search

Journalistik på RUC fylder ti år

I dag fejrer Institut for Journalistik på RUC sig selv. Det er nemlig 10 år siden, at studerende fik mulighed for at læse journalistik på RUC.

I dag fejrer Institut for Journalistik på RUC sig selv. Det er nemlig 10 år siden, at studerende fik mulighed for at læse journalistik på RUC.

I aften vil gæster og tidligere studerende hæve glassene og skåle for journalistuddannelsen på RUC. Inden da byder institutleder Lene Palsbro velkommen til en række gæstedeltagere, som for eksempel chefredaktør på Nyhedsavisen Simon Andersen, tv-vært på TV 2 News Ida Wohlert og professor i medieledelse ved CBS Anker Brink Lund. I dagens anledning – RUCs 10 års jubilæum – vil de bidrage med indslag om uddannelsen og journalistik generelt. Se hele programmet her.

»Når man laver en ny uddannelse, er det en stor ting. Når uddannelsen har klaret det i 10 år, er det en endnu større ting,« siger Lene Palsbro.

Derfor skal uddannelsen fejres af gæster og tidligere RUCere. Selv om Lene Palsbro kun har været institutleder i to år, har jubilæet alligevel fået hende til at evaluere uddannelsen.

På instituttet kan jeg mærke, at folk vil en hel masse og har masser af ideer. Og det er jo fantastisk. Omvendt kan vi blive bedre til at lade forskning og journalistik gå hånd i hånd. Der burde ikke være en kløft mellem praksis og forskning,« siger Lene Palsbro.

Læs mere om Anker Brink Lunds oplæg 'Mediernes krise – uddannelsernes skyld?' klokken 17 i eftermiddag på Journalisten.dk.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen