Journalister: Scharf-sagen har gjort politifolk nervøse for at tale over sig

Jakob Scharf er en af flere nuværende og tidligere politifolk, der mærker konsekvenserne af at fortælle offentligheden om deres arbejde. Det har skabt en nervøs stemning langt ind i politiet. ”Efter Jakob Scharf-bogen kan jeg mærke, at politifolk og folk, der ved noget om politiet, er blevet mere nervøse for at udtale sig,” siger DR-journalist
  • Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
    Uanset om tidligere PET-chef Jakob Scharf (billedet) bliver kendt skyldig eller ej, vil det ikke ændre noget, mener Sune Fischer, formand for Politi- og Retsreporternes Forening. ”Det går allerede i retning af mere lukkethed,” siger han.
04.12.2018 · 08:53

Københavns Byret afgør til januar, om tidligere PET-chef Jakob Scharf afslørede fortrolige oplysninger i bogen ’Syv år for PET’. Retssagen mod Jakob Scharf er en af flere aktuelle sager, hvor nuværende og tidligere politifolk har mærket konsekvenserne af at fortælle om deres arbejde.

En kriminalassistent ved Københavns Vestegns Politi er under undersøgelse i Den Uafhængige Politiklagemyndighed for at have skrevet om politiets og PET's efterforskning af en terrorsag fra 2010. Beskrivelser optrådte i politiets egen udgivelse, 'Nordisk Kriminalreportage'.

I Københavns Politi er Jens Møller blevet frataget titlen som drabschef, fordi han angiveligt har talt over sig i forbindelse med bogen 'Opklaret'.

De tre sager viser, at det kan have alvorlige konsekvenser for politifolk at optræde i bogudgivelser, hvis de bliver kritiseret for at bryde deres tavshedpligt. Og sagerne har skabt en nervøsitet for at tale med journalister langt ind i politiets rækker.

Det siger tre kriminalreportere, Journalisten har talt med.

Ofte banale, faktuelle ting

Mette Mayli Albæk, retsanalytiker i DR Nyheder:

”Efter Jakob Scharf-bogen kan jeg mærke, at politifolk og folk, der ved noget om politiet, er blevet mere nervøse for at udtale sig.”

Nervøsiteten gør det sværere for kriminalreporterne at passe deres arbejde, fordi politifolk er i tvivl om, hvor meget de må sige.

”Ofte er det ikke holdninger, men helt banale, faktuelle ting,” siger Mette Mayli Albæk.

Hun ser en udvikling, hvor politiet og PET bliver mere lukkede.

”En del af vores opgave er for eksempel at dække, hvordan PET bruger sine penge. Men det bliver en sværere opgave at løse, når alle er så nervøse for at udtale sig,” mener hun.

Det går i retning af mere lukkethed

Sune Fischer, formand for Politi- og Retsreporternes Forening, ser også en tendens i retning af mere lukkethed. Og uanset om Jakob Scharf bliver kendt skyldig eller ej, ændrer det ikke noget, mener han.

”Det betyder ikke en skid. Det går allerede i retning af mere lukkethed,” siger han.

Sune Fischer har indtryk af, at politiet er blevet mere politiseret.

”Det er tydeligt, at politistof er blevet en varm kartoffel, hvor politikerne i stigende grad markerer sig på rets- og politistof. Det spiller ind på, hvad politifolk siger,” fortæller Sune Fischer, der til daglig er kriminalreporter på Ekstra Bladet.

Større opmærksomhed

TV 2’s kriminalreporter Astrid Søndberg har fornemmelsen af, at de enkelte politikredse er udsat for et pres oppefra.

”Og det pres gør dem særligt forsigtige,” siger hun.

Er det ikke meget rimeligt, at politiet lægger begrænsninger på, hvad betjentene kan udtale sig om?

”Som journalister har vi et stort ansvar for at vise respekt for deres arbejde og forstå den kontekst, de taler i. Men det ville være ærgerligt, hvis en efterforskningsleder eller politimand ikke længere tør tale med pressen af frygt for at miste sit job,” siger Astrid Søndberg.

Kommunikationsdirektør i Rigspolitiet Anders Frandsen forklarer, at der i politiet er kommet større opmærksomhed omkring personfølsomme oplysninger og oplysninger underlagt tavshedspligt.

”Når det gælder omtale af sager, er der nok en tendens til, at beskyttelsen af persondata og tavshedsbelagte oplysninger fylder mere, fordi vi er blevet mere opmærksomme på det,” siger Anders Frandsen.

Betyder den øgede opmærksomhed på at beskytte personfølsomme oplysninger, at ledelsen mere aktivt giver betjentene besked, hvis de har sagt for meget?

”Alle i politiet skal iagttage de regler, der gælder om tavshedspligt. Og går man for langt, er det noget, ledelsen skal tage hånd om,” siger Anders Frandsen.

Nye retningslinjer på vej

Anders Frandsen forklarer, at Rigspolitiet er på vej med nye retningslinjer, der præciserer, hvad medarbejderne kan tillade sig at sige uden at gå over stregen.

Anders Frandsen går også gerne i dialog med Politi- og Retsreporternes Forening.

”Vi ønsker ikke at blive opfattet som lukkede. Vi har interesse i at være så åbne og tilgængelige som muligt. Og det drøfter vi gerne med foreningen af politireportere,” siger Anders Frandsen.

Kommentar

06/12/2018 - 15:19

Lars Refn

Alt for pressefriheden – naturligvis. Man skal lige huske på, at der altid er flere parter når politiet operer. Danske Bladtegnere har samarbejdet med PET mange gang, det har Journalisten vist meget stor interesse for. Når man giver sin tillid til PET og stoler på en vis fortrolighed, vil man nødigt læse om det i en bog bagefter. Jeg læste Scharf bogen med en del nervøsitet. Heldigvis havde han ikke været leder af PET da det gik hedes til for os.

09/12/2018 - 08:20

Erik Høgh-Sørensen

Politi, anklagemyndighed, forsvarsadvokater og domstole er alt, alt for lukkede, og det går den forkerte vej. Årsagen er dog næppe Jakob Scharf-sagen, men snarere den belastning som hårdkogt indvandrer-kriminalitet byder retssamfundet.
Fsv. angående Scharf, så smadrede han PET indefra og som topembedsmand i Justitsministeriet oplevedes Scharf som en af de mest tillukkede og manipulerende embedsmænd, jeg kom ud for som Ritzau-journalist. Sært at han nu står tiltalt for at tale over sig.

Seneste nyheder

07.12.2018 · 14:31

Advokat: Tiltrængt med højere straffe til medierne

Jakob Albrecht
07.12.2018 · 11:37

Tre sigtet i sagen om drabet på Nedim Yasar

Jakob Albrecht
07.12.2018 · 09:01

Ejerskifte og ny ledelse på Ikast Avis

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til spritny enhed

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Egnsredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Erhvervsjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Digital redaktør

Planetarium
Ansøgningsfrist: 12.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 12.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Er du vores nye kommunikationskonsulent?

Landsforeningen af Menighedsråd
Ansøgningsfrist: 10.12