Det skader politiets efterforskning, når journalister er for hurtige med deres notesblokke og kameraer. Sådan lyder kritikken fra kriminalinspektør Mogens Sørensen fra Frederikssund Politi efter mordet i Hundested, hvor en pige på 14 år dræbte sin 18-årige storebror.

Efter mordet nåede en del journalister at interviewe både venner og pårørende til den unge pige og hendes familie, før politiet havde afhørt vidnerne.

»Det er afgørende for en vellykket efterforskning, at vi har 'jomfruelige' forklaringer, som vi efterfølgende kan sammenligne med hinanden,« forklarer kriminalinspektøren. Han bakkes op af psykolog Ole Kyed, souschef for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Lyngby-Taarbæk Kommune og formand for UNICEF Danmark. Han understreger, at børns forklaringer nemt kan ændre karakter, når de har talt med andre om, hvad de har set og hørt.

Ikke alene formiddagspressen var hurtige med detaljerede beskrivelser af pigen. TV 2/NYHEDERNE var også på pletten med interview med pigens veninder, som fortalte, at den unge pige var stærkt optaget af blodige skrækfilm. En dækning, som ifølge nyhedschef Michael Dyrby var meget problematisk, fordi de interviewende journalister var med til at skrue en psykologisk profil sammen. En profil, som journalisterne skulle havde overladt til en psykolog, mener nyhedschefen.

Det er ikke alene kvaliteten af efterforskningen, der bekymrer kriminalinspektør Mogens Sørensen. Journalisternes etik ligger ham også på sinde.

»Det er altså en uetisk måde at drive journalistik på, når man samler børn op uden for skolens port og interviewer dem uden forældrenes accept,« siger kriminalinspektøren.

Hvis journalister interviewer børn under 15 år om ømfindtlige emner, hvor det ikke kan forventes, at den mindreårige kan overskue konsekvenserne af sine udtalelser, er det retspraksis, at journalisterne får forældrenes samtykke.

Alvorlige psykiske følgevirkninger kan blive konsekvensen, når journalister interviewer børn og unge.

»Børn kan efterfølgende få dårlig samvittighed og blive i tvivl om, hvorvidt de nu fik sagt det rigtige,« siger Ole Kyed.

Han vurderer, at især pubertetsbørn er en udsat gruppe, fordi de ikke ofte – modsat små børn – taler med deres forældre om deres bekymringer. De forholder sig primært til andre unge, som ofte er lige så usikre som dem selv. Det kan, ifølge psykolog Ole Kyed, vise sig at blive et alvorligt problem for de unge fra Hundested.