Journalister strømmer til ny freelance-portal

Worksome hævder at være Danmarks største opgavebørs for freelancere. På portalen, der åbnede i februar, har 657 journalister og kommunikatører oprettet en profil. Journalisten har spurgt tre brugere, om der er penge i det
  • Worksome
13.12.2017 · 09:09

"Danmarks største platform for freelancere og konsulenter"

Sådan beskriver den nye opgave-portal Worksome sig selv.

Worksome åbnede i februar og er et eksempel på den voksende platformsøkonomi, hvor opgaver inden for alt fra rengøring til hundepasning – og tekstforfatning – udbydes på digitale platforme.

Worksome har indtil videre primært satset på it-området, fortæller direktør Mathias Linnemann. Men journalistik og kommunikation er også et segment. 180 profiler kommer frem, når man søger på "journalist". Og man finder 651 profiler i den lidt bredere kategori "Tekst, kommunikation, PR og journalistik".

Konceptet er, at arbejdsgivere slår opgaver op i systemet. Derefter får de relevante freelancere besked om opgavernes eksistens. Og arbejdsgiverne får besked om, hvilke freelancere der kunne være relevante. Betaling og fakturering foregår gennem Worksome.

Vidt forskellige priser

Konceptet er til at forstå. Men er der penge i at oprette en profil som journalist på Worksome?

Svaret er ja. Men priserne svinger.

"Freelancejournalist til mindre opgave, levering snarest muligt," lyder et opslag fra virksomheden Capax. Pris: 5.000-10.000 kroner for tre artikler, der hver skal fylde 1.200-1.500 ord.

International Management Education søger en specialist i søgemaskineoptimering – "helst med journalistisk baggrund". Pris: 400-700 kroner i timen.

Et andet opslag af virksomheden Netgroup er mere indbringende. Overskriften lyder: "IT journalist/blogger til content skrivning – 2-4 indlæg pr. måned." Pris: 700-1.200 kroner i timen.

Alle de jobopslag, Journalisten finder, ligger inden for kommunikations-området.

Mathias Linnemann fortæller, at jobopslagene typisk bliver besat inden for en uge.

Journalist: Har kun fået ét job, men tror på konceptet

Journalisten har kontaktet tre freelancere, der har oprettet en profil på Worksome, for at høre om deres erfaringer.

Anders Høeg Nissen er tidligere radiovært på P1-programmet Harddisken. Han kommer frem på Worksome, når man søger på "journalist" og tilbyder blandt andet at moderere debatter og at producere podcasts.

"Jeg er blevet hyret af Worksome til at være moderator på nogle af deres egne konferencer. Derudover har jeg ikke hørt fra nogen. Men jeg har heller ikke kontaktet nogen," fortæller han.

"Men jeg tror sagtens, at en portal som Worksome kan komme til at spille en rolle for journalister også. Også i den snævre del af journalist-verdenen, der hedder podcast. Jeg kan sagtens se for mig, at man lægger en opgave ud på Worksome, hvor man skal have produceret seks eller otte afsnit af en eller anden produktion," siger han.

Fik opgaver hos NETS

Henriette Dragø har haft bedre held. Hun er ikke uddannet journalist, men oprettede en profil i kategorien "journalist" i marts. Hun løser forskellige opgaver på kommunikations-området.

Takket være hendes Worksome-profil, fik hun foden inden for hos NETS.

"Jeg har skrevet en række artikler til NETS' nyhedsbreve," fortæller hun.

Hun modtager også løbende mails om job, der matcher hendes kompetencer.

"Jeg havde ikke høje forventninger, da jeg oprettede en profil. Men jeg er ret overrasket over, hvor store virksomheder henvendelserne kommer fra," siger hun.

Blandt de aktører, der har fundet freelancere via Worksome, finder man Dansk Supermarked Group, det nye online-apotek Apopro og DTU. Nogle af dem søger freelancere inden for it, andre inden for tekstforfatning eller andre områder.

Fik ét forslag – kiggede aldrig på det

Lene Rode er journalist og kommunikationsrådgiver i bureauet Rode+People. Hun oprettede en Worksome-profil i september og tilbyder sin hjælp med forskellige kommunikationsopgaver.

"Når man er freelancer, opstår der nogle huller indimellem. Og det gjorde der for mig på det her tidspunkt. Så derfor prøvede jeg at kigge nogle andre veje. Men jeg fik meget hurtigt noget andet at lave, så jeg har faktisk ikke været inde på portalen, siden jeg oprettede profilen," siger hun.

Har du fået nogen henvendelser fra virksomheder på grund af din Worksome-profil?

"Jeg har fået en enkelt mail om en opgave, der matchede min profil. Men jeg kiggede aldrig på den," siger Lene Rode:

"Så det er i hvert fald ikke noget, hvor man ikke kan få lov til at være i fred."

Virksomheder vil have folk til SoMe og SEO

Direktør Mathias Linneman fortæller, at der i kategorien journalister og kommunikatører særligt er efterspørgsel efter folk, der er stærke inden for søgemaskineoptimering og sociale medier.

"Mange af de virksomheder, der finder journalister, er i forhold til strategiarbejde, tekst-arbejde eller SEO (søgemaskineoptimering, red.). Der er også mange, der bruger portalen til at finde SoMe-personer. Til at få en blog op at køre, lave noget content og så videre."

I oktober interviewede KOM magasinet Martin Glesner, stifter af virksomheden Apoteka, som driver online-apoteket Apopro, der åbende i juni. Her fortalte han, at han i apotekets første måneder har hyret tre freelancere gennem Worksome til blandt andet nyhedsbreve, søgemaskineoptimering og til at udvikle apotekets 'tone of voice'.

Kommentar

Seneste nyheder

04.07.2018 · 12:52

Before you, sir

Julie Asmussen
03.07.2018 · 11:21

På rette sted til rette tid

Anonymous (ikke efterprøvet)
03.07.2018 · 10:40

Langsigtet

Julie Asmussen
02.07.2018 · 13:01

Havfruer og hæve-sænke-borde

Anonymous (ikke efterprøvet)

Seneste jobopslag

Kommunikationskonsulent til Furesø Kommune

Furesø Kommune
Ansøgningsfrist: 12.08

Kommunikationsmedarbejder til Lederforeningen i DSR

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 21.08

Kommunikationskonsulent søges til Danske Skoleelever

Danske Skoleelever
Ansøgningsfrist: 31.07

Nyhedsvært og tv-journalist på TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 15.08

Pressemedarbejder til PlanBørnefonden

PlanBørnefonden
Ansøgningsfrist: 22.08

Mellemøstkorrespondent

Folkekirkens Nødhjælp
Ansøgningsfrist: 12.08

Kommunikations- og PA-chef

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 08.08

8 Kreative og fleksible journalister

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.07

Landsforeningen LEV søger kommunikationsmedarbejder

Landsforeningen LEV
Ansøgningsfrist: 15.08

Direktør for kommunikation og indsamling

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 20.07

Enhedsleder til kommunikationsenhed

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 19.08

Kommunikationsmedarbejder

Den Danske Scenekunstskole
Ansøgningsfrist: 12.08

DJ KOMMUNIKATION søger studentermedhjælper

DJ kommunikation
Ansøgningsfrist: 05.08

Radio24syv søger reporter til Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationschef til Børn- og Ungeforvaltningen

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 05.08

Journalist

ITD
Ansøgningsfrist: 17.08

Journalist

Kunsten
Ansøgningsfrist: 17.07

Strategisk kommunikationskonsulent til Ledelsessekretariatet

Syddjurs kommune
Ansøgningsfrist: 08.08

Mungo Park søger kommunikationschef

Mungo Park
Ansøgningsfrist: 09.08

Journalist med en skarp pen og næse for nyheder

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 07.08

Programredaktør til operaen

Det Kongelige Teater
Ansøgningsfrist: 30.07

Er du Odense Teaters nye multimediehaj?

Odense Teater
Ansøgningsfrist: 23.07

Journalist til Medicinrådet

Medicinrådet
Ansøgningsfrist: 07.08

Online chefredaktør til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 29.07

FOA søger en art director/visuel redaktør

FOA
Ansøgningsfrist: 13.08

Pressechef til Ledernes Hovedorganisation

Ledernes Hovedorganisation
Ansøgningsfrist: 01.08