search

Journalisters hjem kan ransages

Byretten gav politiet lov til at ransage journalisters private hjem for at konfiskere råbånd og bruge dem som beviser mod dem. Og selv om landsretten nu har afslået ransagning, viser sagen, at journalisters research ikke er fredet.

Byretten gav politiet lov til at ransage journalisters private hjem for at konfiskere råbånd og bruge dem som beviser mod dem. Og selv om landsretten nu har afslået ransagning, viser sagen, at journalisters research ikke er fredet.

JURA. Lettede. Men endnu mere rystede. Sådan havde de to journalister Eva Eriksen og Miki Mistrati det, da Østre Landsret sidst i april 2010 afgjorde, at politiet alligevel ikke måtte gennemføre en ransagning i jagten på bevismateriale. Politiet ville ind for at lede efter uredigerede råbånd fra de skjulte optagelser på bostedet Ringbo, tilrettelagt af Bastard Film og vist på DR. Landsrettens afvisning er de glade for. Men det chokerer journalisterne, at politiet overhovedet fik muligheden af byretten, men blot ikke nåede at bruge den.

»Det er et alvorligt skråplan. Vi skal have en åben og fri presse, men her bruger politi og anklager skræmmemetoder, der minder om Stasi,« siger Miki Mistrati.

»Jeg har været på arbejde som journalist, og så vil de ransage mit private og min kærestes hjem. Det er grænseoverskridende og et stort indgreb i retssikkerheden,« siger Eva Eriksen.

Men anklagemyndigheden fastholder, at det var relevant at efterforske i journalisternes hjem.
Politiadvokat Peter Godsk siger til Journalisten:
»Selv om Østre Landsret endte med ikke at tillade ransagning og beslaglæggelse, har begæringerne efter vores opfattelse været sagligt begrundede i sikring af beviser og med henblik på senere konfiskation.«

SAGEN TAGER SIN BEGYNDELSE, da DR den 10. februar 2008 sender et indslag, der med skjulte optagelser viser medicineringen af psykiatriske patienter på bostedet Ringbo. Optagelserne er lavet af journalistpraktikant Eva Eriksen, der har ladet sig ansætte som sygehjælper, og tilrettelagt sammen med Bastard Film, hvor Miki Mistrati arbejdede. Bastard Film har en aftale med DR om at vise optagelserne.

Debatten er voldsom. De to journalister og DR bliver meldt til politiet af Københavns Kommune og fagforeningen FOA. DR's seerredaktør understreger, at emnet er vigtigt. Men:
»Dygtige journalister burde kunne lave historien, uden at man over et halvt år behøvede at anbringe et skjult kamera midt i en så udsat gruppe.«

Også Pressenævnet fastslår, at patienterne og ansatte blev krænket unødvendigt – trods væsentligheden.
Men politiet prioriterer angiveligt ikke sagen højt. Først i november 2009 – halvandet år senere – anmoder politiadvokat Peter Godsk byretten i Glostrup om tilladelse til at ransage de to journalisters hjem samt Bastard Films lokaler i jagten på de uredigerede optagelser. På dette tidspunkt er journalisterne ikke afhørt. De kender intet til politiets planer, men tror, sagen er stillet i bero.

I dag siger journalisternes advokat, Tyge Trier:
»Det er helt enestående og særdeles alvorligt, at politiet vil foretage det skridt at ransage hos journalister privat. Vi er helt oppe i det røde felt. En gennemsøgning af journalisternes hjem er i sig selv krænkende og kan meget nemt udvikle sig til en fisketur, hvor konsekvensen er, at politiet skræmmer journalister fra at dække bestemte sager. Det strider lodret mod signalerne fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg.«

Også pressejurist Oluf Jørgensen er bestyrtet:
»Ransagning af journalisters private hjem og af medievirksomheden er alvorlige indgreb.
Ransagning var tilmed helt unødvendig, fordi journalisterne efterfølgende ikke har lagt skjul på de metoder, som de er sigtet for at bruge.«
 
RETSMØDET, HVOR RANSAGNINGEN blev forkyndt, blev afholdt, uden at Tyge Trier blev hidkaldt. Det vil sige, at ingen har talt imod ransagningen.
»I det gedulgte går anklageren Peter Godsk til dommeren uden om mig. Det er en skærpet grad af kritisabelt,« siger Tyge Trier.

Konflikten handler blandt andet om, hvorvidt Tyge Trier formelt var forsvarer for de to journalister på det pågældende tidspunkt. Politiadvokat Peter Godsk forklarer, at de to sigtede journalister slet ikke havde nogen forsvarer på det tidspunkt, hvor Glostrup Ret behandlede ransagningskendelsen. Og han tilføjer ydermere, at der slet ikke er krav om beskikkelse af forsvarer i ransagningskendelser.
"Der er ikke krav på beskikkelse af forsvarer i anledning af sådanne sager," hedder det da også i retsbogen om den konkrete sag.

TygeTrier mener, at politiet godt vidste, at han varetog journalisternes interesser. Derfor burde han have været hidkaldt og orienteret, fastholder han.
»Der burde selvsagt have været en advokat til at varetage journalisternes interesser. Politiet havde jo også efterladt en tyk forsvarermappe på mit kontor den 24. november, fordi politiet udmærket vidste, at jeg varetog Eva og Mikis interesser.«

Dommeren i byretten i Glostrup vurderer på baggrund af anklagerens beskrivelse, at begge journalister med stor sandsynlighed er skyldige i anklagerne om brud på tavshedspligten og de ulovlige optagelser. Dommeren giver derfor tilladelse til ransagningen i jagten på råbåndene, der skal være bevismateriale i straffesagen. Ifølge retsbogen interesserer hverken anklager eller dommer sig for, at selve udsendelsen beskriver Eva Eriksens handlinger i detaljer.

Miki Mistrati siger i dag om forløbet:
»Det virker, som om dommeren er følgagtig over for politiadvokatens krav. Det udfordrer i den grad min retsbevidsthed, at dommeren bare svinger gummistemplet, fordi anklageren beder om det.«
Dommer Thomas Lohse, byretten i Glostrup, har ingen kommentarer til kritikken.

. Foto: Uffe Karlsson
»Det udfordrer i den grad min retsbevidsthed, at dommeren bare svinger gummi-stemplet.« -Miki Mistrati – foto: Ulrik Jantzen

BÅDE ADVOKAT TYGE TRIER og de to journalister finder tidspunktet for anklagemyndighedens begæring yderst opsigtsvækkende. Tyge Trier forklarer, at den 25. november 2009, den dag politiet fremsender anmodningen til byretten i Glostrup, er den præcise skæringsdato, hvis sagen ikke skal forældes for anklagemyndigheden.

»Jeg tror, at politiet bruger anmodningen om ransagning hos Eva og Miki for at søge at omgå forældelsesreglerne. Det er ufint, og det har en besk eftersmag,« siger Tyge Trier.

Da Tyge Trier hører, at byretten har givet tilladelse til ransagning hos journalisterne, protesterer han voldsomt.
»Jeg bliver sur og taler med store bogstaver til dommeren. Og jeg ringer til Peter Godsk og siger: "I har snydt mig!".«
På dette tidspunkt kan politiet med ransagningskendelsen i hånden hvert øjeblik endevende journalisternes private hjem. Men politiet har stadig ikke travlt. Og retten beslutter efter Tyge Triers voldsomme protester at lade spørgsmålet gå om.

På det nye retsmøde ændrer Peter Godsk sin anmodning. Det er nu kun Bastard Film, der skal ransages for bevismateriale. Ikke journalisternes hjem.

Avisredaktioner er ofte fredede på grund af kildebeskyttelsen. Men netop kildebeskyttelsen har anklagemyndigheden argumenteret detaljeret imod i retten. Peter Godsk har fokuseret på, at kilderne blandt andet er de ansatte, der jo selv har anmeldt sagen. Derfor er råbåndene ikke fredede, argumenterer han.
Og dommeren giver tilladelsen.

27. APRIL 2010 skal sagen om ransagelse hos Bastard Film for landsretten. Journalisterne ved stadig intet om ransagningskendelserne. Men de er endelig blevet afhørt. De har samstemmende forklaret, at Eva Eriksen har lavet optagelserne efter aftale med Miki Mistrati.

"Landsretten finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at de påsigtede lovovertrædelser ikke kan efterforskes uden ransagning …" lyder det da fra ankedommerne. Med andre ord – da politiet endelig talte med journalisterne, forklarede de sig i et omfang, der unødvendiggjorde beslaglæggelse af optagelserne.

Pressejurist Oluf Jørgensen understreger på den ene side, at det er vigtigt, at landsretten afgør, at det ikke er nødvendigt med ransagning og beslaglæggelse i den type sager. Men han påpeger også, at ransagningen netop er overflødig, fordi hele sagen og det sendte indslag indikerer, at noget ulovligt har fundet sted.

»Eva Eriksen har uafbrudt optaget beboerne uden deres samtykke gennem et halvt års ansættelse og videregivet optagelser til Miki Mistrati. De faktiske forhold er afklarede, og det kunne politiet jo bare tage fat i,« fastslår Oluf Jørgensen.
 
STRAFFESAGEN MOD DE TO journalister og DR er stadigvæk åben.
»Spørgsmålet om, hvorvidt en sag er forældet, afhænger af, hvilke bestemmelser i straffeloven der rejses tiltale efter,« forklarer politiadvokat Peter Godsk.

»Lige nu foreligger der alene sigtelser i sagen, og det vil være den overordnede anklagemyndighed, som skal afgøre tiltalespørgsmålet, herunder hvilke bestemmelser der i givet fald skal rejses tiltale efter. Efterforskningen i sagen fortsætter derfor.«

Oluf Jørgensen påpeger, at sagen viser, at journalister skal passe på, når de griber til fagets mere følsomme metoder.
»Man skal kende straffeloven, hvis man beslutter sig for at lade en praktikant eller journalist ansætte på en psykiatrisk institution og derpå optage beboere og personale uafbrudt. Her skal retssamfundet reagere,« siger Oluf Jørgensen – med tilføjelsen:

»Og det synes jeg faktisk kun er helt rimeligt og betryggende.« •

∞ Disse love er i spil mod Eva Eriksen, Miki Mistrati og DR

  • Straffeloven § 152 og sundhedslovens § 271 for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger opnået via ansættelse på Ringbo.
  • Straffeloven § 264 a og d for uberettiget fotografe-ring med skjult kamera på Ringbo og uberettiget videregivelse af optagelserne.

∞ Ransagning
Ifølge § 793, stk. 1, kan politiet foretage ransagning af "husrum" i ordets bredeste forstand, herunder også lukkede "elektroniske rum" – harddiske, der befinder sig i aflåste rum.

∞ Dømt i sagen om Fælledgården
Journalist Marike Martine Jensen og Miki Mistrati blev den 3. juni 2010 i byretten idømt 20 dages fængsel for at producere og videregive skjulte optagelser fra omsorgscentret Fælledgården sendt på DR den 21. maj 2006.

Straffen bortfalder, hvis de tiltalte ikke begår strafbare forhold i to år. Sagen er anket til landsretten med krav om frifindelse. Også DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, har været efterforsket i sagen, men sagen mod ham er bortfaldet på grund af forældelse.

Miki Mistrati og Marike Martine Jensen påpegede under sagen, at de skjulte optagelser var berettigede på grund af pressens informations- og ytringsfrihed samt den åbenbare almeninteresse.

Marike Martine Jensen blev i 2006 kåret som årets tv-talent på TV-Festivalen på baggrund af optagelserne. Efter udsendelsen blev tilsynet på plejehjem i København ændret og lederen af Fælledgården fritstillet.

Dommeren vurderede, at hensynet til privatlivets fred vejede tungere end ytringsfriheden, blandt andet fordi flere af optagelserne ifølge dommeren var meget private og ikke afslørede "forsømmelig" pleje, ligesom dommeren i et tilfælde, hvor en identificerbar beboer vises med "bagdelen bar", efterlyste "samfundsmæssig interesse".

En af beboerne skal have en erstatning på 50.000 kroner, fordi han er filmet i en "meget intim" situation. Fem ansatte skal have mellem 5.000 og 15.000 kroner i erstatning.

Kommentarer
3
Louise Pettersson
19.08.10 07:06
Re: Journalisters hjem kan ransages

Meget autentisk billede til artiklen må man sige. Alle ved jo fra amerikanske film, at politiet under en ransagning stormer ind, slynger rundt med stole, vælter lysestager og flår malerier ned fra væggene.

Fotografen har vist haft en dårlig dag, og ligeså redaktøren, da tegneserie-billedet blev godkendt som bærende.

 

 

Fremhævet af Journalisten
Majbrit Krogh
19.08.10 12:59
Re: Journalisters hjem kan ransages
Enig i Louise Petterssons indlæg.

Overdrivelse fremmer forståelsen, men derfor må billedet jo gerne vise sandheden så vidt det er muligt. Ser man billedgalleriet, før man læser artiklen, er man jo af den opfattelse, at mandens hus rent faktisk ER blevet rensaget.
Fremhævet af Journalisten
Jakob Elkjær
19.08.10 13:52
Re: Journalisters hjem kan ransages

Det er netop derfor, vi direkte i billedteksten understreger, at hjemmet ikke blev ransaget. Det er altså den principielle problemstilling, vi interesserer os for.

Kh

Jakob Elkjær, redaktør

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen