Ejvind Hansen bliver ny forskningschef på Journalisthøjskolen, hvor han skal sætte fokus på journalistisk filosofi.
38-årige Ejvind Hansen kommer fra en stilling på Århus Universitet og har en ph.d. i filosofi. Han mener, at journalister skal gøre sig bevidste om deres samfundsrolle og droppe mikrofonholderiet.
Han har forsket i internettets betydning for samfundet, og han mener, at befolkningen i dag kan få deres informationer fra mange andre steder end fra journalister. Derfor er det vigtigt, at journalister holder fast i deres kritiske rolle.
"Hvis journalistikken skal overleve må det handle om at gå efter det overraskende, de alternative vinkler og mindre efter blot at holde mikrofonen og haste hjem på redaktionen," udtaler Ejvind Hansen i en pressemeddelelse.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.