Journalistikken skal genopfindes

#fag10: Hjælp aktivisterne på nettet med at kvalitetstjekke deres viden. Glem din store arbejdsplads og samarbejd i små netværk om udviklingen af journalistikken. Det er budskabet fra Twitter-investor og internetguru Joi Ito.

#fag10: Hjælp aktivisterne på nettet med at kvalitetstjekke deres viden. Glem din store arbejdsplads og samarbejd i små netværk om udviklingen af journalistikken. Det er budskabet fra Twitter-investor og internetguru Joi Ito.

Journalister skal holde op med at tro på, at den store arbejdsplads, de er ansat på, er i stand til sikre journalistikkens fremtid. I stedet skal de indgå i små innovative netværk, der stiller spørgsmål til virksomheden, og agerer på internettet, hvor den udveksler ideer med andre netværk.

Sådan kan et af budskaberne fra den japanske aktivist og investor Joi Ito til journalisterne på Fagfestivalen sammenfattes.

Han mener, at tiden hvor store virksomheder – i Danmark for eksempel Berlingske Media, DR, TV2 og JP-Politikens Hus – sikrede udviklingen gennem eksperter, for længst er forbi.

"Den udviklingsmodel er meget kostbar. Ingen virksomhed tør derfor tage den fornødne risiko. Og al udvikling kræver risiko. Udvikling skabes af mennesker, der ikke tænker på hvad der sker, hvis det ikke lykkedes," siger Joi Ito, der ved hvad han taler om. Han skød penge i Twitter, da virksomheden kun bestod af 2 mand og en løs ide.

"Og da Microsoft udviklede sig hurtigst, var de kun 5 mand," siger Joi Ito.

I dag er journalistikken udfordret af amatører, der via blogs og Twitter udveksler informationer. Joi Ito mener at journalister skal genopfinde deres rolle, hvis de vil overleve som fag.

"Mere og mere indhold vil i fremtiden komme på Internettet fra amatører, der ikke skal have samme høje løn som journalister. Og de handler i stedet for at tale," siger Joi Ito.

Journalister behøver ikke være en døende race. Vi er bare nødt til at gennemleve en superhurtig evolution. Ellers går det som med dinosaurerne.

"Journalister og fotografer bliver i fremtiden bindeleddet mellem den information, der kommer fra aktivistiske netværk. Journalister skal være dem, der sikrer, at den fremlagte viden, bliver konfronteret de rigtige myndigheder," siger Joi Ito, der mener, at journalister er nødt til at bryde ud af deres institutioner og åbne sig og dele ud af deres viden og metode.

"De skal lære aktivisterne at tjekke fakta og have mere en kilde. De skal kvalificere og udfordre den viden aktivisterne serverer på nettet."

2 Kommentarer

Øjvind Hesselager
16. NOVEMBER 2010
Re: Journalistikken skal genopfindes

Hej

Jeg tror, at Joi Ito ville tænke, at hvis journalister og mediearbejdspladser bekymrer sig mere om hvor pengene til udviklingen skal komme fra, end på ideudvikling og innovation, så ville han investere i nogle andre.

Som han også sagde: "Folk med børn er ikke gode til udvikling. De tør ikke tager risici."

Og så ville han måske fremhæve, at hverken Twitter eller Google var gode forretninger. De blev det bare.

Mange venlige hils

Luci Smith
15. NOVEMBER 2010
Re: Journalistikken skal genopfindes
Sagde han noget om hvem, der skulle udbetale lønnen?