Journalister tiltalt for at bryde våbenlov

Den svenske avis Expressen ville med en reportage bevise, at det flød med ulovlige våben i Malmø. I dag skal journalisten bag våbenreportagen, chefredaktøren og nyhedschefen i retten, tiltalt for at bryde våbenlovgivningen.

Den svenske avis Expressen ville med en reportage bevise, at det flød med ulovlige våben i Malmø. I dag skal journalisten bag våbenreportagen, chefredaktøren og nyhedschefen i retten, tiltalt for at bryde våbenlovgivningen.

I oktober 2010 tog det journalisten Diamant Salihu fra den svenske avis Expressen fem timer at købe en pistol. Han ville med en reportage bevise, hvor nemt det var ar anskaffe sig våben i Malmø. I december 2011 blev Diamant Salihu, chefredaktøren for Expressen Thomas Mattsson og nyhedschefenn Andreas Johansson sigtet for at bryde våbenloven.

I dag begynder retssagen mod dem i Malmø Tingsret, skriver Journalisten.se.

Men Thomas Mattson mener ikke, at avisen har brudt loven.

»Journalister bør, som alle andre, følge love og regler, og jeg tror, at vi er mange, som kan vidne om, at man på redaktionerne gør sig umage med at respektere ophavsrettighederne, søge om fototilladelse og så videre. Men det er ingen hemmelighed, at nogle medier, som da IB-affæren blev afsløret, greb til ukonventionelle arbejdsmetoder, som indebar lovovertrædelser…Dette må dog anses som ekstreme undtagelser, og vores våbenreportage er ikke sådan en, eftersom vi ikke mener, vi har begået nogen forbrydelse,« siger han til  Journalisten.se.

IB-affæren dækker over Jan Guillous og Peter Bratts afsløring af den hemmelige organisation Informationsbyroet, der drev sin egen efterretningsvirksomhed på svenske arbejdspladser. De to journalister blev efterfølgende dømt for spionage.

Thomas Mattson mener, at det var vigtigt at undersøge, hvor nemt det var at anskaffe sig en pistol. Og det lykkedes for Expressen at bevise, forklarer han.

0 Kommentarer