Undersøgelse på Jyllands-Posten viser voldsom utilfredshed blandt medarbejderne. Syv ud af ti vil forlade avisen, hvis de får tilbudt et andet attraktivt job.

Jyllands-Posten har stor succes som avis. I løbet af de seneste ti år er avisen vokset til at være det klart største dagblad i Danmark.
Men internt i huset er der stor frustration og utilfredshed. En stor trivselsundersøgelse, der blev gennemført i 1999, er for nylig blevet uddelt i huset, og den viser blandt andet, at syv ud af ti medarbejdere ville skifte arbejde, hvis de fik tilbudt et attraktivt job et andet sted.
Otte ud af ti medarbejdere mener desuden, at chefredaktionen favoriserer enkelte medarbejdere. Og tre ud af fire mener, at der er for stor afstand mellem ledelse og medarbejdere.
Undersøgelsen er en opfølgning på en undersøgelse fra 1996, hvor medarbejderne blev spurgt om præcist de samme spørgsmål.
Derfor fremgår det, at andelen af medarbejdere, der vil forlade avisen, hvis de fik tilbudt et andet job, er steget med 15 procent. Og at utilfredsheden med ledelsen på en række områder er steget.
“Du kan sætte navn på problemet; Jørgen Ejbøl. Han ynder at omtale sig selv som hærfører og general, og problemet er, at han også behandler sine medarbejdere som om, de var soldater. Han indsætter dem, hvor han vil, og flytter dem rundt mellem redaktioner uden at tænke på, at de er mennesker,” siger Erik Eisenberg, der forlod Jyllands-Posten i 1999 efter 11 år på avisen. Han modtog for nylig sin anden Cavlingpris for journali-stik, han har lavet, mens han var ansat på avisen.
En anden medarbejder, der netop er fratrådt, er ikke mindre hård i sin karakteristik.
“Jørgen Ejbøl kan ikke kommunikere med andre end sig selv. Da han savner evnen til at argumentere, reagerer han ved at skrige og råbe, og hans magt bliver udført med trusler og terror.”
Flere nuværende og tidligere medarbejdere bekræfter, at det i høj grad er den menneskelige forståelse, der halter hos den øverste ledelse. Og af rapporten fremgår det da også, at 43 procent mener, at chefredaktionen ‘slet ikke’ udviser ‘menneskelig forståelse og psykologisk sans’. 33 procent mener, at ledelsen udviser det i mindre grad.
“Der er ingen i den øverste le-delse, der er bløde mænd og by-der dig på en kop te, hvis du hænger med hovedet. De mangler nok det psykologiske element, der kunne få medarbejderne til at sige – ih, hvor vi knokler, men hvor er det sjovt,” siger Olav Christensen, der forlod avisen i 1998 og nu arbejder på TV2.

Centralistisk styret avis
Flere nuværende og tidligere medarbejdere er enige om, at avisen trængte til fornyelse, da Jørgen Ejbøl trådte til for seks år siden.
Men de mener, at den for-nyelse, som Jørgen Ejbøl er kommet med, har været for voldsom og udemokratisk.
“Vi var en avis med en gammel, indgroet kultur, hvor medarbejderne havde meget at skulle have sagt. Ejbøl kom til og lavede på få år avisen om til en centralistisk styret avis, hvor medarbejderne ingen indflydel-se har. Det giver utilfredshed. Især når ledelsen så opfører sig som om, den ingen ører har. Når de overhovedet spørger os om noget, så hører de ikke efter,” siger en nuværende medarbejder.

Dræbende for initiativet
Både nuværende og tidligere medarbejdere, som JOURNALISTEN har talt med, taler også om en stor frustration over en hård journalistisk styring.
Chefredaktionen i Viby bestemmer i høj grad, hvem der skal lave hvilke historier og hvordan. Og det frustrerer en del.
“Nogle medarbejdere fik brødhistorierne og andre de gode. Det lå bare i luften. Stødte du endelig på en god historie, blev den givet til en af ledelsens darlings i ‘gravegruppen’, som sad på Kongens Nytorv. Det var dræbende for ens eget initiativ, og vi var mange, der var trætte af det,” siger en tidligere medarbejder.
Olav Christensen har også oplevet den hårde styring.
“Jeg har sjældent mødt så journalistisk kompetente folk, som dem, der sidder i ledelsen og styrer avisen. Men den me-gen styring betyder også, at folk går lidt i stå og føler, at de ikke selv har så meget at skulle have sagt. Derfor bliver arbejdet mindre sjovt,” siger Olav Christensen.

Bange for parcelhuset
Når utilfredsheden hos medarbejderne har fået lov til at vokse sig så stor, uden de for alvor har reageret, nævner flere avisens beliggenhed som årsag. Folk har svært ved at få andre job i Århus-området.
“Avisen ligger på en egn, hvor der ingen andre muligheder er, hvis du sidder med for eksempel kulturstof. Hvor skal du ellers gå hen? Af angst for at miste parcelhuset har folk så fundet sig i tyranniet,” siger en.
En nuværende medarbejder er lidt hårdere ved sine kollegaer.
“Nogle gange kører man bare træt i sit job. Det behøver ikke at være ledelsens skyld, men det er nemmere at pege på dem. Den slags folk har der været nogle stykker af, og de burde nok have skiftet arbejde tidligere,” siger en nuværende medarbejder.
Flere andre, der også stadig arbejder på avisen, mener, at situationen er meget alvorlig, fordi medarbejdernes velvilje er blevet sat over styr, og fællesskabsfølelsen er forsvundet.
Det betyder, at journalisterne ikke er parate til at ofre det samme for avisen mere.
Det billede kan Asbjørn Jørgensen, der forlod avisen i no-vember 1999, godt genkende.
“Mange medarbejdere har været utilfredse med ledelsens beslutninger. For eksempel med beslutningerne om at nedprioritere egnsredaktionerne, satse på JP Århus og JP Kø-benhavn, og måden at markedsføre bladet på. Da avisen ikke længere stormede frem i oplag, annoncesalg og markedsandele, havde ledelsen ikke fremgangen til at bakke beslutningerne og stilen op med. Så er det vigtigt at stampe en korpsånd frem, men det er ikke lykkedes,” siger Asbjørn Jørgensen.
Med udgangspunkt i trivsels-undersøgelsen har ledelse og medarbejdere nu nedsat en gruppe, der sammen skal forsøge at forbedre arbejdsklimaet.
Tillidsmand Erik Vohnsen ønsker ikke at kommentere rapportens indhold for ikke at ødelægge det nystartede samarbejde, som han betegner som lovende.
Journalisterne tog på et fagligt møde for nylig den usædvanlige beslutning, at deres egen repræsentant i bestyrelsen skulle orientere bestyrelsen om rapporten og dens indhold. Dermed gik medarbejderne uden om den daglige ledelse.
“Det skete for at understrege vigtigheden af, at de problemer, som rapporten peger på, bliver taget seriøst,” siger Erik Vohnsen.
Chefredaktør Jørgen Ejbøl ønsker ikke at kommentere trivselsundersøgelsen, men siger om kritikken af ham som chef:
“De myter, som nogen synes er morsomme at holde i gang om min person, vil jeg ikke skyde ned. Det vil gøre hverdagen alt for trist for alle.“
Carsten Juste, der også er chefredaktør, siger, at han ikke er særlig bekymret over resultaterne i rapporten:
“Besvarelserne fra medarbejderne er et halvt år gamle, og dengang var vi igennem en periode med megen omstilling. Desuden er en del af spørgsmålene ikke særlig velovervejede. Derfor er jeg hverken bekymret eller overrasket over resultaterne. Nu er vi dog gået ind i Tryghedsudvalget, og der vil vi lytte godt efter.”