Det britiske journalistforbund, The National Union of Journalists (NUJ), må skære fire stillinger væk som følge af en sparerunde på 500.000 pund – svarende til godt 4,2 mio. kr.
Formanden for NUJ, Jeremy Dear, forventer dog, at mandskabsreduktionen kan klares ved frivillig afgang, skriver the Guardian.
Besparelserne rammer i første omgang hovedsageligt det administrative personale. Men The National Union of Journalists, som i dag har lidt under 60 ansatte, fjerner også forbundets research- og informationsmedarbejder.
Derudover skæres der ned på andre poster, ligesom dele af dets kontorfaciliteter i London vil blive lejet ud til andre forbund. Endelig bliver det nødvendigt at skære ned på udadvendte aktiviteter.
The National Union of Journalists forventer en indtægtsnedgang på to procent de næste to år.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.