Ja, god takling på manden, Jarl. Hvad med bolden? Vi er i en situation, hvor flertallet af befolkningen (du ved, mediernes læsere, lyttere og seere) støtter EB’s brud på kildebeskyttelsen, og hvor adskillige redaktioner sidder med viden om, hvem der lækkede jægersoldaterne i Irak, men ikke kan fortælle det. Citatpligt lyder også i mine øre, som en dårlig idé, men hvorfor er det så forkasteligt at drømme om en bedre verden? Sådan en verden, hvor journalister tjener offentlighedens interesse og ikke tilbageholder væsentlige oplysninger. Kildebeskyttelse er et privilegium, som pressen har fået, fordi pressen tjener offentlighedens interesse. Da ikke omvendt. Kildebeskyttelse blev ikke givet til en tilfældig gruppe mennesker, som så til gengæld blev pålagt at tjene offentlighedens interesse indenfor kildebeskyttelsens rammer. Eller hvad mener du? Hvordan kommer vi videre?

Jarl Cordua skriver, at da lektor Mark Blach-Ørsten og mediejurist Oluf Jørgensen ikke har nogen praktisk erfaring eller større indsigt i det de udtaler sig om, er der ingen som tager dem alvorligt.

Nuvel – men her er det vel så på sin plads at minde om at det jo meget ofte er sådan, at forandringer bunder i påvirkninger udefra. Uden sammenligning iøvrigt, så vil ludere og lommetyve vedblive med at være ludere og lommetyve, indtil nogen hjælper dem på vej videre.

Fyhn. Det er gudskelov ikke folkestemningen, der skal bestemme om medier eller journaliser skal yde kildebeskyttelse.

Jeg noterer mig - igen - at der er to slags synspunkter i debatten.

Dem, der aldrig får brug for at yde nogen kildebeskyttelse og som har en eller anden kortsigtet moralsk holdning til spørgsmålet, hvor man hellere vil gå glip af historier og udelukkende bringe dem til veje ved åbne kilder, frem for at yde kildebeskyttelse til kilder, der på en eller anden måde selv har noget i klemme.

Og så er der dem, der professionelt og samvittighedsfuldt arbejder med anonyme kilder, og som dagligt beviser, at de kan skille tingene ad. Dem vil nu nogle meget kloge eller i øgne øjne meget moralske mennesker uden den fjerneste indsigt krænge nogle rigide regler ned over hovedet på nogle Christiansborg-redationer, som helt sikkert vil gøre livet endnu besværligt for de journalister der, der kæmper en daglig kamp for at bringe gode lødige og journalistisk gode historier til torvs. 

Jeg er ikke journalist. Bevar mig vel. Så jeg slipper for at deltage i al hykleriet om "faget" og alt muligt fantasisnik-snak fra mennesker, som mener at fordi de gik på den fine højskole oppe i Århus i tidernes morgen, så er deres synspunkter og vurderinger pludselig interessante. 

 Det er de ikke. De er uendeligt forudsigelge - og gudskelov - fuldstændigt ligegyldige. Der kommer ikke til at ske ændringer. Måske lige bortset fra Ekstra Bladet, som nu kommer til at dø hurtigere på print end BT. Og så forudser jeg at Jan Kjærgaard nu skal tilbringe resten af sit journalistliv med at kigge i bilag. For der er da ingen, der gider snakke til baggrund med Ekstra Bladet efter Poul Madsens kamikazestunt i mandags.

Men min vurdering gør næppe indtryk på alle de kloge mennesker - som aldrig har arbejdet som politiske journalister - men som alligevel har meget faste og forvrøvlede meninger om det.

Jeg trøster mig med, at jeg til trods for at jeg ikke tilhører den ærværdige fine loge af DJH'er - jeg har kun gået på universitetet -  så deles mine synspunkter - vil jeg tro - overalt på Christiansborg blandt denne fine fagforenings medlemmer, der hver dag arbejder der hårrdt og samvittighedsfuldt og gør et godt stykke arbejde.

 Og hvad deres uvidende fagfæller mener? Who cares.

Jarl, skal man have arbejdet som noget, hvis man skal kunne udtale sig om det pågældende? Eller gælder det kun specifikt for forskere, der udtaler sig om journalistik, og som du er uenige med?

Hvis du svarer 'ja' til det første, så har du et, hmmm, interessant syn på videnskab. Hvis du omvendt kun svarer 'ja' til det sidste - altså den påstand, du allerede har fremført et par gange - så bliver dine meninger sgu hurtigt lidt hen ad who cares.

Jan, jeg håber jeg misforstår dig, for du kan da vel i alvor ikke mene, at det ikke ville være bedre, hvis folk kun udtalte sig om noget de havde arbejdet med, frem for at bygge artikler og indlæg på tilfældige Wikipedia-artikler og rare følelser?

Den nuværende trend, hvor journalistuddannelserne fyldes op med cafe latte-drikkende typer med firkantede briller og strygefri skjorter, hvorfor de ældre fag-erfarne (er Jarl overhovedet det?) aldrig rigtigt får det "håndværksmæssige" grundlag med. 

En mærkelig indadvendt diskussion. Meget ville være nemmere, hvis spindoktorerne blev betragtet på linie med deres ansættelsesvilkår. De kommer med ministeren, og de går med ministeren. At love en spindoktor anonymitet svarer til at love en minister anonymitet. Det kan der sikkert være sjældne grunde til. Men de skal  edderhuggemig være gode. Og, for fagets skyld, helst langtidsholdbare. 

Ørstens sammenligning af Danmark og Italien er langt ude, og skærpede citatprincipper løser hverken det ene eller det andet. Uanset om det handler om politik eller andet handler ordentlig undersøgende journalistik om faktatjek, kildekritik og dobbelt og trippel-tjek af oplysninger som man får fra såvel kilder der vil citeres som kilder der vil beskyttes. Hvis en kilde er anonym eller ikke vil citeres har man et højst et tip, som man så hos andre - uafhængige - kilder kan få verificeret. Det er hårdt og slidsomt arbejde og kan man ikke få verificeret oplysningen er der ingen historie.

Det egentlige problem i dag ser ud til at være at der i dag ikke er tid til faktatjek, kildekritik etc. Sjovt nok har et par medier lavet programmer/serier, hvor de tager "gamle" historier op og tjekker påstande og udsagn - feks. detektor. Forleden var det f.eks,. tjek af en påstand om at Kronprinsesse Mary var et eller andet antal milliarder værd for Danmark der blev tjekket. Det viste sig at være en påstand der mildt sagt var et skud fra hoften, da ophavsmanden blev konfronteret Men det underfundige er, at det medie der havde bragt den - uden tilsyneladende at forholde sig kildekritisk eller dobbelttjekke - slet ikke blev udfordret. Altså i min bog var den oplysning jo blevet udfordret inden den nåede avisens spalter første gang. Men jeg er måsk lidt gammeldags.