Journalisternes humanitære arv

Velgørenhed var en vigtig del af Københavns Journalistforbunds arbejde fra 1910 til 1963. Som et levn fra dengang giver Kreds 1 stadig julegaver til behandlingshjemmet Stutgården, ligesom tre journalister sidder i bestyrelsen for hjemmet.

Nogle børn må aldrig være alene med deres forældre, og mange kommer slet ikke hjem til forældrene juleaften.

Sådan er vilkårene for nogle af de børn, der bor på behandlingshjemmet Stutgården ved Frederiksborg Slot i Hillerød.

Og hvad vedkommer så denne socialrealisme julen år 2001 så JOURNALISTENs læsere?

Det gør det, fordi Behandlingshjemmet Stutgården og Dansk Journalistforbund hører sammen. Kreds 1 har tre medlemmer til at sidde i Stutgårdens bestyrelse, og kredsen giver hvert år 4000 kroner til julegaver til de 21 belastede børn på hjemmet.

Historien går tilbage til Københavns Journalistforbunds Rundskuedag, der blev stiftet i 1910 og fortsatte frem til 1963. Hvert år i september var der fest i København, folk kunne komme ind og se virksomheder, der normalt var lukkede, og de købte særlige rundskuehæfter, som de kunne vinde på. Overskuddet gik til socialt dårligt stillede og anden velgørenhed. For eksempel besluttede folkene bag Journalistforbundets Rundskuedag i midten af 50erne at købe Stutgården og indrette det til et behandlingshjem for adfærdsvanskelige børn.

Stutgården var ikke et tilfældigt valg. I den gamle gård, hvor Frederik II i begyndelsen af 1560erne indrettede stutteri, boede Kirsten Cavling. Hun var enke efter Politikens daværende redaktør Henrik Cavling, som var død i 1933, men hun boede fortsat på gården. I 1959 købte Journalistforbundet stedet til billig penge, og Kirsten Cavling flyttede ind i en mindre bolig.

To år senere blev Behandlingshjemmet Stutgården overdraget til socialminister Julius Bomholt som en selvejende institution.

Bestyrelsen består af fem medlemmer samt en forældrerepræsentant. Gennem de seneste 16-20 år har de tre repræsentanter fra Kreds 1 (efterkommer af Københavns Journalistforbund) været tv-fotograf Georg V. Nielsen fra Danmarks Radio, journalist Jørgen Kirkholm også fra DR samt John Bjørklund.

Inde på forstander Mette Fatums kontor står en sofa fra 1720, på slottet står der en magen til. Der hænger billeder af flotte Frederiksborg-heste. Uden for vinduerne står sjældne og eksotiske træer, det skyldes, at Henrik Cavling bad alle, der var ude at rejse, om at tage frø og stiklinger med hjem.

Herinde sidder Jørgen Kirkholm og Georg Nielsen og taler varmt om Stutgården. Jørgen Kirkholm er næstformand og har været med i bestyrelsen i 16 år. Georg Nielsen er formand og har været med i 20 år. De to har også tidligere siddet sammen som formand og næstformand i Kreds 1.

På et tidspunkt forsøgte Dansk Journalistforbund at trække sig ud af arbejdet med Stutgården, men Georg Nielsen kæmpede imod.

"Det er vores opgave at støtte. Det er vigtigt, at der er nogle, der går ind og støtter institutionen i forhold til myndighederne," siger han og fortæller om dengang, journalister følte, de havde en samfundsopgave, og at han mener, den arv skal følges til dørs.

Sammen med Mette Fatum fortæller de om Stutgårdens 21 børn, der er mellem 4 og 14 år gamle og også går i skole på Stutgården. Det er børn, der har så store personlige vanskeligheder, at en plejefamilie ikke ville have ressourcer til at klare dem.

"Det er børn med meget omfattende personlighedsmæssige vanskeligheder, vi har her," siger Mette Fatum og fortæller, at de børn, der bliver anbragt på behandlingshjem, bliver dårligere og dårligere, og der bliver flere og flere af dem. Også flere og flere, der kun må se deres forældre i følge med professionelle folk.

Hverken Jørgen Kirkholm eller Georg Nielsen er meget for at snakke om, hvorfor de brænder så meget for Stutgården, udover at de holder af børn. Socialt engagement er de ord, de bruger om andre journalister, der tidligere har siddet i bestyrelsen. Det er folk som Bo Dræbel, Leif Larsen og …

Lige nu er Georg Nielsen meget berørt af en sag, hvor Københavns Kommune ikke har en plads til et barn, der har akut behov. Tidligere har han kæmpet for, at en dreng, der truede med at ville myrde personalet, ikke skulle smides ud. Han har også sagt ja til, at Stutgården i øjeblikket er overbelagt. Et nej ville have betydet, at et hold tvillinger skulle sendes på hvert sit hjem.

"Det er vel en almindelig humanitær interesse for børnene, der gør, at man bliver ved. Ellers havde vi vel sagt fra," siger Jørgen Kirkholm.

Førhen gav Kreds 1 både en julesnaps til personalet og penge til gaver til børnene, men Mette Fatum har inddraget pengene til julesnapsen, så børnene får gaver for alle pengene. Det foregår på den måde, at børnene i hver af de tre børnehuse i fællesskab finder noget, de virkelig ønsker sig. Sidste år var det noget særligt eksklusivt Lego til det ene af husene. Et andet fik et stort komplet dukkehus.

De færreste af børnene kan være sammen med deres forældre juleaften, så de fejrer jul på Stutgården sammen med de andre børn og personalet.

Stutgården har børn fra Københavns Kommune og Frederiksborg Amt. Stedet er lige blevet bygget om for 15 millioner kroner.

0 Kommentarer