Journalistforbundets farvel-penge

  HÅNDTRYK. Den dag, Journalistforbundets formand og næstformand går af eller bliver fravalgt, kan de lægge husholdningsbudget efter, at de får løn i op til seks måneder efter deres fratræden. I de måneder, hvor den tidligere næstformand og formand får farvel-pengene, skal de arbejde for forbundet. Får de et nyt job i løbet af de seks måneder, holder forbundet op med at udbetale løn til dem.

HÅNDTRYK. Den dag, Journalistforbundets formand og næstformand går af eller bliver fravalgt, kan de lægge husholdningsbudget efter, at de får løn i op til seks måneder efter deres fratræden.

I de måneder, hvor den tidligere næstformand og formand får farvel-pengene, skal de arbejde for forbundet. Får de et nyt job i løbet af de seks måneder, holder forbundet op med at udbetale løn til dem.

Forbundets formand og næstformand tjener 670.000 kroner om året. En oversigt, B.T. har lavet, viser, at ud af 14 forbundsformænd har de syv en årsløn på mindre end 700.000 kroner.

Fred Jacobsen, der er næstformand i Dansk Journalistforbund, mener, at forbundets regler om fratrædelsesgodtgørelse er gennemskuelige og klare.

»Det er rimeligt, at der er en periode, hvor du får penge fra forbundet ­­- som man selvfølgelig skal yde et stykke arbejde for,« siger Fred Jacobsen.

Han peger på, at jobbet som formand eller næstformand i Dansk Journalistforbund kan være usikkert, blandt andet fordi en afgående formand eller næstformand med stor sandsynlighed skal søge job hos arbejdsgivere, der har været modparter under forhandlinger.    

Formændene i Lægeforeningen og Politiforbundet får ingen fratrædelsesgodtgørelse. De er derimod sikret job, når de stopper som politikere.

Hos politiet er formanden frikøbt fra tjeneste. Hos lægerne er det praksis, at formanden arbejder som læge, samtidig med at han er formand. Når Læge-         foreningens formand stopper, vender han derfor tilbage til lægegerningen på fuld tid.

Hverken Mogens Blicher Bjerregård eller Fred Jacobsen har en anden stilling at vende tilbage til.

Det har ikke været muligt for Journalisten at finde frem til de papirer eller den debat, der har dannet grundlag for beslutningen om, hvilken fratrædelsesordning forbundets formænd skal have.

0 Kommentarer