Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:10 23.08.2023 Anna Sol Jørgensen

Journalister skal hver dag tildele ny ryttertrøje under stort cykelløb

Journalister skal hver dag tildele ny ryttertrøje under stort cykelløb

Chesco Lozano/La Vuelta

Det bliver op til en gruppe sportsjournalister at stemme om, hvilken cykelrytter under løbet Vuelta a Espana der skal tildeles løbets nye trøje. Det skriver La Vuelta i en pressemeddelelse.

Den nye trøje bliver kaldt solidaritetstrøjen og skal uddeles dagligt under det 21 etaper lange løb, hvor det altså bliver op til journalisterne at stemme om, hvem der skal modtage den.

Trøjen adskiller sig fra de vanlige trøjer ved ikke at have noget med point eller etapesejre at gøre, men skal gives til ”dem, der tror på en bedre verden, og som forstår, at det at vinde ikke er alt, men at det virkelig vigtige er, at vi alle vinder”, udtaler Jorge Martínez, den kreative direktør bag initiativet i pressemeddelelsen.

Trøjen er lavet på initiativ af La Vuelta i samarbejde med den spanske avis AS og mærket Santini, der producerer cykeltrøjer.

SENESTE NYT

Flere nyheder