DR-konflikten blottede store mangler i DJs informationsstrategi. "Vi var ikke klar," erkender informationschefen. Han har lavet en analyse for at kunne gøre det bedre ved næste konflikt.

Journalistforbundets informationschef, Esben Ørberg, har været en udskældt mand. Hvor var Journalistforbundet (DJ) under konflikten? Budskabet trængte ikke igennem! Siger kritikerne.
Esben Ørberg er tilsyneladende enig i, at budskabet ikke nåede ud.

"… Fru Jensen gav os aldrig sit håndslag," skriver han blandt andet i et læserbrev i dette nummer af JOURNALI-STEN. Tidligere har han på et møde med de strejkende sagt, at Nissen-sloganet ikke blev forstået af befolkningen, men mere egnede sig til gadeteater.

Budskabet var simpelthen ikke stærkt nok til at rejse en folkesag, lyder informationschefens forklaring. Men over for JOURNALISTEN er han ikke bleg for også at erkende Journalistforbundets mangler.
"Vi svigtede i starten," siger han.

"Vi kendte nej'et den 13., og konflikten trådte første i kraft den 19. Det er simpelthen manglende erfaring, at vi ikke forberedte os i løbet af de dage. Vi mødtes først med DR-medarbejderne den 19.," erkender informationschefen ærligt fra stolen på sit lavloftede kontor.

– Hvorfor gik der næsten en uge, før informationsindsatsen blev organiseret?

"Den væsentligste grund er manglende erfaring. Der er ingen i forbundshuset, der har prøvet det før," siger han.

Journalistforbundet evaluerer i øjeblikket alle aspekter af konflikten, også forhandlingsstrategi og samarbejde. Evalueringen skal endelig drøftes på et hovedbestyrelsesmøde, der strækker sig over to dage i starten af november. I sidste ende skal der blandt andet ligge en færdig beredskabsplan for informationsstrategien under en eventuelt ny konflikt.

"Vi har allerede skelettet på plads. Vi skal være klar meget tidligere, så vi kan fordele rollerne og skære budskabet til," siger Esben Ørberg.

Informationschefen har lavet en analyse af de trykte mediers dækning af konflikten for at finde ud af, hvad resultatet af pr-indsatsen blev.

I et notat skriver Ørberg blandt andet, at pressens umiddelbare reaktion var 'hellere lidt for kritisk end mistanke om en positiv forhåndsindstilling'.

"Det er en almindelig reaktion, når vi skal beskrive os selv. Så vil man ikke beskyldes for at begunstige egen fagforening," mener informationschefen og nævner de mange historier om, at "ingen forstår konflikten".

Men efter den første uge forsøgte pressen at søge til bunds i årsagen til konflikten, vurderer Ørberg. Han konkluderer, at mediedækningen under konflikten var redelig.

Spørgsmålet er så, om mediedækningen kunne have været bedre set med Journalistforbundets øjne, hvis mediestrategien havde været bedre på plads fra start?

"Det er svært. Vi kunne nok være kommet tættere på hovedbudskabet tidligere. Men på den anden side, så bryder kolleger i pressen sig ikke om at blive udsat for en systematisk styret mediestrategi. For det andet er vi enige om, at vi gerne vil give den ægte vare – uden alt for mange filtre."

Så langt informationschefen. I den kommende tid skal politikerne og andre i Journalistforbundet fælde deres dom, men Esben Ørberg kan allerede nu afsløre, at det på hovedbestyrelsesmødet i november vil blive understreget, at information er alles sag. Det gælder især for forbundsledelsen og kollegerne i faglig afdeling, at de skal være mere på stikkerne for at sørge for, at medlemmerne og omverdenen får kendskab til deres arbejde.

"Hvis vi ikke bliver bedre til at kommunikere, vil vi få svært ved at tiltrække nye medlemmer og for den sags skyld fastholde medlemmer. Aktiv kommunikation skal være en pligt for os alle, og vi har masser af gode historier at fortælle," siger informationschefen.