search

Journalistikkens maskinrum har det stadig godt – men …

Analyse. Trods krise holder journalisterne stadig fagets værdier højt, viser ny undersøgelse. Men hvis mediebrugerne skal betale for journalistikken i fremtiden, skal den varedeklareres og give et reelt alternativ til tabloidisering, skriver forfatterne bag ny bog

I dag kan man som borger få information og debat gennem mange andre kanaler end professionelle medieorganisationer, eksempelvis gennem de sociale medier. Jo mere borgerne tilvælger denne type information og debat og fravælger den professionelt producerede og redigerede nyhedsformidling og debat, jo vanskeligere vil det blive at skelne journalistik fra andre former for informationsspredning. Håbet for den professionelle journalistik vil være, at tid altid er et knapt gode i det moderne samfund. Det er uhyre omkostningsfyldt for den enkelte borger at holde sig orienteret om samfundet, hvis ikke der er informationsportvogtere, som professionelt sorterer, udvælger og formidler dagens vigtige begivenheder og informationer.

Men hvis borgerne skal være villige til at betale for en sådan professionel informationsudvælgelse og -formidling, må den adskille sig fra andre former for, eksempelvis ideologisk eller interessebåren, informationsspredning. Da bliver det vigtigt for journalister at kunne godtgøre, eventuelt i form af varedeklaration, at deres journalistiske produkter er fremkommet ved hjælp af et professionelt journalistisk virke, hvis kvalitet borgerne kan have tillid til, og som adskiller sig fra, hvad der ellers findes på markedet. 

Vestlige nyhedsmedier har aldrig kunnet sælge deres nyhedsprodukter til markedspris, men har finansieret en væsentlig del af nyhedsproduktionen gennem salg af andre produkter og tjenester, eksempelvis reklamer. Men denne model er kommet i krise, i og med at virksomheder har fået alternative reklamekanaler. Blandt andet denne udvikling har ført til øget konkurrence på selve nyhedsprodukterne for at sikre disses salgbarhed, eksempelvis i form af øget tabloidisering med fokus på procesnyheder, skandaler, personhistorier m.v. Hvis denne tabloidisering fører til, at borgerne får et mere kynisk syn på og distancerer sig mere og mere fra politisk engagement, vil det føre til en krise ikke alene for journalistikken, men også for selve demokratiet. Det samme kan man måske frygte, hvis blot den passive journalist rolle får lov at dominere nyhedsdækningen, idet oppefra og ned-journalistik i et moderne samfund kan bevirke, at også borgerne bliver passive og ikke engagerer sig i politik. Mange nyhedsmedier har forsøgt at introducere forskellige former for nedefra og op-journalistik, eksempelvis i form af ’konstruktive nyheder’ og borgerjournalistik, men resultaterne har indtil videre ikke været videre opløftende.

Alt i alt kan vi konstatere, at det fortsat står udmærket til i dansk journalistiks maskinrum: Trods de mange tegn på krise i den danske nyhedsbranche vedligeholdes de professionelle normer for god journalistik fortsat hos danske journalister. Krisen er med andre ord ikke nået ind i maskinrummet. Men det er ingenlunde udelukket, at det kan ske. Derfor er det vigtigt, at det lykkes den danske nyhedsbranche at udvikle forretningsmodeller, som gør det muligt også fremover at levere professionelt indsamlede, sorterede, bearbejdede og formidlede nyheder til danskerne.

Uddrag fra ’Den danske journalist – Værdier, produktion, indhold’ af Erik Albæk, Arjen van Dalen, Signe Pihl-Thingvad, Morten Skovsgaard og Claes de Vreese, 

Syddansk Universitetsforlag 2015, side 207-208.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen