Efter år med fyringer, spareplaner og omrokeringer vil den journalistiske chef på Fyens Stiftstidende nu have de 110 journalister til at tænke på journalistik. Med pisk og gulerod skal gejsten tilbage. "Vi skal kunne indstille en Cavling hvert år," siger han.

Medarbejdermøder på Fyens Stiftstidende har været som på andre arbejdspladser i krise. Kors-lagte arme, alvorlige miner og en chef, der fremlægger det seneste kvartalsregnskab, mens han siger, at det er vigtigt, at alle yder det optimale. Bagefter er medarbejderne gået tilbage på redaktionerne for at tale om tallene med dæmpede stemmer.

Men onsdag den 9. januar var det tilbagevendende "kaffeklubmøde" i avishuset i Odense anderledes.

Meget anderledes.

Efter mødet kunne vidner opleve det særegne syn, at Visti Nielsen, en af de garvede journalister på avisen, der normalt ikke er bange for at skælde ud, klaskede chefen, Jan Kristensen, på ryggen og udbrød: "Godt talt".
Tommy Byrne, medlem af bestyrelsen i medarbejderforenin-gen og skrivende på avisens erhvervsredaktion udtrykker det således:

"Det er første gang i de seks år, jeg har været på avisen, at jeg har hørt en chef for alvor tale om journalistik. Det var godt."

Budskabet på mødet var til at forstå:

Det skal være slut med at tale om tal, lay-out, fyringer, spareplaner, struktur, annoncer, zoneinddeling. Nu skal der tales indhold. Journalistik.

Eller som redaktionschef Jan Kristensen udtrykker det over for JOURNALISTEN:

"Nu overlader vi økonomien til regnedrengene, annoncerne til annoncehajerne. Og så skal vi i redaktionen fanden galeme koncentrere os om det, vi er sat i verden for – nemlig at lave den avis, der er så god, at en fynbo vil betale 2.200 kroner for den."

Jan Kristensen, der tiltrådte stillingen som journalistisk redaktionschef for et år siden, talte godt på kaffeklubmødet. Så godt, at de fleste medarbejdere taler om en mærkbart bedre stemning i forhold til tidligere. Nogen er dog stadig skeptiske. En ting er ord – noget andet er handling.

 

Funktionærjournalistik
Det er fredag, klokken er 11 og dagens første redaktionsmøde er slut. Redaktionschef Jan Kristensen forlader det aflukkede og runde mødelokale og træder ud i "hangaren", som det 1.800 kvadratmeter store redaktionslokale kaldes.

Han ser sig rundt i landskabet af moderne hæve-sænke skriveborde. Det gigantiske hus blev bygget før aviskrisen. I dag, flere fyringsrunder senere, er der næsten spøgelsesagtigt tomt.

"Det her er bygget for, at vi skal have et journalistisk miljø. Så det skal vi have opbygget," siger Jan Kristensen.

Første skridt er at flytte hele den 14 mand store Odense-redaktion ind i "hangaren". Planen ligger i dueslagene denne fredag. Næste skridt er at droppe det fine runde mødelokale i den ene ende.

"Det mødebord skal ud midt i det hele. De store redaktionsmøder skal være en offentlig begivenhed og ikke noget hemmeligt. Det drejer sig om den journalistiske puls."

Jan Kristensen arbejdede under Arne Mariager på Fyns Amts Avis i slutningen af firserne. Efter et kort ophold på Fyens Stifstidende rejste han videre til Jyllands-Po-sten, og for tre år siden kom han tilbage til Stiftstidende for at blive leder af erhvervsredaktionen. Det var han indtil i fjor, hvor han blev journalistisk redaktionschef.

Det store problem i Jan Kristensens øjne er, at der er for meget "funktionærjournalistik". Noget han mener mange journalistiske arbejdspladser lider under.

"Det er det, vi laver uden at være helt bevidste om, hvorfor vi laver det. Vi kan ikke lave Cavlingjournalistik på hver side. Men vi kan lave journalistik med omtanke og journalistik, der giver noget stof til eftertanke. Det handler om, at vi ikke sætter os ned og laver en historie, der bare skal fylde nogle spalter."

 

Årets cigar
Vi har forladt den store "hangar", er gået op ad vindeltrapperne til "kommandobroen".

På Jan Kristensens "andet kontor" (han understreger, at han som regel sidder i "hangaren") forklarer han, hvordan han vil engagere de 110 journalister i han-garen og rundt på øens lokalredaktioner til at lave bedre journalistik.
Samtlige redaktioner har allerede fået besked på at lave en liste over historier, der ikke er lavet, men som burde være lavet. En historie for hver medarbejder.

"Jeg synes, at det ville være en god start, hvis hver eneste journalist får lavet en af de historier, han aldrig har fået skrevet. Så har han nemlig fået brugt noget omtanke."

Han taler om den slags historier, der ikke kan ringes hjem på en halv time. Den slags, der kan tage dage. Planen bliver realistisk, ved at journalisterne "dækker hinanden ind", så man skiftevis kan få arbejdsro nogle dage, forklarer redaktionschefen begejstret.

Det næste tiltag er samarbejde på tværs af redaktionerne.

"Da OB købte Midtfynsfestivalen, satte vi folk sammen fra fire redaktioner. De havde det skidesjovt. Pludselig havde vi et brainstorm-forum. De skruede historierne sammen, og vi hentede mad til dem. De blomstrede. Den slags skal vi lave mere af. Der er historier i dag, der ikke bliver lavet, fordi de falder ned mellem to redaktioner."

I løbet af året kommer der også eksterne mediefolk, som skal inspirere. To aftaler er hjemme: Jens Gaardbo, der er nyhedschef ved TV 2, og Ulrik Haagerup, tidligere redaktør på Jyllands-Posten.

Der er også planlagt decideret efteruddannelse. Journalisterne på lokalredaktionerne skal igennem et en-dags kursus i vinkling, sprog og ideudvikling, som arrangeres af undervisere fra Syddansk Universitet.

For at styrke den journalistiske diskussion fastholder Jan Kristensen sin daglige efterkritik, som bliver sendt ud på intranettet hver morgen.

Endelig vil redaktionschefen indføre en miniCavling, "Arets Cigar". Der har længe eksisteret en "cigar", som i virkeligheden er tre flasker god rødvin. Nu vil han skærpe konkurrencen.

For det første skal prisen følges af 5.000 kroner. For det andet skal hver eneste redaktion lave en indstilling. Det foregår ved, at alle journalister finder det bedste, de har lavet. Derefter beslutter redaktionen i fællesskab, hvad der skal være dens bud på "Årets Cigar". Alle indstillinger bliver offentliggjort på intranettet. Med bilag.

Til sidst kårer en særlig gruppe den, der skal have "Årets Cigar".

Da Jan Kristensen kom med ideen sidste år, midt i krisen, afviste journalisterne at være med. Men i år har de sagt ja.

"Sparerunder skaber selvfølgelig utryghed og dårlig stemning. Det er ikke den bedste grobund, hvis man gerne vil noget. Hvis der i det daglige miljø ligger noget og simrer. Og det gør der selvfølgelig, hvis man fyrer ti mennesker og foretager en række rokader," erkender han.

Men de seneste måneder er utrygheden blevet mindre. Blandt andet på grund af regnskabstal. I 2000 havde avisen et underskud på 36 millioner kroner. I 2001 var det halveret til 15 millioner kroner. Og avisen regner nu med et nul i 2002 og overskud næste år.

Måske er det derfor, at Jan Kri-stensen slipper godt fra at stille nye krav til medarbejdere, der har været trukket gennem udmarvende spareplaner og hele tiden skal arbejde hurtigere.
"Jeg tror, at det har været en stor lettelse for folk, at vi nu også er kommet til journalistikken. Når der er overskud hos ledelsen til at tale om det, så er der nok også overskud på avisen, tænker folk," siger tillidsmand Lene Sarup.

 

Slut med "ferierejser"
Jan Kristensen har fået flere mails fra medarbejdere med forslag til forandringer. En af lokalredaktørerne har foreslået at indføre "gæstenyhedsredaktører".

"Det er en god ide," siger Jan Kristensen.

"Folk, som sidder i andre positioner, kan blive gæstenyhedsredaktører et par dage eller en uge. En, der kommer flammende ind og vil give inspiration."

De fire journalister, som skiftevis har posten som nyhedsredaktør, er kommet på tidsbegrænsede kontrakter med to års løbetid. Ved kontraktens udløb forhandles en forlængelse eller en overgang til en anden funktion på redaktionen.

"Tidsbegrænsede kontrakter er en del af den journalistiske oprustning. Nyhedsredaktøren sidder med en krævende og til tider udsat rolle. Det er afgørende for dagens avis, at vi har den rette nyhedsredaktør, en person som ofte træffer beslutninger på chefredaktørens vegne. Jeg er også selv ansat på en tidsbegrænset kontrakt og har det fint med det."

Jan Kristensen har talt sig varm, og han taler direkte ind i et bistade, som han også gjorde til kaffeklubmødet den 9. januar.

Redaktionschefen vil ikke længere finde sig i, at folk tager til Malawi, Sydafrika eller Canada på efteruddannelse.

"Jeg kører medarbejdersamtaler. Og hvis vi aftaler, at en person har brug for et sprogkursus, så vil jeg fanme også se nogle seriøse efteruddannelsesprojekter. Så vil jeg ikke se, at folk bruger efteruddannelse som et rejsebureau."
Noget nær det samme sagde han på kaffeklubmødet og ødelagde på den måde noget af det kunstneriske indtryk. Mange mener nemlig, at valget af efteruddannelse ikke rager ledelsen.

Det trækker Jan Kristensen på skuldrene af. Og det kan han åbenbart tillade sig. En rundspørge blandt en lang række medarbejdere vidner om, at Jan Kristensen generelt er en populær mand, selv om nogen mener, at han mangler fingerspidsfornemmelse over for medarbejdere. Han stiller store krav til sig selv og til sin omverden.

Men det vigtigste er tilsyneladende, at der nu er en chef, som vil tale journalistik.

"Der havde bredt sig en udmattelse, en atmosfære, som begyndte at ligne håbløshed," fortæller Visti Nielsen.

"Vi har haft fyringsrunder og en masse snak om form. Mange sagde: Nu må det fanme godt snart begynde at handle om, hvad der skal stå i avisen. Han (Jan Kristensen, red.) sagde noget, som "folket" trængte til at høre … det virkede i hvert fald på mig," griner Visti Nielsen.

Tilbage er spørgsmålet om, hvordan Jan Kristensen skal holdes fast på alle sine ord?

"Jeg har selv en forholdsvis enkel ambition," siger han langsomt.

"Jeg vil mene, at vi hvert eneste år bør have fat i en journalistisk opgave af så stor valør, at den kan kandidere til en Cavling. Men jeg kan ikke gøre det selv. Jeg forsøger bare at være et tændrør i den journalistiske motor."