Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:46 21.12.2022 Kerstin Bruun-Hansen

Journalister slipper for yderligere retsforfølgelse i sag om mink-råbånd

Journalister slipper for yderligere retsforfølgelse i sag om mink-råbånd

Mink aflives på minkfarm ved Næstved. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ved midnat natten til onsdag udløb fristen for at kære byrettens kendelse i en sag om udlevering af mink-råbånd til landsretten.

Dermed slipper de to journalister Simon Bojsen og Celine Kortsen endeligt for at skulle udlevere de omdiskuterede råbånd til politiet. Det oplyser de tos advokat, Tyge Triger.

Optagelserne blev lavet under de to journalisters research til deres hovedopgave på DMJX. Senere blev de brugt hos både DR og TV 2, der i juni sendte dokumentaren ’Minkfarmens skjulte smitte’.

Tidligere i december afgjorde byretten i Herning, at de to journalister ikke skulle udlevere råbåndene til politiet. Det er den kendelse, der nu ikke kæres til Vestre Landsret og dermed bliver endelig.

SENESTE NYT

Flere nyheder