Nansensgade & Omegn er et lille bydelsblad i København. Det bliver skrevet af to journalister, som gider rende rundt og lave historier fra deres egen lille verden. Og det endda uden at få penge for det.

"Vi kan gå lige uden for døren og skrive om en madras, der har ligget på gaden i en uge, om flaskeautomaten i Irma, som stadigvæk går i stykker hele tiden eller om, hvorfor Bjørns Pølsevogn har drejet sig 45 grader. Vi skriver, hvad vi ser og tager småt og stort op, lige i vores nærhed – det er de journalistiske rødder," fastslår Bo Møller Andersen og kigger på Rie Holdum.

"Og så er der heller ikke nogen stor topstyret redaktion, som bestemmer, hvad vi skal," siger han.

Til daglig er Bo Møller Andersen ansat ved Billedbladet og Rie Holdum er ansat ved Københavneravisen Urban, men hver måned river de en weekend ud af deres travle kalender for at lave bydelsavis, der hvor de bor. Rie Holdum er redaktør og Bo Møller Andersen medredaktør på avisen, som dækker og hedder "Nansensgade & Omegn".

Annoncerne er små, historierne mange og skæve, tegneserien på bagsiden er uforståelig. Og der er konkurrencer, hvor vinderen selv skal finde på sin præmie. I alt 16 siders lokalsladder i 5000 eksemplarer en gang om måneden.

 

The Russians are coming
"Lad os gå en tur i et af hjørnerne," siger Bo Møller Andersen.

"Vi prøvede engang at lave reportager fra hvert af de fire hjørner i vores område. Men problemet var, at der ikke skete en skid på det her hjørne – der kom lige et postbud, som var neger. Det var vist det," siger Rie Holdum.

"Men ellers har det her kvarter alt: Der er to bordeller, en hashklub, et væld af spændende kulturpersoner, caféer, værtshuse, Ørstedsparken med alle bøsserne, Metrobyggeriet, Grønttorvet, pølsevogne og Arbejdermuséet, som der var en del polemik om engang, fordi de ville bygge ud. Absurd nok, for bebyggelsesprocenten er i forvejen 350 procent lige der, og den må ifølge loven kun være 75," siger Rie Holdum og peger op på et hus.

"Derinde bor Arne Melchior, men vi kan ikke tale med ham lige nu, for det er fredag, og der holder de altså sabbat. Vi har prøvet engang, og da afviste han os," siger Rie Holdum, som ærgrer sig lidt, for lige på den fredag meldte Arne Melhcior sig ud af CDs folketingsgruppe.

"Hov, hvad er nu det? – det er lukket!" udbryder Rie Holdum. "The Russians are coming," står der i et kældervinduesparti.

"Nå," måber de to og forklarer, at sidste gang de kom her forbi, var det en kinesisk helserestaurant. En af de mere skumle.

"Restauranten her er et godt eksempel på en seriøs historie, som de landsdækkende medier også havde oppe at vende. For ejeren holdt sin kok indespærret i et lillebitte rum med kun to stole," fortæller Rie Holdum.

"Ørstedsparken her bag ved os, har også givet os mange gode historier," siger Bo Møller Andersen.

"Engang gik vi forbi ved midnat, og det var vildt så mange mænd, der var. Det var ligesom at gå en tur i byen på en overfyldt bar," siger Bo Møller Andersen.

Parkens mange bøsser tiltrækker tæskehold, og for nylig varetægtsfængslede politiet en 16-årig for umotiveret vold.

"Det er første gang i umindelige tider, at nogen er blevet anholdt. For bøsserne anmelder ikke overfaldene," siger Rie Holdum.

 

Sperm i Sofus
Sofus og hans ejer holder meget af at gå lange ture i Ørstedsparken. Her møder de firbenede og tobenede væsner venner og veninder og udveksler stort og småt fra nær og fjern. Der er bare et minus: På de daglige vandringer spiser Sofus nemlig tit efterladte og sædfyldte kondomer. Det betyder, at fru ejer skal gennemskylle sin hund med saltvand, for at fremprovokere opkast. Og en hund, der skal tvinges til at kaste op, bider. "Og smitter sådan noget ikke?" spørger den ængstelige hundeejer.

Ovenstående er fra en af de mange artikler fra Ørstedsparken, som blev trykt i majnummeret af "Nansensgade & Omegn".

"Folk vidste jo godt, hvem det var, og hun fortalte os, at der havde været SÅ mange for at spørge til Sofus' helbred," griner Rie Holdum og fremhæver, at en af glæderne ved at skrive i nærområdet er, at man altid får respons.

 

Tæt på læserne
"Når man sidder på et dagblad, kan man tit føle, man skriver i et tomrum – hvem læser det her? Men her er vi en del af samfundet. Vi har direkte kontakt med folk hele tiden, som fortæller os, at det vi skrev sidst var godt, og om vi i øvrigt har hørt dit og dat. Altså, journalistikken bliver vedkommende. Vi er tæt på læserne," siger Rie Holdum.

De to understreger, at det ikke er "public journalism," for det er ikke læserne, som bestemmer, hvad der bliver skrevet om.

"Nogen annoncører presser os meget, for vi skal skrive om dem og deres produkter, men det får de ikke noget ud af. For det er journalistik vi laver, ikke reklamer, og det har de lidt svært ved at forstå," siger Rie Holdum.
"Men det er en avis til læserne, hvor vi også forsøger at indrage dem," siger hun og nævner en ny bar i kvarteret, som blev navngivet med læsernes hjælp. De fik over 150 breve og mails med forslag til, hvad den nye bar skulle hedde.
"Selv Klaus Rifbjerg sendte et forslag, selv om han er bosat i Spanien," nævner Bo Møller Andersen.

"Vi får meget respons på det, vi laver, fordi vi møder læserne og går direkte ud og snakker med dem i stedet for at lave telefonjournali-stik," siger Bo Møller Andersen og fremhæver, at det selvfølgelig også har noget at gøre med de historier, som de skriver.

"Aviser og dagblade klistrer tit en ekspert på historien, og på den måde kommer informationerne langt væk fra læserne. Det bliver tomt at læse," forklarer Bo Møller Andersen.

"Men dette her kan folk forholde sig til, fordi det er meget konkret, og det handler om dem," siger han.

Udover at have en meget direkte kontakt til læserne, er de begge glade for at være uafhængige.

"Der er ingen, som bestemmer over os her. Der er ikke nogen redaktør eller redaktionschef, som står over os og fortæller, hvad vi skal og ikke skal," siger de med glæde i stemmen.

"Vi kan skrive lige, hvad vi vil".

 

Café "Kostbar" lørdag kl. 12: En stor kop kaffe og en stor kop kaffe og to små Fernet Branca på huset.

"Føj, men det er medicin," siger Bo Møller Andersen og spørger Rie Holdum, om hun også er smadret. Det er hun. Fredagens sene research sidder stadig i kroppen.

"Hvad var det, du skulle efter sommerfuglemanden,"spørger Bo Møller Andersen.

"Det var bare Bent," svarer hun. "Og bagefter skal jeg snakke med en anden, der også hedder Bent," siger hun og refererer henholdsvis til formanden for Nansensgade Netværk og kvarterets ældgamle mand, som har boet i Bartholinsgade hele sit liv. Først i nummer 11, siden i nummer 15. Det bliver senere forsidestof.

Sommerfuglemanden viser sig at være Danmarks ypperste ekspert i lige netop sommerfugle. Desuden er han tilflytter fra Indien og elsker diskrimination. En holdning han har fra sit hjemland.

"Indien består af alle mulige minoriteter, som konstant diskriminerer hinanden – men det er jo med til at definere, hvem man er, og samtidig får man prøvet nogle fordomme af," forklarer han. Det viser sig, at verden for sommerfuglemanden er meget større end bare sommerfugle. I hans lejlighed er der da også kun to hylder med sommerfuglebøger på alverdens sprog. Resten af reolerne er fyldt med bøger om psykologi og Darwin og alt muligt andet. Men Bo Møller Andersen giver ikke op, han vil vide, om der da slet ikke er noget, som ikke interesserer ham. Bo Møller Andersen er heldig. Inderen interesserer sig slet ikke for farven på sin bil. Hvis han da havde haft en bil.
"Du er sød," siger Bo Møller Andersen, og inderen aner ikke, hvad han skal sige på trods af, at han taler både engelsk, fransk, tysk, portugisisk, dansk og et væld af indiske dialekter.

"Mmm," lyder det internationalt.

 

Direkte i Quark
Historierne skriver de sammen. Bliver den ene træt, tager den anden over.

"Bo er lynskriveren. Han kan sprøjte artikler afsted i løbet af nul tid," siger Rie Holdum, mens Bo Møller Andersen allerede har skrevet den første historie. Noget om en dreng og hans far, som gik en tur.

"Og Rie er flueknepperen, som kan finde på at ringe til Norge for at høre deres mening," provokerer Bo Møller Andersen foran skærmen og sletter et punktum.

Rie Holdums lillebror, Esben på 14 år, er avisbud, storebror er jurist og tager sig af det økonomiske. Bo Møller Andersen laver små sjove tegninger i bladet, mens Rie Holdum igen tager sig af annoncerne. De små annoncer gør, at avisen lige løber rundt uden afkast.

"Jeg holder med vilje både størrelsen og antallet af annoncer nede. Jeg tror ikke, man i andre blade kunne finde på at afvise annoncer. Men det er historierne, som er det vigtigste," siger Rie Holdum.

Avisen giver 20.000 kroner per nummer, og det er lige nok til trykkeriet. Bo Møller Andersen og Rie Holdum beholder deres fuldtids-job. Men de er enige om, at det kunne være skægt, hvis de kunne leve af at lave avisen.

 

NANSENSGADE & OMEGN:
– Stiftet i marts 1999 og blev i starten skrevet af en mand ved navn Thue.

– Dengang bestod avisen af et stykke foldet grønt A3-papir, uddelt i 2800 eksemplarer, men Bo Møller Andersen og Rie Holdum har ekspanderet avisen til 16 hvide sider i A4-format, som bliver trykt i 5000 eksemplarer.

– Avisen er afgrænset af Peblinge Sø, Kommunehospitalet, Nørreport Station og Gyldenløvsgade i København.

– Udgives af Baltisk Bureau A/S.

– Baltisk Bureau A/S er bl.a. tre bydelsblade, alle stiftet af journalisten Jacob Ludvigsen – som i 70erne var med til at udråbe Christiania. De andre blade er "Rendestenen" og "Rundetaarn".

– Før havde de redaktionslokaler på Kultorvet, som de delte med de andre blade. Nu har de investeret i hver sin bærbare computer, to digitale kameraer, printer og scanner. De skriver nu hjemme hos Rie Holdum, indtil de finder passende redaktionslokaler.

– Avisen trykkes hos Eks-Skolens Trykkeri ApS.

– Med tiden vil avisen også ligge på:http://www.nansensgadeogomegn.dk

– Vil man abonnere på bladet, og bor man ikke i området, så kan man for 150 kroner få bladet leveret. Skriv til:
Nansensgade & Omegn, Nansensgade 50, 2. Th., 1366 Kbh. K.

Mail: nansensgadeogomegn@hotmail.com.

– Bo Møller Andersen og Rie Holdum drømmer om også at lave lokalradio.