Det er ikke længere fy-fy at kombinere journalistik og kommunikation. Freelancere skifter i stigende grad kasket i løbet af arbejdsdagen.
»Mit personlige slag på tasken er, at halvdelen af de skrivende freelancere også laver kommunikation i dag. Og ud af den halvdel vil jeg tro, at halvdelen laver begge dele, altså både journalistik og kommunikation,« fortæller Dansk Journalistforbunds mest erfarne faglige konsulent på freelance-området, Kirstine Baloti.
Som Journalisten tidligere har beskrevet, er antallet af journalister, som er fastansat i kommunikationsstillinger, cirka tredoblet siden årtusindskiftet. Og selv om Kirstine Baloti selv efterlyser mere validt talmateriale, er hun ikke i tvivl om udviklingen:
»Det er svært at finde validt talmateriale. Men den tendens, vi ser med flere stillinger på kommunikationsområdet, har efter min opfattelse en fuldstændig parallel blandt freelancere i DJ. Behovet for kommunikation er eksploderet.«
FreelanceGruppen: Intet problem
FreelanceGruppens formand, Sus Falch, deler vurderingen af, at freelancejournalister i dag laver tre gange så meget kommunikation, som de gjorde omkring årtusindskiftet.
»De kan bruge deres værktøjer til at hente nogle gode penge der. Kommunikation er et indtjeningsområde, som har udviklet sig eksplosivt i de seneste år,« siger Sus Falch.
I hvor høj grad vil du vurdere, at skrivende freelancere blander journalistik og kommunikation i dag – i forhold til for 10 år siden?
»Der er mange, mange flere, der gør det. Det er markant flere. Men vi har ingen tal på det,« svarer Sus Falch.
Holdningen til det at tage kommunikationsopgaver ved siden af journalistikken har ændret sig fuldstændigt.
»Hvis man ved årtusindskiftet sagde, at det ikke var noget problem både at lave kommunikation og journalistik, så fik man røven på komedie. Men den diskussion oplever jeg ikke længere. Der har udviklingen overhalet os indenom,« siger Kirstine Baloti.
Pengene driver værket
Astrid Haug, formand for Dansk Kommunikationsforening, fortæller, at mange virksomheder foretrækker freelancere i stedet for fastansatte.
»Der er et stigende behov for kommunikation mange steder. Mange steder er man interesserede i ad hoc-hjælp. Og som virksomhed er det attraktivt, at der er et stort freelance-marked, for så er der mange at tage af,« siger hun.
Den voksende efterspørgsel gør, at freelancejournalisternes indtjeningsmuligheder vokser voldsomt uden for mediebranchen. Kirstine Baloti forklarer:
»Den største bevæggrund for at gå kommunikationsvejen er, at der er mindre konkurrence og større arbejdsudbud. Hvis man skal pitche til medier, er antallet i et land som Danmark begrænset. Hvis man skal pitche til en virksomhed, er der lige pludselig et kæmpe felt at gå i kast med. Og netop indtjeningsmulighedere er en af de vigtigste drivere bag freelancernes interesse for kommunikation.«
»Freelancere, der laver begge dele, bruger ofte kommunikation som rugbrød, så de får råd til at lave 'con amore' – luksusprojekterne. På den måde får de råd til at lave den bog eller den her longread eller kulturjournalistikken til dagbladene, som ikke giver fem flade ører, men som de elsker at lave,« tilføjer hun.
Hun understreger dog samtidig, at der også er mange journalister, der vælger kommunikationsvejen af ren og skær interesse.
Forsker: Udviklingen stiller krav til redaktører
Spørgsmålet er, om det på nogen måde er undergravende for mediernes troværdighed, at så mange freelancere arbejder på begge sider af hegnet. Professor i Journalistik ved Roskilde Universitet Mark Ørsten understreger, at praksissen i sig selv ikke bryder nogen presseetiske regler. Men:
»Velvidende at freelanceren også laver arbejde for den anden side af bordet, er det redaktørens opgave at forholde sig kritisk over for det. Det er en øget udfordring for redaktøren at arbejde med freelancere, som har mange forskellige kasketter på, hvis man skal sikre sig, at produktet lever op til mediets kvalitetskrav.«
Han og andre forskerkolleger fra Roskilde Universitet har for nylig publiceret en undersøgelse af journalisters medieetik.
»Vores undersøgelse viser, at journalister er meget opmærksomme på de etiske regler. Det, der kan være problemet for medierne, er, at det ikke er nok, at mediet selv synes, at de er troværdige. Deres kunder og stakeholders skal helst også synes det,« siger han.
Ud over at et medie har interne krav til freelancejournalisternes uafhængighed, så kunne man også gå skridtet videre og dokumentere sin troværdighed udadtil, foreslår Mark Ørsten.
»Hvis man som medie modtager meget freelancemateriale, kunne man for eksempel åbent lægge frem, hvem der leverer materialet, og hvem freelancejournalisterne ellers arbejder for. Sådan kan kritiske læsere stille spørgsmål til produktet,« siger han.
TÆNK-redaktør oplever sjældent interessekonflikter
Redaktionschef på forbrugermagasinerne Forbrugerrådet TÆNK og Forbrugerrådet TÆNK Penge Lars Nøhr Andresen bruger aktuelt fem-seks faste freelancere til begge udgivelser.
Han bebrejder ikke freelancerne, at de også laver kommunikation for at supplere indtægterne fra medierne. Men når Lars Nøhr Andresen indleder et nyt samarbejde med en freelancejournalist, spørger han altid ind til, hvem freelanceren ellers arbejder for, så der er rene linjer.
»Et godt eksempel kan være vores økonomiske journalister. De ved godt, at får de tilbudt opgaver fra for eksempel Danske Bank, så kommer det nok til at betyde, at jeg ikke skal bruge dem til Tænk Penge – for der er en ultraklar interessekonflikt. Men jeg er egentlig ligeglad med, om der er nogen, der laver kommunikationsarbejde for et møbelfirma, hvis de skal skrive en artikel om bankpriser til mig,« siger han.
De få gange, hvor der er opstået en interessekonflikt, har journalisten selv gjort opmærksom på det, understreger Lars Nøhr Andresen.
DJ: Ingen problemer
Formand for FreelanceGruppen Sus Falch er ikke bange for, at freelancejournalisternes troværdighed daler.
»Freelancerne er nogle af dem, der er mest skarpe på, hvor grænserne går. Det er noget af det, man har med sig, når man er vant til at have flere kunder: Du skal være fuldstændig skarp på, at den ene kunde kan blive utilfreds, hvis du leverer noget til en anden kunde, som konflikter med den aftale, du har med den første. Så det er min oplevelse, at man har fuldstændig fokus på, hvordan reglerne og etikken er,« siger hun.
Kirstine Baloti fra DJ er heller ikke bekymret.
»Jeg synes, det er en tænkt og lidt bedaget problematik, der hører fortiden til. En gang imellem kan der være medlemmer, der er bekymrede for, om der kan opstå et problem. Men når de ringer ind til os for at vende tingene, så ender det for det meste med, at de selv tænker sig frem til svaret. Hvis de er lidt på glatis, så ved de det godt selv, og så siger de nej til opgaven.«
Tendensen gælder også fastansatte
Ikke kun freelancere er i bevægelse mod kommunikation.
Flere end 900 DJ-medlemmer – langt overvejende uddannede journalister – er aktuelt ansat i kommunikationsstillinger på offentlige overenskomster.
Og DJ vurderer, at omkring 800-900 medlemmer – igen, langt overvejende uddannede journalister – i dag er ansat i private kommunikationsstillinger.
Begge tal er i vækst.
Parallelt med den udvikling viser Journalistens analyse af DJ’s lønstatistik, at der i perioden 2007 til 2014 er ansat 500 færre DJ-medlemmer på landets aviser.
I denne serie skildrer Journalisten både det pressede liv på aviserne, hvor der skæres stillinger, og de nye jobmuligheder for uddannede journalister i kommunikationsbranchen.
Dette er tiende artikel i serien. Du kan læse de tidligere artikler i serien her:
Journalister indtager kommunikationsjobs
Analyse: Avisernes nyhedskæde svækket – 500 færre DJ-medlemmer
Aviserne har muskelsvind
Tabloid-aviser: Vi er færre folk om flere platforme
Regionalt mediehuse: Vi laver kun indholdet én gang
»Jeg har oplevet journalister bare har planket en pressemeddelelse uden at behandle den«
»Det er godt at vide, hvad der kan få en historie til at eksplodere«
»Jeg var rystende nervøs, da jeg skulle starte som pressechef«
»Der er nogen, der vil mene, at man har svigtet det journalistiske ideal, men…«
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Uffe - som formand for FreelanceGruppen og selv udøver af såvel kommunikation som journalistik er det min opfattelse, at de medlemmer, der laver kommunikation for en virksomhed, aldrig kunne finde på at lave og sælge journalistiske produkter, hvor den virksomhed er nævnt eller hvor tingene fremstilles ensidigt. Ja mange afholder sig helt fra at lave journalistik om emner/områder, de beskæftiger sig med som kommunikatører. Og det selvom de oppebærer specialviden på området, som kunne bruges journalistisk. De tipper i stedet andre journalister om historierne, og her må man så kunne regne med, at den pågældende journalist behandler historien ud fra presseetiske regler og med journalistiske værktøjer.
Det er også min opfattelse, at en freelancer, der laver både journalistik og kommunikation, har to sæt etiske regler i værktøjskassen - de kommunikationsetiske regler og de presseetiske, som man arbejder efter når man laver hhv. kommunikationsopgaver og journalistiske opgaver.
Men din bekymring om studieværter, kan jeg godt forstå - fordi de arbejder både med og mod den samme virksomhed, når de er hhv. ordstyrere ved en firmaevent den ene dag og kritiske interviewere mod samme virksomhed på tv/radio den næste.
Jeg er heller ikke sikker på, at mediearbejdsgiverne får billigere journalistisk arbejdskraft, fordi freelancere tjener ind på kommunikationen så de kan sætte til på journalistikken. Mange kommunikatører er nemlig vant til kommunikations-timepriser, der er højere end mange mediehuses journalistik-honorarer, så de laver journalistikken, hvor den bliver ordentligt betalt. Men lad os gerne få problemstillingen drøftet - så der kan tages hånd om de udfordringer, der måtte være.
Alt forladt, Per ;)
Men tvivler nu på at det er etik der binder forbundets medlemmer sammen. "Etik" for journalister og for kommunikationsfolk er to ganske forskellige ting. Det betyder ikke at kommunikationsfolk er mindre etiske end journalister - det er bare noget helt forskelligt der kræves af en journalist og en kommunikatør. En god kommunikatør, der opfører sig etisk korrekt over for sin arbejdsgiver eller opdragsgiver, kan ikke overholde de presseetiske regler.
Kirstine, jeg savner helt nogle overvejelser fra DJ om mulige interessekonflikter. Hvis du læser vores fagblad, så vil du regelmæssigt finde en omfattende dækning af fx DR-journalisters bijob som ordstyrere etc., som regel med en forarget undertone. Freelancejournalister der laver kommunikation - og delvist lever af det - er der til gengæld ingen som ser noget problem i; DJ finder problemstillingen bedaget, og mediearbejdsgiverne er kun glade for at have mange freelancere at vælge imellem, så de skal heller ikke nyde noget af at snakke om etik.
Kære Uffe
Det, jeg mente med "bedaget", var, at intervieweren stillede mig det spørgsmål, om journalister overhovedet kan påtage sig kommunikationsopgaver uden derved at sætte deres troværdighed som journalister over styr. Set fra min rådgiverpind er det slet ikke den virkelighed, jeg møder i dag. For medlemmerne laver jo begge dele i stor stil. Det betyder ikke, at etikken er irrelevant. Jeg oplever blot, at journalisterne netop selv er meget opmærksomme på det og undgår at tage opgaverne, hvis det ene ligger for tæt på det andet. Eller sagt på en anden måde: Vi taler ikke længere om, OM det kan lade sig gøre at lave både journalistik og kommunikation, men om HVORDAN det kan lade sig gøre - for selvfølgelig skal man holde tingene adskilt og spille med åbne kort. Det råder vi til, og det oplever jeg også, at medlemmerne gør.
Uffe, ok, jeg ser din pointe. Beklager den lille afsporing. Men jeg er dog ikke enig med dig i, at DJ synes etik er bedaget. Og når mediearbejdsgiverne ikke "tjekker" freelancerne hårdere er det formentlig, fordi freelancerne godt selv kan finde ud af at holde sig på dydens smalle vej.
Vi har været omkring de presseetiske regler for nylig og på delegeretmødet skal vi igen tale om etik på kommunikationsområdet i form af et forslag til ændring til handlingsprogrammet om at få nedsat et kommunikationsetisk råd. Så jeg vil gerne den etiske debat. Jeg tror faktisk at det netop er et sæt af værdier, som blandt andet etik, der binder forbundets brogede skare sammen.
Per, jeg er helt enig med dig - i alt hvad du skriver her.
Det er bare ikke det min kommentar handler om.
Bedste hilsner, Uffe
Flere