search

Journalisters troværdighed drøner frem

På bare 10 år er journalisters troværdighed i befolkningen steget markant. Tilliden til spindoktorers etik er helt i bund. Se resultaterne af helt ny undersøgelse, og hør samtidig, hvad danskerne synes.

På bare 10 år er journalisters troværdighed i befolkningen steget markant. Tilliden til spindoktorers etik er helt i bund. Se resultaterne af helt ny undersøgelse, og hør samtidig, hvad danskerne synes.

Journalisters troværdighed er ikke så lav, som mange går og tror. Trods stigende produktivitet og øgede krav om at komme først med nyhederne er befolkningens tillid til journalisters troværdighed og etiske standard steget voldsomt på bare 10 år.

Det viser en meningsmåling, Catinét-IFKA har lavet blandt 1.083 repræsentativt udvalgte borgere for fagbladet Journalisten.

Ifølge undersøgelsen mener 23 procent, at journalister har en høj eller meget høj etisk standard i modsætning til kun otte procent for 10 år siden. Dengang rumsterede journalister rundt i bunden af troværdighedsskalaen sammen med reklamefolk, bilforhandlere og politikere.

»Det er glædeligt for journalistikken, at troværdigheden er steget. Men det er på baggrund af undersøgelsen nok lidt for tidligt at hente flagene frem og plante dem på toppen af busserne,« siger leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet Peter Bro.

For selv om troværdigheden er på vej op, svarer den kun til en pæn midterplacering. Peter Bro tror, stigningen vil få flere journalister til at tænkte over, hvad der gør journalister troværdige.

»I en tid, hvor Jyske Bank og Venstre har deres egne tv-kanaler, og man kan være borgerjournalist på nettet, arbejder journalister efter nogle kriterier og har nogle dyder, som befolkningen ii stigende grad sætter pris på. Så når troværdigheden stiger, kan det være, fordi andre har større problemer med troværdigheden end medierne,« siger han.

Det er tredje gang, at Catinét-IFKA har stillet præcis det samme spørgsmål om troværdighed og etisk standard blandt journalister. I 1999 mente kun 8 procent, at journalister havde en høj eller meget høj troværdighed. I 2005 var tallene steget
til 17 procent. I dag er tallet oppe på 23 procent. Bevægelsen op ad ranglisten er overraskende, fordi de tidligere undersøgelser har vist, at befolkningens syn på en erhvervsgruppes troværdighed ofte er svær at rokke.

Til gengæld er der i befolkningen meget lille respekt for spindoktorers troværdighed. Her svarer blot ni procent, at de har en høj eller meget høj troværdighed. Og næsten halvdelen af befolkningen – 45 procent – ser spindoktorers troværdighed
som lav eller meget lav. Dermed er deres troværdighed næsten lige så lav, som journalisters var i 1999.

Catinét-IFKA har krydset svarene med blandt andet køn, indkomst og alder. Det er især mænd, der mener, at journalister og spindoktorer har en lav troværdighed. De unge på 14-30 år stoler mere på spindoktorers etik end resten af befolkningen.

Fagbladet Journalisten har også spurgt, om medierne er for kritiske – og det mener mere end halvdelen af befolkningen ikke er tilfældet. Der er med andre ord bred accept af, at medierne har en vigtig rolle som kritisk vagthund. Det stemmer fint overens med journalisters egen selvopfattelse, forklarer ph.d.-studerende Morten Skovsgaard fra Syddansk Universitet. Han har spurgt 2.000 journalister, og her mener 80 procent, at rollen som vagthund er vigtig. Men journalisterne er ifølge befolkningen åbenbart ikke kritiske nok.

»Når befolkningen mener, at journalisterne ikke er for kritiske, må man sige, at der er en ret stor afvigelse mellem journalisternes idealer om at være vagthund og befolkningens opfattelse,« siger Morten Skovsgaard.

Han kalder tallene overraskende, fordi medierne ofte bliver kritiseret for at være for negative. En endnu større del af befolkningen – 61 procent – er enige om, at journalisters egne holdninger påvirker fremstillingen af deres historier. Forestillingen om, at journalister arbejder efter normer om tilstræbt objektivitet, vinder med andre ord ikke gehør i befolkningen.

»Det må gøre ondt på journalisterne, fordi det er i modstrid med deres egen opfattelse af verden. Det virker, som om journalisterne står på en øde ø med deres opfattelse af, hvor objektivt de arbejder – mens befolkningen befinder sig et helt andet sted,« siger Morten Skovsgaard.

Opfattelsen af, at journalister er meget styret af egne holdninger, er især udbredt blandt den mest velhavende del af befolkningen, hvor husstandsindkomsten ligger over 900.000 kroner.

Læs hele undersøgelsen her

Og sammelign med den tidligere undersøgelse her

Hør samtidig, hvad danskerne mener om journalisters troværdighed: https://journalisten.dk/sadan-ser-danskerne-pa-journalister 

Læs resten af historien i Fagbladet Journalisten, der udkommer i denne uge og vil være tilgængeligt her på siden i morgen.

Kommentarer
1
Erik Bjørn Møller
08.04.10 13:32
Hatten af for befolkningen...!

 

 "Trods stigende produktivitet og øgede krav om at komme først med nyhederne er befolkningens tillid til journalisters troværdighed og etiske standard steget voldsomt på bare 10 år."

Ja, - forstå det, hvem der kan...!

 

 

 

 

 

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen