search

Journalistik som middel for fred

31 unge palæstinensere, israelere og jordanere mødtes i sommer i Danmark for i fællesskab at lave en avis og en hjemmeside. Det journalistiske ungdomsprojekt Crossing Borders arbejder for at give håb midt i det mellemøstlige mareridt

De står på balkonen uden for et lille redaktionslokale på anden sal i en arabisk bygning. Med udsigt over den nordøstlige del af Jerusalem. Tæt ved den palæstinensiske by Ramallah. Det er mandag den 27. august, klokken er 13:50. Heden flimrer i luften. Redaktionens placering er strategisk valgt – det skal være nogenlunde let for alle at komme dertil. Men flere skribenter fra Vestbredden er ikke mødt op i dag. Kunne ikke få tilladelse til at krydse grænsen ind i Jerusalem.

De går indenfor og fortsætter deres ugentlige redaktionsmøde. Radioen er tændt.

Programmet med israelsk popmusik på den nationale kanal Kol Yisrael bliver pludselig afbrudt. Endnu et drab. Denne gang er en af PLOs stiftere, den 63-årige Abu Ali Mustafa, blevet skudt – kun 20 minutter herfra. Mens han arbejdede på sit kontor i Ramallah på Vestbredden, skød israelske helikoptere igennem to vinduer. Dræbt øjeblikkeligt.

Redaktionsmedlemmerne stirrer på hinanden i stilheden. Målløse. Hvad stiller de op med endnu en eskalering af volden? Denne lille redaktion, som midt i det mellemøstlige mareridt holder fast i sit projekt: Et nyt tidsskrift, som arbejder for fred.

 

Kontakt over e-mailen
Projektet – og tidsskriftet – hedder Crossing Borders.

Tidsskriftets tema er Realiteter i Mellemøsten 2050. Det er meningen, at det skal distribueres i israelske, palæstinensiske og jordanske skoler og _institutioner, hvor læserkredsen er de unge studerende.
Journalist Shimon Malka er projektets israelske koordinator og redaktør.

Redaktionen består af godt 30 unge israelere, arabisk-israelere, jordanere og palæstinensere i alderen 15-20 år. De skriver hver for sig fra deres hjemsted, og når artiklerne er klar, sender de dem via e-mail til deres koordinatorer i deres respektive lande. Derfra til redaktionen i Jerusalem, hvor de mødes cirka en gang hver anden måned, samt under halvårlige seminarer i udlandet. Crossing Borders er et af de eneste tilbageværende kulturelle NGO-projekter mellem de involverede lande, siden den nye intifada brød ud i september sidste år. Selv fredsbevægelserne i området har måttet indstille deres aktiviteter.

Efter den seneste optrapning af volden er der også blevet mindre korrespondence på e-mailen mellem de unge skribenter. Ingen udtaler sig om hvorfor, men der er tydeligvis en frygt for repressalier på alle sider. Derfor har projektets ledere besluttet, at de skal mødes igen snarest muligt i Prag eller i Istanbul. På neutral jord. Afstanden mellem de fire forskellige grupper skal ikke få lov bare at vokse.

Indtil nu har seminarerne været holdt i såvel Jordan som på Cypern og senest i Danmark. Denne sommer rejste de alle hertil – støttet af Danida – og i løbet af 10 intense dage producerede de en avis i Helsingør.

 

At give håb
Klokken er 10 en sommerdag i Helsingør. Selv om det er tydeligt, at samværet med lejrbål, musik og måneskin ved søbredden har holdt de 31 unge journalister fra Mellemøsten oppe det meste af natten, taler de engageret og optændt om deres fælles projekt.

"Ved at skrive kan jeg få luft for mine følelser," siger 17-årige Muna Samawi fra Jordan.

"For mig er avisen en platform, hvor jeg kan udtrykke, hvad jeg mener om det, der sker – og at jeg ikke bryder mig om det, som foregår," siger 20-årige Aláa Owaineh fra det palæstinensiske selvstyreområde.

"Vi skal finde en eller anden måde at snakke sammen på," mener 16-årige Naama Hilb fra Kiryat Gat i Israel.

"Har vi overhovedet en fremtid, som vi tør tro på?," spørger Amani Abu Hamdan, som er 17 år og bor i den palæstinensiske del af Jerusalem.

"Mellemøsten i dag er et sted, som sitrer af tvivl, frygt, had, vrede og hævngerrighed. Der er ikke noget, som peger mod fremtiden."

Ét simpelt budskab går igen i næsten alle de 31 svar dén formiddag: "Jeg skriver for at give håb."

Her i de rolige og grønne omgivelser på den danske højskole bliver skabt mere end bare en 16-siders avis på papir.

 

Skærm af frygt
"Åh Gud! Tænk at jeg sidder her og snakker med en palæ-stinenser!", udbryder israelske Sivan Segal.

"Og jeg snakker med en israeler! Det giver mig en følelse af, at jeg svigter mit land. Jeg er forvirret og føler skyld. Men i det mindste kan vi sige, at vi repræsenterer os selv," siger palæstinensiske Aláa Owaineh.

"Hvis nogen havde fortalt mig, at om to uger vil min bedste ven være en palæstinenser, ville jeg have svaret, at det var mere sandsynligt at vinde i Lotto," siger Sivan.

Nogle af deltagerne i projektet er bange for at tale åbent. Som en af de palæstinensiske deltagere, der ønsker at være anonym, udtrykker det:

"Jeg ved nu, at israelerne lider ligesom vi. Det er først efter, at jeg kom med i Crossing Borders, at jeg har opdaget, at landet Israel også er for jøderne. Men hvis jeg begynder at sige dét i mit hjemland, vil jeg blive opfattet som en fjende af Palæstina. Folk vil sige, at jeg er blevet hjernevasket."

De unge har allesammen stærke meninger, som de prøver at bearbejde sammen med deres koordinatorer – fire journalister, som fungerer som redaktører og vejledere for hver sin gruppe. Israelerne, palæ-stinenserne, israelsk-araberne og jordanerne har hver deres problemstillinger og specielle hensyn, der skal tackles.

 

Et ægteskab i Mellemøsten
Scenen for dette dynamiske forum er skabt af en afrikaner fra Mauritanien. Han hedder Garba Diallo og er lærer på Den Internationale Højskole i Helsingør, hvor han leder skolens internationale program.

I 1993, da Israels daværende premierminister Rabin og den palæstinensiske leder Arafat gav hånden til hinanden og sluttede fred, blev Garba Diallo inspireret til at skabe et forum for unge mennesker fra Mellemøsten, der havde lyst til at arbejde side om side.

Med støtte fra det danske udenrigsministerium blev Crossing Borders i 1999 startet som dette netværk for unge, der gennem arbejdet med avisproduktion kan udveksle ideer og komme i dialog.

"Vi taler ikke om fred. Vi taler om journalistik – om at lave noget, som er relevant. Artik-lerne i Crossing Borders kan dække alle former for emner – fra graffiti til forurening. I en sådan samarbejdsproces kommer de unge til at lære hinanden at kende," forklarer Garba Diallo med et glimt i øjet bag sine brune briller: "Det minder om et ægteskab i Mellemøsten: Du gifter dig, før du bliver forelsket – ikke den modsatte vej rundt. Ikke som vi gør her i Danmark, hvor det starter med forelskelsen efterfulgt af brylluppet og så ender i skilsmisse."

"Jeg vil kalde det for en kollektiv bevægelse væk fra de politiske dagsordener. Om din holdning er ‘for' eller ‘imod', det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at vi kæmper for ytringsfriheden," tilføjer projektets jordanske koordinator, Khaled Shorman, som er en 35-årig journalist fra Amman.

Crossing Borders har for nylig åbnet en hjemmeside på webadressen www.crossingborders.com hvor man kan læse indholdet af den omtalte avis, som blev trykt i Helsingør og derefter fløjet til Mellemøsten.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen