search

Journalistik som vare

  Arbejd flere timer til færre penge! Det er kravet fra de tyske avisudgivere - og siden den 29. januar har de tyske dagbladsjournalister strejket. Medieforskere taler om et fag i forandring. Prisen for god journalistik er til forhandling, og det kan føre til, at journalistik bliver et lavstatus-fag.

Arbejd flere timer til færre penge! Det er kravet fra de tyske avisudgivere – og siden den 29. januar har de tyske dagbladsjournalister strejket. Medieforskere taler om et fag i forandring. Prisen for god journalistik er til forhandling, og det kan føre til, at journalistik bliver et lavstatus-fag.
TYSKLAND. »Hvis udgiverne kommer igennem med deres forslag, vil journalist-erhvervet ikke være til at genkende i fremtiden,« siger Hendrik Zörner, talsmand for det tyske journalistforbund DJV.

Forslaget fra udgiverne går i grove træk på længere arbejdstid og færre penge. Det vil ifølge DJVs beregninger føre til, at flere af de fastansatte journalister bliver overflødige.

Udviklingen har været i gang de seneste 15 år. Andelen af freelancere er steget, mens andelen af fastansatte er faldet.

I løbet af første halvår af 2003 steg tallet af journalister, der søgte om støtte til at etablere sig som selvstændige, fra 126 til 615. Ofte »ikke helt frivilligt«, står der i den tyske arbejdsformidlings rapport fra oktober sidste år.

Christoph Neuberger, der er professor ved universitetet i Münster og beskæftiger sig med mediernes kvalitet, mener, at hvor man først talte om en krise på grund af faldende annonceindtægter, må man i dag erkende, at der er tale om en strukturændring.

»Der var håb om, at annonceindtægterne ville stige igen, når økonomien blev bedre. Men det håb er væk nu,« siger han og forklarer, at annoncerne er flyttet for ikke at komme tilbage. Den traditionelle kobling mellem journalistik og annoncer er brudt. Nu er journalistikken selv en vare.

På strejkemøderne hersker samme opfattelse.

»Tidligere havde udgiverne en ambition om at udgive gode aviser. Nu hyrer de erhvervsrådgivere, som gennemgår redaktionerne. Journalistik bliver et produkt ligesom fiskepinde, yoghurt og skruer,« siger Friedrich Siekmeier, journalist og fagforeningsmand i Hannover, efter en hel dags møder om strejken.

Der vil være en skarp deling mellem nogle få medier, der formår at leve af deres gode journalistik, og medier, der fortsat vil være afhængige af indtægter fra annoncer og pr, mener professor Neuberger.

Også en anden medieforsker, Beatrice Dernbach fra Hochschule Bremen, fremhæver journalistikkens markedsværdi og kritiserer, at journalistik bliver foræret væk på internettet. Det højner ikke just fagets status, mener hun.

Bekymringen for kvaliteten hænger også sammen med, at antallet af freelancejournalister vokser. Lokal- og regionalaviser fyrer medarbejdere for derefter at købe hele sider af dem, fortæller Christoph Neuberger.

»Freelancere har fået mere betydning på grund af avisernes outsourcing. Og det højner ikke nødvendigvis kvaliteten. Mange freelancere har en dobbeltrolle som journalister på den ene side og som pr-medarbejdere for et firma på den anden,« forklarer han.

Desuden skal freelancerne sælge deres artikler stykvis, så de kan let blive fristet til at overdrive og stramme historien lidt ekstra. Redaktionerne mister simpelthen kontrollen med indholdet, mener Neuberger.

DJV kan ikke gøre andet end at iagttage tendensen i retning af flere freelancere.

»Vi kan kun beklage udviklingen. Vi kan mane til forsigtighed, men vi mangler redskaber. Det er også det, der gør folk sure og får dem til at gå på gaden. De strejkende er ikke ude efter flere penge,« siger Gerda Theile fra DJV.

Hos Tysklands anden fagforeningen for journalister, Verdi, vil man heller ikke tage stilling til udviklingen hen imod brugen af flere freelancere.

»At blive skubbet ud som selvstændig har hovedsageligt sociale følger. Vi prøver at styrke både freelanceres og fastansattes rettigheder. Vi har valgt en pragmatisk tilgang og ser på de sociale og økonomiske følger,« siger Matthias von Fintel fra Verdi.

Gennem nogle år har der været en lov, der giver mulighed for en slags overenskomst for freelancere. Den skal dog først forhandles på plads med udgiverne. Det er ikke sket endnu.

Journalisternes arbejdskamp er ikke langsigtet nok, mener professor Beatrice Dernbach. Journalisterne burde lære af det, de skriver om på avisernes erhvervssider.

»I stedet for at tage en overenskomstrunde og forpligte arbejdsgiverne til at sikre arbejdspladser, burde man bruge tiden på at overbevise arbejdsgiverne om, hvorfor der er brug for disse arbejdspladser,« siger Beatrice Dernbach.

Hendes råd til journalisterne er: Sæt jer ned og lav et koncept, der kan sælges. Vis udgiverne, hvor mulighederne og styrkerne er. Så kan der laves en aftale om det redaktionelle mål – og om, hvilke ressourcer der er brug for.

»Der bliver jo talt om feriepenge i stedet for om strategier,« siger hun.

Udgivernes udspil vil – hvis man spørger fag-
foreningerne – ikke blot gøre flere journalister overflødige. Det vil også sænke lønniveauet kraftigt.

Mens de tyske journalisters løn, ifølge Hendrik Zörner fra DJV, nu ligger på højde med ingeniørernes, vil udgiverne have den ned på niveau med lærernes.

»Endnu er journalister en selvstændig gruppe med traditionel beskyttelse og anerkendelse af deres kreative arbejde. Hvis forringelserne kommer igennem, er der ikke længere nogen forskel mellem dem og medarbejderne i annonceafdelingen,« siger han.

Hvad angår lokal- og regionaljournalistik, nyder journalistjobbet allerede nu ringe anseelse, som på sigt kan komme til at gælde hele faget, mener både Beatrice Dernbach og Christoph Neuberger.

»Hidtil har journalistik jo været et drømmejob. Men på sigt – og her skal vi regne i årtier – vil fagets tiltrækningskraft falde, medmindre der sker en ændring,« siger Neuberger.

Freelance, meddelere og fastansatte

Mens der for 15 år siden var 30 procent freelancere og 70 procent fastansatte blandt alle journalistforbundet DJVs medlemmer, var der sidste år omkring 50 procent af hver. (Kilde: Gerda Theile, DJV).

Der er en stærkt voksende gråzone af meddelere. De er måske skolelærere eller hjemmegående og tager typisk aftenopgaver og lignende for lokalaviser. De får 5-10 cent per linje (cirka 40-70 øre), mens freelancetaktsten ligger på mindst 50 cent per linje (3,70 kroner). (Kilde: Hendrik Zörner, Verdi).

Antallet af fastansatte journalister på tyske dagblade steg gennem 90erne, da der var gang i annoncerne. I 1993 var der 12.787 fastansatte journalister på tyske aviser, i 1996 var der 14.402, i 2000 var der 15.306, men opgørelsen for 2003 viser et fald til cirka 14.000. (Kilde: Anja Pasquay, udgivernes forening BDZV).

Kamp om kvalitet og arbejdstid

KONFLIKT. Forhandlingerne er kørt fast mellem de tyske avisudgivere, BDZV, og de to journalistforbund, Verdi og DJV. Det drejer sig om overenskomsten for 14.000 fastansatte journalister på dagbladene. Kun mellem 2/3 og 3/4 af de tyske journalister er medlemmer af en fagforening.

Fagforeningerne har plukket 120 dagblade ud blandt 300 og bedt medlemmerne dér stemme om, hvorvidt de vil gå i strejke eller ej.

»Hvis man holder en urafstemning for alle, så er der jo en risiko for, at man taber. Derfor har vi kun gennemført urafstemning på de aviser, hvor vi var sikre på at vinde,« fortæller Hendrik Zörner, talsmand for DJV.

Fagforeningerne er stolte over, at 3.000 journalister har været i strejke.

»Det højeste var 2.300 på en enkelt dag,« fortæller Matthias von Fintel fra Verdi.

Opbakningen i de omkring 120 udvalgte avishuse har da også været på over 90 procent. Men mange journalister tøver. Og der bliver ikke strejket hver dag.

»I de senere år har der været massive personalenedskæringer. Folk er bange for fremtiden, de frygter for deres arbejdsplads. I sådan en stemning er det svært at strejke. Set på denne baggrund er tilslutningen god,« siger Hendrik Zörner.

Konkret vil arbejdsgiverne hæve den ugentlige arbejdstid fra 36,5 til 40 timer, forkorte ferien med op til fem dage, fastfryse lønniveauet i to år og stryge en fjerdedel af feriepengene – »den 13. månedsløn«.

»Der er stor harme blandt folk. De er parate til at risikere meget,« siger Friedrich Siekmeier fra Verdi i Hannover, hvor journalisterne i sidste uge besluttede at strejke frem til mandag den 16. februar, hvor der skal være nye forhandlinger. Strejken handler om kvalitet og forudsætningerne for kvalitet.

»For mange er hverdagen blevet mere og mere
præget af tekniske og andre opgaver. Der er ikke tid til research. Det skaber frustrationer,« mener han.

Dansk avis i Flensborg

UTRYG. »Vi strejker ikke. Fagforeningens strategi er at udpege enkelte aviser,« siger Holger Johannsen, formand for medarbejdernes driftsråd på Flensborg Avis.

Men strejkelysten på avisen er heller ikke overvældende, vurderer han. Under en to-timers punktstrejke sidste år gik »en syv-otte stykker« med til fagforeningens møde, selv om der ud af de knap 30 medarbejdere i redaktionen er 12 fagforeningsmedlemmer. Holger Johannsen synes, at arbejdsgivernes krav er »grove«.

»Men det er en vanskelig situation i Tyskland. Der er stor utryghed, mange er blevet fyret. Det er en vanskelig situation at strejke i,« siger han.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen