Vi skal have et åbent register over alt fra myndighedernes mails til embedsmænds sms'er. Det mener Åbenhedstinget, der har fået pressepenge til at forhandle nye regler på plads. Vi skal være pressens modstykke til embedsmændene, ellers sker der ingenting, siger formand.

Debatten om den nye offentlighedslov har handlet meget om aktindsigt – mest om begrænsninger af den. Men der er også lagt op til ændringer i systemet, der kan gøre det meget lettere, når loven bliver vedtaget.

I udkastet til offentlighedsloven, der skal stemmes igennem til efteråret, er der lagt op til et helt nyt system for at søge aktindsigt i myndighedernes arbejde. Det er der potentiale i for pressen – men det kan også ende med, at de forkromede drømme om et nyt og gennemskueligt register på nettet bliver skudt i sænk af embedsmænd. Det mener formanden for foreningen Åbenhedstinget, Nils Mulvad.

»Det projekt, som myndighederne vil lave, skal have et modstykke, så vi ikke ender med at få et system, der ikke kan bruges til noget for journalister,« siger Nils Mulvad.

Åbenhedstinget arbejder for større åbenhed i den danske forvaltning. og er en sammenslutning af journalister. Åbenhedstinget har fået bevilget 60.000 kroner af Pressens Uddannelsesfond til at opruste og lægge en plan, inden offentlighedsloven bliver vedtaget, og de nye regler skal forhandles på plads.

»Pengene er til et forprojekt, så vi er helt klar, når loven bliver vedtaget. Nu finder vi ud af, hvad der skal sættes i værk, hvilke medier, vi skal tale med, og hvilke løsninger, vi skal arbejde for. Det er et forsøg på for en gangs skyld at være ude i ordentlig tid som journalister, så vi ikke bagefter står med nogle nye regler, vi ikke kan gøre noget ved,« siger Nils Mulvad.

Postlister er et tørt ord, der dækker over alt, hvad der er undergivet såkaldt administrativ sagsbehandling.

På hverdagsdansk betyder det, at alt, hvad myndighederne har behandlet, skal på postlisterne. Hvis de får et reklametilbud fra et bureau udefra, som de smider ud, skal det ikke på listen. Men en henvendelse fra en borger eller en virksomhed, som bliver behandlet, skal på listen.

Postlister hedder postlister, fordi der går post frem og tilbage mellem statslige institutioner, når de behandler en sag – og det gælder ikke kun breve og mails, også sms skal på postlisterne, hvis de er et led i sagsbehandlingen.

»I dag er der ekstremt mange kommuner, der ikke har postlister, og de statslige institutioner, der har det, kan tælles på én hånd. Så for det første skal vi have åbne postlister, og for det andet skal vi have nogle, vi som journalister kan bruge til noget,« siger Nils Mulvad.

Åbenhedstinget spejder med misundelse mod Norge, hvor de allerede har et velfungerende system på nettet – her kan du søge på et emne, og så får du en kæmpe stak postlister. Alle kommuner og statslige institutioner har åbnet deres postlister på hjemmesiden.

Du kan prøve den norske model på den statslige hjemmeside her.

Der er naturligvis også ulemper ved den norske model, og man kan aldrig stole 100% på et søgesystem. Men ifølge Nils Mulvad er det bedre end systemet i Danmark i dag – man skal bare have et udgangspunkt, inden man starter med at grave i et pivåbent register.

»Det er bedst, hvis du har en mistanke. Så kan du bruge systemet til at se på, hvilke kommuner, der har problemer, du kan følge en sag over tid, og du kan se, om du kan finde en god case,« siger Nils Mulvad.