Journalist Kjeld Hansen og redaktør for aabenhedstinget.dk Nils Mulvad er blevet sigtet for at videregive personlige helbredsoplysninger i en artikel om farlige svinebakterier.

I oktober 2010 skrev Kjeld Hansen en artikel om farlige svinebakterier til Åbenhedstinget. Nu er han sammen med redaktøren Nils Mulvad blevet sigtet for nogle af de oplysninger, de offentliggjorde.

Artiklen handler om, at der ikke er offentlighed omkring, hvilke svineproducenter der er inficeret med bakterien MRSA, som kan være farlig for mennesker.

Som en del af artiklen offentliggjorde Åbenhedstinget en ikke-offentlig liste over virksomheder, der var inficeret med MRSA. Kjeld Hansen fortæller, at nogle af oplysningerne var offentlige. Til at starte med var der på denne liste navne på enkelte medarbejdere, der var blevet inficerede med den ubehagelige sygdom.

Journalisterne fjernede ifølge Kjeld Hansen navnene på listen efter en henvendelse fra embedslægen.

I dag er der dog stadig ret udførlige detaljer om de smittedes nationalitet og alder og tilknytningsforhold til de enkelte arbejdspladser.

Kjeld Hansen og Nils Mulvad er blevet sigtet efter Straffelovens paragraf 159 d, stk 2., der handler om at videregive personfølsomme oplysninger – f.eks. helbredsforhold – som man uberettiget har skaffet sig adgang til eller udnyttet.

Selv skriver Åbenhedstinget, at sigtelsen skyldes, at "Sundhedsstyrelsen ikke vil have navnene på de farlige virksomheder oplyst til offentligheden".

Er det ikke meget forståeligt, at journalister ikke skal kunne videregive oplysninger, så man kan identificere folk med alvorlige sygdomme?

»Det har du fuldstændigt ret i, men det er altså heller ikke det, vi gør. Det, vi gør, er, at vi opgiver navne og adresser på en række virksomheder, som vi ved positivt er inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier. Det svarer til, at vi offentliggør, hvilke stoffer de fremstiller på Cheminova, eller hvilke arbejdsforhold de tilbyder de ansatte på Novozymes,« siger den sigtede journalist Kjeld Hansen.

Der er jo nogle af de her beskrivelser, hvor man kan regne sig frem til, hvilke personer der er smittede?

»Det er din vurdering af det. Det vil jeg ikke sige. Altså andet end hvis man i sagens natur har en svinefabrik, selv arbejder på den, og den er inficeret, så er du bærer af den. Du skal huske på, at bare fordi man er bærer af denne bakterie, er det ikke det samme, som at man er syg,« siger Kjeld Hansen.

For eksempel står der her, "at den inficerede er en mandlig landbrugsmedarbejder, der kommer fra Schweiz". Det er vel forholdsvist nemt at identificere den mand, når man kender arbejdspladsen?

»Nej, det ved jeg ikke. Der er temmelig mange landbrugsmedarbejdere i Schweiz. Han er for længst rejst hjem.«

Men derfor kan man vel stadig regne ud, hvem det er, hvis man kender det danske firma eller nogen omkring det?

»Ja ja, hvis der er nogen, der har en interesse lige præcis i det.«

Men er det ikke også et problem?

»Nej, det er det ikke. Det her er et arbejdsmiljøproblem. Det helt overskyggende i denne her sag er, at nogle af de her virksomheder rent faktisk er blevet dømt ved landsretten for at undlade at oplyse de ansatte om, at arbejdspladsen havde det her problem. Der er for eksempel en kvindelig ansat, der bliver syg af det, og som anlægger sag mod sin arbejdsgiver, da hun finder ud af, at han godt vidste det. Den sag vinder hun,« siger Kjeld Hansen.

»Vores research viser, at det er et arbejdsmiljøproblem, og arbejdsmiljølovgivningen siger, at arbejdsgiveren har pligt til at oplyse de ansatte eller folk, der søger arbejde, om eventuelle sygdomsfremkaldende eller farlige forhold. Vi ved, at der er tilfælde, hvor virksomhedsejeren undlader at oplyse de ansatte. Tror du for eksempel, at ukrainere eller litauere får at vide, at der er MRSA? Ikke en pind,« siger Kjeld Hansen.

Journalisten har forgæves forøgt at henvende sig til Nils Mulvad, Sundhedsstyrelsen og Politiet for at få en kommentar.