Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:17 29.01.2024 Anna Sol Jørgensen

Journalistforbund truer Israel med retssager

Det internationale journalistforbund (IFJ) vil ikke tøve med at hive Israel for de internationale domstole, hvis landet ikke gør mere for at beskytte journalister.

Det skriver forbundets præsident, Dominque Pradalié, og generalsekretær, Athony Bellanger, i et åbent brev. Brevet er stilet til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant.

”Vi har været vidner til stigende dødstal blandt journalister i Gaza siden 7. oktober med tiltagende rædsel. Som I ved, repræsenterer dødstallet nu 10 procent af journalisterne i enklaven,” skriver de.

Forbundet forholder sig kritisk til, at dødsraten blandt journalister i Gaza er tre gange højere end blandt sundhedspersonale i Gaza.

”Det er umuligt at tro, at det er et tilfælde,” skriver forbundet.

Hvis ikke Israel gør sit ypperste for at beskytte journalister og informerer Den Internationale Straffedomstol om, hvad landet gør for at beskytte dem, vil forbundet ikke tøve med retssager, står der.

SENESTE NYT

Flere nyheder