Journalister skælder ud over 35 millioner kroner til chefen

1700 medarbejdere er blevet fyret, og lønningerne er blevet frosset på grund af økonomisk smalhals - men cheferne får stadig 35 millioner kroner om året. Journalister demonstrerer i England.

1700 medarbejdere er blevet fyret, og lønningerne er blevet frosset på grund af økonomisk smalhals – men cheferne får stadig 35 millioner kroner om året. Journalister demonstrerer i England.

Der var tumult foran den engelske avis Trinity Mirror i går, da de holdt den årlige generalforsamling. Journalister på avisen havde slået sig sammen med aktieejere om at demonstrere med bannere foran avisens lokaler.

Kritikerne mener, at det er dobbeltmoralsk, at Trinity Mirror har varslet voldsomme økonomiske problemer og har fyret 1.700 ansatte, samtidig med at topchefer får 4 millioner pund, altså omkring 35 millioner kroner, i lønningsposen i år.

Det har også vakt harme, at avisens administrerende direktør Sly Bailey fik en bonus på 1,68 millioner pund sidste år, en stigning på to tredjedele fra året før.

Det skriver det britiske journalistforbund, National Union of Journalists. På deres hjemmeside er generalsekretær Jeremy Dear ude med riven.

»Sly Bailey og hendes hold er kun de sidste i en lang række højtstående mediechefer, der gladeligt deltager i selvforherligende finansielt rygklapperi på bekostning af hårdtarbejdende og ofte dårligt betalte medarbejdere,« siger han.

0 Kommentarer