Repræsentanter fra den svenske medieverden har nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere, om det svenske pressenævn skal behandle sager om journalistik, der er offentliggjort i sociale medier.

Det skriver journalisten.se.

Det første møde blev holdt i sidste uge. Ola Sigvardsson, offentlighedens presseombudsmand, fortæller om arbejdet i gruppen.

»Vi arbejder ud fra spørgsmålet om, om indlæg på sociale medier skal kunne prøves. Måske bliver svaret ”nej”, men hvis det bliver et ”ja”, så må vi lave et regelsystem, som fungerer. Personligt så tror jeg, at det lyder rimeligt, eftersom det presseetiske system skal følge mediehusenes udvikling, men vi får se, hvad vi kommer frem til. Den store udfordring er principspørgsmålet. Vi vil undersøge, hvordan forholdet mellem de etiske og juridiske ansvarsområder for publicistisk virksomhed skal se ud,« siger Ola Sigvardsson til journalisten.se.

Gråzone

Herhjemme falder de sociale medier i en gråzone, forklarer Oluf Jørgensen, der forsker og underviser i mediejura på DMJX.

»Sociale medier er jo et bredt begreb, og i teorien kunne de være omfattet af medieansvarsloven, men i praksis er de ikke,« siger Oluf Jørgensen til journalisten.dk.

Det er nemlig kun redigerede medier, der er underlagt medieansvarsloven og Pressenævnet.

»Et medie på nettet, hvor der ikke er envejskommunikation – altså hvor kommunikationen ikke er redigeret – kan ikke være omfattet af medieansvarsloven og kan dermed ikke være omfattet af Pressenævnets kompetencer,« siger Oluf Jørgensen.

Og selve begrebet redigering er i sig selv blevet udfordret af digitaliseringen, og derfor kan det være svært at afgøre, om eksempelvis en profil på Facebook er redigeret eller ej.

Han forklarer, at redigering normalt skal forstås som forhåndsredigering. Det vil sige, at brugernes indlæg skal godkendes af mediet, inden de bliver offentliggjort, men det er eksempelvis ikke sådan, Facebook fungerer. Derfor er det uklart, om medieansvarsloven gælder der, for der er ingen retspraksis i situationer, hvor brugernes indlæg først kigges igennem, når de er blevet lagt på.

»Der er mange nye spørgsmål, og juraen halter som sædvanlig bagefter. Vi skal have haft problemer med det i 10 år, før man begynder at forholde sig til det lovmæssigt. Sådan er det,« siger Oluf Jørgensen.

Sociale medier på dagsordenen

Herhjemme var spillerreglerne for etik, journalistik og sociale medier blandt andet på dagsordenen til et af debatmøderne på DJ’s etikturne i efteråret. Her lød det, at den digitale journalistik bør hvile på samme grundelementer som journalistikken i de klassiske medier.

Desuden har Pressenævnet også flere gange taget stilling til, hvornår det er i orden, at journalister henter citater fra folks Facebook-profiler.

I 2010 vurderede Pressenævnet, at det var i orden at citere fra åbne Facebook-profiler, men at man ikke måtte citere lukkede profiler.

Sidenhen har Pressenævnet dog slået fast, at medierne også må citere lukkede profiler under særlige omstændigheder, som for eksempel når personen har et meget højt antal venner tilknyttet sin profil. Senest gentog nævnet synspunktet i forlængelse af en udtalelse fra Folketingets ombudsmand om, at myndighederne gerne må hente og bruge oplysninger fra en persons Facebook-profil, når oplysningerne kan ses af alle eller et meget stort antal brugere.