Journalistens undersøgelse af, hvem der vinder de journalistiske priser, afslører et stort demokratisk problem.
Det mener Rikke Andreassen, medieforsker på RUC, der understreger, at kvinder som udgangspunkt ikke er dårligere journalister end mænd.
Alligevel vinder mænd næsten fem gange så ofte i Journalistens gennemgang af 25 priser uddelt i 2015.
»Vi er blinde for al den gode journalistik, som kvinder laver,« fastslår hun.
Martine Bentsen, ph.d.-studerende på RUC med fokus på nyhedsproduktion, forklarer, at idealet for god journalistik er meget smalt og primært bedrives af mænd.
»Selv om Cavlingprisen har enormt brede kriterier, er det oftest mænd, der udøver en bestemt type journalistik, der bliver indstillet og fremhævet som de bedste,« siger hun.
Det smitter
Rikke Andreassen understreger, at prisuddeling handler om meget mere end retfærdighed over for kvindernes journalistik. Medierne er flittige til at promovere deres sejre, og det betyder, at kvindelige læsere ikke føler sig tilgodeset og spejlet i medierne.
»Vi har brug for forbilleder med samme køn som os selv,« siger hun.
Tallene skal ses i lyset af, at mænd og kvinder er næsten ligeligt fordelt i Dansk Journalistforbund.
Bløde emner læses
Johanne Mygind, journalist på Weekendavisen, påpeger, at der ofte er stor forskel på, hvad læserne foretrækker, og hvad juryerne hædrer. Det understøttes for eksempel af en oversigt, Information har udarbejdet over mest læste artikler på nettet i 2015.
»Det var artikler om hverdagssociologiske emner som børn, pædagogik og familieliv. Mange af artiklerne var faktisk skrevet af kvinder, så selv om de åbenbart ikke laver journalistik, som passer ind i priskomitéernes kriterier, så kan læserne godt lide dem,« siger Johanne Mygind.
Johanne Mygind har aldrig vundet en pris. Hun har heller ikke lobbyet for det.
»Det tog mig mange år, før jeg opdagede, at mænd aktivt beder deres venner om at indstille dem. Jeg tror, at mænd er opdraget til at gå efter guldet på en anden måde end kvinder,« siger hun.
Rollemodellerne mangler
En af de få prisvindende kvindelige journalister er Ulrikke Moustgaard, tidligere redaktør på det designhædrede magasin Udvikling, i dag redaktør på Psykologernes fagblad P. Hun mener, at det betyder meget for ligestillingen, når kvinder vinder:
»Da Puk Damsgård vandt Cavlingprisen, syntes jeg, at det var fedt, fordi hun bliver en rollemodel, der inspirerer yngre journalister til at gå den vej.«
Når kvinder systematisk vinder færre priser end mænd, betyder det, at deres CV-faktor falder drastisk.
»Det betyder rigtigt meget for mit CV og mine jobmuligheder at vinde priser,« siger Ulrikke Moustgaard.
Den – meget – prisvindende Politiken-journalist Jakob Sheikh har personligt oplevet prisernes afsmitning på arbejdslivet.
»Priserne sender et signal til min arbejdsplads om, at det godt kan betale sig at have mig ansat til at arbejde med mit stofområde. Anerkendelsen giver selvfølgelig også point på forfængelighedskontoen, men priserne køber mig faktisk også tid og rum til at lave den undersøgende journalistik.«
Dette er anden artikel i en serie på fem.
Undersøgelsen: Journalisten har undersøgt, hvem der vandt 25 journalistikpriser i 2015. Vi har inddraget priser, der dækker tv, radio, artikler og bøger. Priser til studerende er ikke medtaget. Idé-, vært- og underholdningsprogram-priser er heller ikke med i undersøgelsen. I tilfælde, hvor flere priser uddeles til samme prisfest, har vi med juryens hjælp valgt den mest væsentlige og prestigefyldte pris. 20 af priserne blev vundet af mænd alene. 3 af priserne blev vundet af kvinder alene.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det blev værre, end jeg havde frygtet. Hule offerskrig.
Det handler altså om nogle kvinders cv-tænkning, dårlige selvværd og lettere paranoia.
Jamen så lav en ny type pris, der belønner ugebladsjournalistik.....
Den var for hård, men vi har aldrig haft mere behov for den grundige og vanskelige undersøgende journalistik. Det er og skal forblive kongen indenfor journalistikken af, synes jeg, åbenbare grunde. Og jeg ser ingen grund til at en kvinde skulle være dårligere til det. At hun så vælger blødere ting er da ok med mig. Det skal vi også have, og det kan både være væsentligt og uvæsentligt, dygtigt og på det jævne.
I øvrigt finder jeg det meget betænkeligt af flere grunde, at Journalisten ikke har henvist til dagens JPs artikel om Bo Elkjær notatet fra Fogh-tiden. I plejer at være hurtige, så jeg frygter det er et bevidst fravalg uden jeg har et bud på hvorfor. Bo's mangeårige kamp for som journalist på Ekstra Bladet at trænge igennem muren til Fogh med de Irak-spørgsmål, som andre ikke turde stille på grund af manglende viden og især karrierepleje, er em opbyggelig og nedslående historie.
Også selv om Bo er en mand og med klassiske Cavling-dyder.