I slutningen af april blev en ny interesseforening stiftet i Dansk Journalistforbund. Foreningen ’Journalisterne’ skulle rumme de medlemmer, som oprindelig dannede DJ i 1961 – journalister, der arbejder med fri og uafhængig journalistik tilmeldt Pressenævnet.

Og den nye forening er kommet godt fra start. Allerede nu har foreningen rundet 1.000 medlemmer, fortæller formand og journalist på Radio24syv Rasmus Mark Pedersen.

Hvis man sammenligner 'Journalisterne' med forbundets specialgrupper og interesseforeninger, er det nu den tredjestørste i DJ. På nuværende tidspunkt er DJ Kommunikation forbundets største forening med 1.832 medlemmer, mens FreelanceGruppen er den næststørste med 1.712 medlemmer, ifølge ledighedstallene fra april i år. 

»Vores mavefornemmelse om, at der var behov for en forening for journalister i forbundet, har jo vist sig at holde stik. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for. For det var da med en vis bæven, at vi iværksatte arbejdet med at etablere foreningen,« siger Rasmus Mark Pedersen.

Mange meldt ind af medarbejderforeninger

Kort inden oprettelsen af ’Journalisterne’ afviste DJ’s forretningsudvalg, at hele medarbejderforeninger kan melde sig ind i journalistforeningen. Det skal ske enkeltvis medlem for medlem, lød det.

Derfor har samtlige medlemmer i den nye forening hver især sagt ja til medlemskab. Størstedelen er dog meldt ind på deres medarbejderforenings initiativ. Flere steder betaler medarbejderforeningen på arbejdspladsen også for medlemmernes medlemskab af ’Journalisterne’.

»Flere medarbejderforeninger på de store journalistiske arbejdspladser har for eksempel sagt, at nu melder vi folk ind – så dem, der ikke vil meldes ind, skal melde tilbage nu. Derefter har hvert enkelt medlem også modtaget en mail fra os om, at nu er de medlem, og hvis det er en fejl, skal de melde tilbage. Det er ikke sket en eneste gang,« siger Rasmus Mark Pedersen.

Tjekker ikke deres journalistik  

Visionen for journalistgruppen i DJ er, at foreningen skal være samlingspunkt og talerør for enhver, der arbejder med fri og uafhængig journalistik.

»Vi definerer journalistik, ligesom man gør i lovgivningen. Hvis journalistikken kan prøves – eller har mulighed for at kunne blive prøvet – ved Pressenævnet, så kan man være med,« sagde Rasmus Mark Pedersen i forbindelse med stiftelsen af foreningen.

Har I tjekket, om alle 1.000 medlemmer lever op til det optagelseskrav?

»Det fungerer sådan, at folk i forbindelse med indmeldelsen selv siger ja til, at de arbejder med fri og uafhængig journalistik. Vi har selvfølgelig også tjekket dem igennem – og hvis nogen siger ja, men skriver, at de arbejder hos Burson Marsteller, så vil de få en venlig henstilling. Men det er ikke sådan, at vi har googlet de seneste fem værker, de har lavet, for at tjekke efter,« siger han.

Rasmus Mark Pedersen uddyber, at en 'venlig henstilling' fra journalistgruppen betyder, at man som muligt kommende medlem skal argumentere for, hvorfor man mener, at man arbejder med fri og uafhængig journalistik.

»Vi har ikke været ude for det endnu, men hvis ikke de har et ordentligt svar, vil de blive afvist,« siger han. 

Penge til at sætte faget til debat

Det koster fem kroner om måneden at være medlem af ’Journalisterne’. Det betyder 5.000 kroner i kassen hver måned.

»Pengene bliver primært brugt til mødeaktiviteter og arrangementer. For en stor del af vores eksistensgrundlag ligger i, at vi sætter journalistikken til debat og får forklaret og forsvaret vores fag. Og det koster i virkeligheden ikke så meget,« siger Rasmus Mark Pedersen.

Han fortæller, at ’Journalisternes’ mål endnu ikke er nået med de nu 1.000 medlemmer. I foreningens målsætning står, at de inden for en overskuelig fremtid gerne vil nå op på 2.000 medlemmer, hvilket ville gøre foreningen til den største i DJ.

»Det er ambitiøst, men bestemt ikke urealistisk. Men det er jo ikke et mål i sig selv at blive stor – målet er at repræsentere alle dem, der arbejder med fri og uafhængig journalistik,« siger formanden.