search

Journalister sælger ud

Journalisterne på de store dagblade har betalt med løn og ferie for at redde kollegers job. Dansk Journalistforbund synes, det er en dårlig ide og frygter, at tendensen vil brede sig. Men arbejdsmarkedsforskere roser journalisterne for at vise faglig styrke.

Væk med en uges ferie her og ingen lønstigninger der. Chefredaktørerne kradser ind, og journalisterne betaler med deres privilegier, når der varsles fyringer, og stillinger skal reddes på de store dagblade. Først opgav journalisterne på Politiken deres 8. ferieuge for at få antallet af fyringer bragt ned fra 15 til 8 fastansatte journalister. Dernæst valgte Jyllands-Postens journalister at sige farvel til lønregulering de næste to år for at undgå 10 fyringer blandt kollegerne. Og ved redaktionens afslutning var det endnu uvist, hvad det ender med på B.T., hvor 10 journalistiske stillinger er i farezonen.

Men sikkert er det, at den store solidaritet blandt journalisterne har vakt bekymring på Gammel Strand. I Journalistforbundet frygter man, at tendensen med at opgive privilegier for at redde stillinger vil brede sig.
"Jeg har stor respekt for den solidaritet, som et lønstop eller afkald på ferie er udtryk for, men jeg må alligevel fraråde det," siger Claus Iwersen, der er faglig sekretær i Dansk Journalistforbund.

Han frygter, at de to aftaler får en afsmittende virkning, så arbejdsgiverne får alt for let ved at misbruge de mange sparerunder i mediebranchen til at gøre indhug i journalisternes goder.

"Selv om journalisterne giver køb på deres privilegier, er der ingen garanti for, at arbejdsgiverne ikke kommer og varsler nye fyringer igen i morgen," siger Claus Iwersen.

 

Løn kan også være arvesølv
På Politiken kan tillidsmand Lars Bo Larsen godt forstå, at den aftale, som han har været med til at indgå, ikke vækker udelt begejstring på Gammel Strand.

"Jeg er fuldstændig enig med grundholdningen i forbundet. Jeg synes også, det er noget skidt at skulle af med den ferieuge, og det er bestemt ikke noget, jeg gør med let sind. Men den har længe været under pres, og da der er tale om en husaftale, som kan opsiges af ledelsen med tre måneders varsel, har vi forsøgt at få den bedste pris for den," siger Lars Bo Larsen.

Han tror ikke, at Politiken kommer ud for at skulle fyre flere journalister i de kommende år.

"Men der gives ingen garantier. Det er farligt at lave avis i øjeblikket," siger han.

På Jyllands-Posten har journalisterne givet afkald på en del af de automatiske lønstigninger, som er indbygget i deres overenskomst i de næste to år. Men i aftalen med ledelsen står der, at pengene skal udbetales til medarbejderne, hvis der alligevel kommer en ny fyringsrunde. Det er nødvendigt, mener tillidsmand Erik Vohnsen. Han tør ikke afvise, at det kan komme til nye fyringer, hvis annoncemarkedet går yderligere ned.

"Men der bliver ikke tale om at afgive ferie eller orlov for at sikre stillinger på Jyllands-Posten. Vi går ikke ind og piller ved arvesølvet i vores overenskomst. Vores lønregulering går tilbage i sin vante gang, når der er gået to år, men det er uigenkaldeligt, når man opgiver noget af sin ferie," siger Erik Vohnsen.

Lars Bo Larsen mener ikke, at det ville have været bedre at forhandle om løn på Politiken, da de i forvejen har haft en svag lønudvikling i de seneste par år.

"Jeg har ikke ønsket at gi' på lønnen, for løn kan også være arvesølv. Folk skal jo leve," siger han.

 

Stor solidaritet
Lars Bo Larsen oplever netop nu en endnu større solidaritet blandt journalisterne på Politiken, end han tidligere har været vant til. Ved fyringsrunden i 1996 stemte de nej til at afgive en ferieuge.

"Men det var rart nu, hvor vi godt kunne bruge den. Det var en klar melding fra medarbejderne, at alle var villige til at gå langt for at redde kollegerne. Der er en stor solidaritet, ellers havde vi ikke forhandlet den uge væk," siger Lars Bo Larsen.

Steen Scheuer, der er arbejdsmarkedsforsker på Handelshøjskolen i København, ser positivt på journalisternes solidariske optræden.

"Journalisterne viser stor faglig styrke, når de afgiver fælles privilegier og forhindrer ledelsen i at skille sig af med nogle medarbejdere. For man skal huske på, at nedgangstider er et ledelsesredskab, da der altid er nogle medarbejdere, som ledelsen gerne vil af med," siger Steen Scheuer.

Han er ikke alene om at bifalde journalisternes solidaritet.

"Lige for tiden har journali-ster svært ved at finde alternativt arbejde. Derfor gælder det om at maksimere beskæftigelsen i stedet for løn og ferie," siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

 

Ferie eller løn
Hvis Steen Scheuer skulle vælge mellem at afgive ferie eller lønregulering for at redde sine kolleger, ville han vælge at gi' på lønnen.

"Jeg ville klart gå ind for et lønstop. Der er jo ikke tale om en særlig stor reallønsnedgang, når inflationen er så lav, som den er for tiden. Og des-uden er det der med fremtiden altid lidt fiktivt, så det ville jeg ikke bekymre mig om, hvis jeg var journalist på JP," siger Steen Scheuer.

Han mener, at ofringen af den 8. ferieuge er langt mere reelt.

"Det er svært at forestille sig, at journalisterne på Politiken nogensinde får den igen. På den anden side er 8 ugers ferie immervæk noget usædvanligt på det etablerede arbejdsmarked, så det virker som et offer, der er til at leve med," siger han.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen