Officielt er KL tilhænger af redaktionel frihed. Men i praksis har direktion og embedsmænd altid forsøgt at holde journalisterne i kort snor, lyder det fra fire tidligere KL-journalister.
|
Officielt er KL tilhænger af redaktionel frihed. Men i praksis har direktion og embedsmænd altid forsøgt at holde journalisterne i kort snor, lyder det fra fire tidligere KL-journalister. |
| Kritiske beskrivelser af Kommune Data og Bibliotekscentralen er blot to eksempler ud af en mangfoldighed af artikler i Danske Kommuner, der med jævne mellemrum har givet anledning til hektisk aktivitet i KL-huset på trapperne mellem redaktionen og direktionen. Portrættet af Anker Boye er hverken mere eller mindre konfliktfyldt end de andre sager, som har ført til sværdslag mellem de to faggrupper i huset på Gyldenløvesgade. »De fem journalister på Danske Kommuner udgør en stærk redaktion sammenlignet med andre fagblade. Det fører til mange konflikter mellem direktion og journalister. Det er afsindigt hårdt at deltage – men også lærerigt«, siger Hanne Fall Nielsen, der var ansat på bladet Danske Kommuner fra 1984 til 1990. Samtlige tidligere ansatte på Danske Kommuner, som JOURNALISTEN har talt med mener, at Kenneth Prehns fyring er udtryk for en skærpelse af tonen i KL-huset. Bølgerne er gået højt ved tidligere lejligheder, men fyringstrusler har der ikke været tale om. »Redaktionschef-stolen er en uriaspost, der er personificeret med konflikt«, siger Birgitte Gadegaard, der var konstitueret i redaktionschefstillingen indtil Kenneth Prehns ansættelse. I dag arbejder hun på Radioavisen. »KL er et hierarki, hvor direktionen finder det meget vigtigt at kunne styre hele organisationen fra bund til top. Journalisterne udgør et element af ustyrlighed, som er svært for embedsmændene at håndtere«, siger Birgitte Gadegaard. Lisbeth Kølster var ansat på Danske Kommuner fra 1987 til 1994 – de sidste to år som ledende redaktionssekretær. Hun mener, at journalisterne også anser sig selv for at tilhøre en anden »race« end de øvrige medarbejdere. »Journalister er ikke sagsbehandlere eller jurister, som de øvrige ansatte i KL-huset. Vi kan tillade os at være kritiske og behøver ikke have samme fuldstændige loyalitet over for ledelsen. Det har direktionen meget svært ved at forstå,« siger Lisbeth Kølster, der i dag er ansat ved TV-Avisen. Tidligere informationschef i KL gennem fem år, Jens Holme, mener at Danske Kommuner altid har haft besvær med at finde sin plads i mediebilledet. »Bladet er i dag en uændret mellemting mellem et talerør for KL og et frit journalistisk organ«, siger Jens Holme, der i dag er redaktionschef på Radioavisen. »Mange politikere anser artiklerne i Danske Kommuner for at være udtryk for KLs holdning, og det er grunden til, at direktionen gerne vil blande sig i redaktionelt arbejde«, siger Jens Holme, der mener at KL bør melde klart ud og enten gøre Danske Kommuner til et talerør for foreningen eller et selvstændigt journalistisk organ. Med hensyn til den højt besungne journalistiske frihed i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner er de fire tidligere ansatte enige om, at de pæne intentioner kun holder på festlige dage. »Direktionen er glad og stolt af den journalistiske frihed, som den selv har formuleret, men så snart der dukker en sag som Anker Boye-portrættet op, så holder de fine ord ikke længere,« siger Hanne Fall Nielsen. |
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.