search

Journalisthøjskolen mangler fyrtårne

  De nyuddannede fra Danmarks Journalisthøjskole er ligesom andre nyuddannede lidt for satte og mangler engagement. Journalisthøjskolen retter blikket indad og ser på det bedste og det værste inden for murene. STØVET. Vi hører ikke så meget om og fra jer. Men jeres praktikanter og nyuddannede er mindst lige så dygtige som deres kolleger fra de to andre journalistuddannelser.

De nyuddannede fra Danmarks Journalisthøjskole er ligesom andre nyuddannede lidt for satte og mangler engagement. Journalisthøjskolen retter blikket indad og ser på det bedste og det værste inden for murene.

STØVET. Vi hører ikke så meget om og fra jer. Men jeres praktikanter og nyuddannede er mindst lige så dygtige som deres kolleger fra de to andre journalistuddannelser. Endda lidt bedre, når det gælder det klassiske journalistiske håndværk og den praktiske tilgang til faget. De kan overholde en deadline og er i øjenhøjde med målgruppen.

Redaktørernes skudsmål til det produkt, som de får fra Danmarks Journalisthøjskole (DJH), er overvejende positivt. Det siger en imageundersøgelse, hvor skolen har rettet blikket mod sig selv.

Det sker med tre delundersøgelser, der bygger på hver sin metode. For det første kvalitative interview med cirka 30 repræsentanter fra mediearbejdspladserne. For det andet en analyse af medieomtalen af de tre journalistuddannelser siden oktober 2004 og frem til marts i år. Og for det tredje en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende, dimittender, praktikantvejledere og Journalisthøjskolens medarbejdere.

Tilfredshed, ja, men branchen savner et større engagement, selvstændig idéudvikling og samfundskritik hos de unge journalister. Ikke bare hos dem fra Århus, men også hos journalister fra Syddansk Universitet i Odense og dem fra Roskilde Universitetscenter.

Der er kommet mere funktionærkultur ind i faget, en udbredt 'hvad-skal-jeg-nu-lave?'-holdning, og de nye har mere fokus på cv og karriere. Som en af redaktørerne siger i undersøgelsen:

»Den almindelige indignation er svær at få øje på. De har det godt, far og mor er søde, SUen er god, og de har fået en iPod i julegave. Det, de er mest bekymrede for, er renteudviklingen.«

Samtidig mener mediearbejdspladserne, at praktikanterne og de nyuddannede fra DJH har langt flere faglige kundskaber og journalistiske redskaber end for ti år siden.

Måske lidt overraskende er uddannelsesstedet i øvrigt ikke afgørende, når redaktørerne ansætter praktikanter eller nyuddannede journalister. Ansøgerens personlighed er det udslagsgivende, er de enige om.

Journalisthøjskolen er den af de tre journalistuddannelser, der er omtalt mest i medierne i de to kvartaler, undersøgelsen dækker. Tallene bygger på InfoMedia, Børsens artikelarkiv, fagbladene Dansk Presse, Journalisten og Fagpressen samt DR og TV 2s båndarkiver. DJH får 69 procent af omtalen mod SDUs 21 procent og RUCs 10 procent.

Den synlighed slår åbenbart ikke igennem hos branchen, når det gælder Journalisthøjskolens satsninger på andet end grunduddannelsen. I hvert fald forbinder ingen af de 30 redaktører umiddelbart DJH med forskning. Og først når de har tænkt sig om, kommer de i tanke om tillægs- og diplomuddannelserne, Center for Journalistik og Efteruddannelse og Forlaget Ajour.

Ansæt nogle faglige fyrtårne ligesom universiteterne. Så slår I bedre igennem, lyder branchens råd.

Journalisthøjskolens rektor, Kim Minke, giver branchen ret i, at skolen skal blive bedre til at profilere sig.

»Undersøgelsen viser, at vi leverer varen, men den afslører også, at vi ikke er gode nok til at fortælle om vores aktiviteter. Produktet er i orden, men synligheden mangler. Og det skal vi gøre noget ved,« siger Kim Minke i en pressemeddelelse.

I undersøgelsens tredje del kommer 'de nære interessenter' til orde. Det er de studerende, dimittender, praktikantvejledere og DJH-ansatte. De er generelt godt tilfredse med det billede, de ser af sig selv i spejlet.

Imageundersøgelsen er lavet af DJHs kommunikationschef Ulla Krag Jespersen i samarbejde med analyse-centret Dicar ved Flemming Svith, Kresten Roland Johansen og Martin Krog Frederiksen. Undersøgelsen er første skridt i et oplæg til bestyrelsen om synlighed og profilering.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen