Journalister er ikke meget bedre end andre faggrupper til at skrive jobansøgninger. Læs her, hvordan du får din ansøgning til at lande øverst i bunken.

Selv om mange journalister lever af at skrive, kommer de ofte til kort, når de skal skrive jobansøgninger. Journalister skriver trods deres fag ikke meget bedre ansøgninger end så mange andre faggrupper. Det oplever karriererådgiverne i Dansk Journalistforbund, der læser flere hundrede ansøgninger igennem hvert år.

»Journalister er lige så gode eller dårlige til at skrive ansøgninger som andre mennesker, der kan finde ud af at skrive i en eller anden genre. Akademikere og bibliotekarer kan også finde ud af at sætte noget sammen, så det kan læses, men det kan sagtens være enormt ineffektivt som ansøgning,« siger Mads Løkke Rasmussen, der er konsulent i Dansk Journalistforbunds afdeling for Uddannelse og Karriere.

Journalister begår typisk den fejl, at de skriver ansøgninger, som de lærte det i ottende klasse, hvor det vigtigste er, hvor adressefeltet skal være og skriver en intetsigende rubrik a la: 'I henhold til opslaget af femte november.'

»En anden klassisk fejl er, at folk skriver to cv'er,« fortæller Mads Løkke Rasmussen. Med det mener han, at mange journalister bruger det meste af ansøgningen på at opremse, hvad de tidligere har lavet i stedet for at fortælle, hvad de skal lave på den kommende arbejdsplads.

»Det overlader opgaven med at oversætte, hvad ansøgerens erfaringer kan bruges til i virksomheden, til de stakkels mennesker, der skal sidde og læse 400 ansøgninger igennem. Det er enormt anstrengende,« siger Mads Løkke Rasmussen.

Det gælder i stedet om at skrive sin ansøgning, så den lever op til fire kriterier. Den skal ifølge Mads Løkke Rasmussen være: fremtidsrettet, virksomhedsrettet, konkret og personlig.

I begyndelsen kan det virke underligt at kloge sig på, hvad den virksomhed, man søger hen til, skal i fremtiden, men der gælder det om at huske på, at det er et bud, man giver som ansøger, og at modtageren i den anden ende godt ved, at man ikke ved alt på forhånd.

»Når man skal udtale sig om, hvad der er godt for Børnefonden, kan føles som at skulle lære FC Barcelona at spille fodbold. Man skal tænke på, at modtageren godt ved, at man ikke ved alt på forhånd. Men de skal bruge det til at identificere, at man ved, hvad en bold er, og hvor den skal hen,« siger Mads Løkke Rasmussen.

Der skal masser af eksempler på bordet. Selv om det er en grundregel i journalistikken, at det skal være konkret, så har journalister alligevel en tendens til at glemme det, når de skal sælge sig selv.
»Eksempler fra fremtiden er bedre end eksempler fra fortiden,« siger Mads Løkke Rasmussen.

Når ansøgningen er konkret og handler om, hvad ansøgeren vil gøre i den virksomhed, kommer den lettere til at leve op til de fire kriterier om at være fremtidsorienteret, virksomhedsrettet, konkret og personlig.

»Man skal kunne mærke, at den her ansøgning ikke kunne være skrevet af andre, og den kunne heller ikke være sendt til andre,« siger Mads Løkke Rasmussen.

Ansøgningen skal maksimum fylde én A4-side. Den første tredjedel skal handle, hvad målet er med, at virksomheden hyrer en ny medarbejder.

»Hvad er succeskriterierne, hvornår løfter vi armene op og siger "yes, vi gjorde det"? Der står måske noget i opslaget. Nogle gange må man researche sig frem til det,« siger Mads Løkke Rasmussen.

Selv om journalister er trænede i at researche, så er det en disciplin, de ofte glemmer, selv om det er drømmejobbet, det gælder.

Den næste tredjedel af ansøgningen skal ifølge Mads Løkke Rasmussen handle om, hvordan man så vil nå de mål, virksomheden har. Det betyder, at man som ansøger i de to første tredjedele endnu ikke har brugt tid på at fortælle om tidligere erfaringer.

Det er ført i den sidste tredjedel af ansøgningen, at man skal til at fortælle om sin fortid. Her advarer karrierekonsulenten om at smøre ud med et tyndt lag og fortælle lige meget om sin folkeskoletid og den ph.d., man måske har i undersøgende journalistik. Der skal en skarp prioritering til.

»Det handler om at kigge i sin sæk af erfaringer og blandt de 211 legoklodser finde de tre rigtige klodser frem og fortælle om de erfaringer,« råder Mads Løkke Rasmussen.

Hans næste råd er at søge hjælp. Selv om journalister kan være forbløffende dårlige til at skrive ansøgninger, er de overraskende gode til at se, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.
»Der er nul point for at kunne sige "jeg har skrevet det hele selv uden at få hjælp." Brug hinanden og kom til os,« lyder invitationen fra Mads Løkke Rasmussen.