search

Journalistisk forskermagasin

PUBLIKATION. Et nyt tidsskrift om journalistik vil se dagens lys i maj. Navnet bliver Journalistica, og det vil udkomme tre gange om året indeholdende forskningsartikler om journalistik. Det er en lille gruppe forskere fra Danmarks Journalisthøjskole (DJH), Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter og Copenhagen Business School, der har taget initiativet.

PUBLIKATION. Et nyt tidsskrift om journalistik vil se dagens lys i maj. Navnet bliver Journalistica, og det vil udkomme tre gange om året indeholdende forskningsartikler om journalistik. Det er en lille gruppe forskere fra Danmarks Journalisthøjskole (DJH), Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter og Copenhagen Business School, der har taget initiativet.

»Artiklerne vil være mere dybdegående og mere analyserende end det, man for eksempel ser i Journalisten, og målsætningen er at få ny, systematiseret viden frem,« siger Roger Buch fra DJH.

Han er idémanden bag magasinet og forklarer, at der ganske vist findes tidsskrifter om politik og medieforskning, men at disse kun berører journalistikken perifert. Det første nummer vil have journalistisk etik som tema. Magasinet vil være på 120 sider og indeholde fem-seks artikler. Artiklerne vil skulle leve op til almindelige videnskabelige regler for at komme med.

 

Kommentarer
1
Søren Olsen
21.06.20 15:20
Den danske sprog er en svær en...........

Jeg syntes det er min pligt lejlighedsvis af få afløb for mine frustrationer når jeg har givet efter for mine masochistiske tendenser og har indstillet parabolen på dansk fjernsyn, straks lyder det fra den unge kvinde der introducerer programmet: "Prasselogen" det er næsten ligeså slemt som når TV2 har reportere der har været i "Ratten".
Nå det var et sidespring, mit egentlige ærinde er, at stille spørgsmålet: Er der ikke noget der hedder kvalitetskontrol blandt journalister eller hos deres arbejdsgivere?
I gamle dage læste man korrektur, man det lader sig jo ikke gøre paa live TV.
Jeg begyndte først at se dansk fjernsyn for et par år siden (igen) og aldrig så snart skurrede det i mine ører, politikere af en saerlig observans brugte ordet danskere, i situationer, hvor det rigtige ville vaere, at sige befolkningen, borgerne eller noget helt tredie. Men ikke danskerne: man omtaler ikke en gruppe man selv tilhører i tredie person. Basta- det er ikke til diskussion.
Da jeg havde hørt det nogle gange, nævnte jeg det overfor min søn, der ligeledes bor i udlandet, men ikke ser dansk fjernsyn og hans konklusion var, at det pågældende parti ville anskueligøre forskellen på "gamle danskere" og "de nye danskere" hvilket lød plausibelt, men nu her et par år senere har uvæsenet grebet om sig og er snart mere reglen end undtagelsen.
Særligt grelt har det været her under Corona krisen, når statsministeren taler til danskerne, mon hun overhovedet er klar over, at hun i virkeligheden sætter sig selv udenfor fællesskabet, eller i hendes position kan man vel sige, at hun taler ned til masserne ?
Se, at få det stoppet. Det skulle nødigt ende på samme måde som det gjorde med, at kommentere ! Det har jeg en kommentar til, eller den udtalelse vil jeg gerne knytte en kommentar til. Det blev i løbet af en årrække til: Det vil jeg gerne kommentere PÅ !
Jeg vågner stadig med sved på panden og ser Pia Kjærsgaard falde ned fra den ølkasse hun står og kommenterer fra.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen