search

Journalistfabrikken Danmark

LEDIGHED. I Journalisten nummer 11 blev der bragt et tema om arbejdsløshed blandt nyuddannede. De studerende mente, at der skulle uddannes færre, så det blev lettere at tjene til føden, mens studielederne pudsede deres medieglorie i kampen for at opretholde tilskuddet fra myndighederne.

En lidt forudsigelig omgang, men et tema, der så absolut var relevant, for hvorfor spilde tid og skattepenge på at uddanne folk til noget, der ikke er behov for? Hvis de tre studier i højere grad havde diffentieret sig fra starten, kunne journalister lettere blive afsat som forskere, kommunikationsmedarbejdere, mediefundraisere, selvstændige etc.

Nu har vi en situation, hvor alle skal kæmpe om det samme brød, og uuddannede wannabes og ærgerrige opkomlinge faldbyder deres arbejdskraft i et konjunkturfølsomt erhverv. Jeg husker, at to af mine medstuderende i sin tid valgte at skifte branche til henholdsvis madrasser og blikrør. Det kan kaldes drastisk, men de havde trods alt set, hvor tingene bar hen.

– Søren F. Lillesøe, journalist, Supra Media

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen