search

Journalister venter i månedsvis på aktindsigter – og det bliver værre

Ventetiden på behandling af aktindsigter om corona vokser. ”Nogle gange får vi svar flere måneder, et halvt år eller et år efter. Men så er vi og sagen et helt andet sted,” siger Lars Nørgaard, graverchef på Berlingske

Sager om aktindsigt skal være behandlet inden for syv arbejdsdage. Eller i helt, helt særlige tilfælde som nu under en corona-pandemi 40 arbejdsdage efter, at den er modtaget.

Der er dog langt fra offentlighedslovens principper til den virkelige verden. Især under en corona-pandemi, hvor sundhedsmyndighederne løber hurtigere, og journalister sender flere ansøgninger.

Flere og flere journalister venter derfor for længe på aktindsigt hos sundhedsmyndighederne. Det viste en ny undersøgelse, som Folketingets Ombudsmand offentliggjorde i sidste uge.

Det gælder hele vejen rundt – for eksempel i Sundhedsministeriet, der i efteråret ellers forventede, at der ville ske ”en betydelig forbedring” af behandlingstiderne. Her er det faktisk gået den modsatte vej.

Den gennemsnitlige behandlingstid hos Sundhedsministeriet ligger på 100 dage. De har lige nu 42 verserende sager, herunder en, der er 217 arbejdsdage gammel. Dertil kommer 12 klagesager, der også er forsinket.

”Det er således efter min opfattelse bekymrende,” skriver Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, i undersøgelsen og udtrykker samtidig tvivl om myndighedernes tiltag.

Berlingskes graverchef, Lars Nørgaard, mener, at sagsbehandlingstiden trækker så meget i langdrag, at aktindsigten mister relevans.

”Nogle gange får vi svar flere måneder, et halvt år eller et år efter. Men så er vi og sagen et helt andet sted,” siger Lars Nørgaard.

Politisk sprængfarlige dokumenter

Der er ifølge undersøgelsen fra Folketingets Ombudsmand kun én god dreng i klassen.

Det er Sundhedsstyrelsen, som 11. februar 2021 ikke havde nogen som helst verserende aktindsigtssager med en foreløbig sagsbehandlingstid på 40 arbejdsdage eller mere.

Sådan var det i efteråret med Sundhedsstyrelsen, og sådan er det i dag.

Anderledes ser det ud i Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.

De havde den 1. februar 2021 henholdsvis 64 og 48 verserende aktindsigtssager med en sagsbehandlingstid på 40 dage eller mere.

Den gennemsnitlige behandlingstid lå på henholdsvis 63 arbejdsdage og 76 arbejdsdage, viser undersøgelsen fra Folketingets Ombudsmand.

Lars Nørgaard kan se et bekymrende mønster. Når Berlingske søger aktindsigt i dokumenter, der ser ”ufarlige ud”, får de dem relativt hurtigt, men ikke, når det modsatte gør sig gældende.

”Hvis noget ser potentielt politisk sprængfarligt ud, så ved vi næsten på forhånd, at de dokumenter får vi aldrig nogensinde ad de formelle kanaler,” siger Lars Nørgaard.

”Det synes jeg er et åbenlyst problem.”

En håndfuld medarbejdere til store bunker

Hvordan kan det tage så lang tid, tænker du? Coronakrisen. I efteråret forklarede sundhedsmyndighederne, at anmodninger om aktindsigt var steget voldsomt.

Statens Serum Institut havde den 20. oktober 2020 for eksempel modtaget mere end 11 gange så mange aktindsigtsanmodninger som normalt, viste undersøgelsen i december fra Folketingets Ombudsmand.

Men det førte ikke til, at SSI ansatte 11 gange så mange medarbejdere til at behandle sagerne. Faktisk er det kun blevet til en studentermedhjælper og en medarbejder på lån , hvis man kun tæller nye medarbejdere, der udelukkende skulle behandle sager om aktindsigt.

”Det lyder som nogle, der skal arbejde virkelig hurtigt. Det skulle være virkelig underligt, hvis de kunne indhente den pukkel,” lyder det fra Lars Nørgaard.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed ansatte man to studentermedhjælpere og lånte en jurist fra en anden styrelse. Til sammenligning ansatte styrelsen i december sidste år 150 ekstra medarbejdere til at styrke smitteopsporingen.

Sundheds- og Ældreministeriet etablerede et midlertidigt aktindsigtssekretariat og ansatte fire medarbejdere. Men heller ikke det var nok.

Lars Nørgaard har forståelse for, at der er nogle sundhedsmæssige arbejdsopgaver, der kommer i første række, når hele verden er ramt af en pandemi

”Men på et eller andet tidspunkt – i hvert fald efter et år – skulle tingene gerne begynde at normalisere sig. Puklen skal selvfølgelig arbejdes ned,” siger Lars Nørgaard.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen