser, radio og tv, som den ville have fået, hvis de bortførte havde været søfolk, salgschefer eller cirkusartister.

Vi ved nu, at de fleste aviser og nyhedsstationer længe har vidst, at Jeppe Nybroe og hans kollega fra Libanon blev bagbundet, fik hætter over hovedet og taget som gidsler den 7. februar. Og det er et faktum, at mange af Jeppes kolleger og venner har givet penge til den løsesum, der angiveligt er betalt for løsladelsen. Derfor blev de to journalister frigivet i torsdags. Lykkeligvis.

Naturligvis har mange mediefolk haft specielle og dybere følelser i netop denne sag, fordi den ramte en kollega, og fordi mange journalister kender Jeppe personligt. Sådan havde jeg det også selv: Jeg har haft adskillige sjove både faglige og private stunder med Jeppe, så det gav et chok, da jeg forstod, at han var i livsfare og fanget under forfærdelige omstændigheder. Men det ændrer ikke ved, at dækningen (eller manglen på dækning) er foregået helt efter både den moralske og den professionelle bog i samtlige medier. Der er IKKE gjort forskel.

Dels er der masser af tidligere eksempler på gidseltagninger af danskere, som medierne har kendt til, men ikke omtalt – alene af hensyn til gidslernes muligheder for at komme levende hjem. Det er en uskeven regel blandt journalister, at man tier stille og undertrykker sensations-trangen, hvis der er frygt for, at omtalen kan genere løsladelsesarbejdet.

Og så er der undtagelsen, som mange fremhæver i dag – som det egentlige kritikpunkt: Den store offentlige omtale af søfolkene, der var fanget i Somalia. Her blev der ikke taget samme hensyn, lyder argumentet.
Blev der dermed gjort forskel? Spillede det ind i den aktuelle sag, at det ramte en ven og en kollega? Nej.

Jeg skal ikke forsvare, at Ekstra Bladet (og siden TV2 og næsten alle øvrige medier) "brød" den normale hold-kæft-regel i sagen om Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez, der sad i over 800 dage som gidsler i Somalia. Men den kan overhovedet ikke sammenlignes med Nybroe-sagen:

Ekstra Bladet omtalte først bortførelsen af de to danske søfolk i Somalia efter 536 dage – altså halvandet år. Eller vendt om: I halvandet år blev gidseltagningen i Afrika holdt hemmelig af samtlige danske medier, indtil Ekstra Bladet besluttede at skrive om den. Med den begrundelse i øvrigt, at forhandlingerne mellem bortførere og rederiet var gået i stå på grund af manglende vilje fra Danmark. Det argument skal jeg ikke kommentere, for det er en helt anden og svær sag – ingen ved jo, hvad der var sket, hvis pressen IKKE havde offentliggjort bortførelsen i Somalia.

Men i tilfældet med Jeppe Nybroe gik der (heldigvis) kun 28 dage, inden den danske journalist og hans kollega var fri igen. Altså en trods alt relativt kort tidsramme, som medierne traditionelt altid har været enige om at kunne overholde. Både i Nybroe-sagen og i tidligere lignende sager.

Summa Summarum: Jeppe Nybroe og hans kollega fik efter min bedste overbevisning præcis samme diskretion og behandling af medierne som alle andre, der har været eller kommer i samme ulykkelige situation.

Og igen: Tak til de kolleger, der var kloge, modne og medmenneskelige nok til at vise det nødvendige hensyn. Og velkommen hjem, Jeppe. Jeg håber, du får fred og ro med dig selv og familien.

Dette indlæg er en let redigeret version af et indlæg, Jes Dorph-Petersen har publiceret på Facebook.

Foto: TV 3

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen