Pressejurist og repræsentanter for medierne er stærkt kritiske over for regeringens terrorpakke, som de mener kan skade kildebeskyttelsen.

OVERVÅGNING. Hvis en journalist har fået en god kontakt til en kilde i islamist-miljøet, kan det være, at hans telefon bliver aflyttet.

Det er et af de skrækscenarier, som pressejurist fra Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen opstiller, efter at han har studeret regeringens udkast til en ny terrorpakke. Udkastet er i øjeblikket under behandling i folketinget.

»Lovforslaget er en markant udvidelse af politiets og efterretningstjenestens mulighed for telefonaflytning på baggrund af en enkelt kendelse. Loven omfatter nemlig ikke kun den mistænktes egne telefoner, men også andre telefoner, som den mistænkte kan tænkes at benytte,« siger Oluf Jørgensen, der pointerer, at 'aflytningen' også gælder e-mails.

Han mener, det er sandsynligt, at en journalists telefon kan blive aflyttet, hvis politiet mener,
at en mistænkt vil låne journalistens telefon for eksempel i forbindelse med et interview. Hidtil
har politiet skulle spørge retten om lov til at
aflytte ét telefonnummer, men fremover skal rettens kendelse gælde den mistænkte. Oluf Jørgensen har ikke svært ved at forestille sig, at politiet vil interessere sig for pressens kontakter til mistænkte i terrormiljøet.

»Hvis politiet får mistanke om, at en journalist har haft kontakt med en kilde i miljøet, kan det være interessant med en aflytning,« siger han.

Han henviser til en sag fra 2002, hvor Østre Landsret ophævede en kendelse fra byretten, der sagde, at en journalist fra Jyllands-Posten skulle give politiet oplysninger om en kilde i forbindelse med en sag om terrortrusler.

»Med lovforslaget bliver det nemmere for politiet,« siger Oluf Jørgensen.

Ifølge de gældende regler skal en person, som er blevet aflyttet, som hovedregel orienteres, når aflytningen er overstået. Men ifølge pressejuristen bliver hovedreglen i den nye terrorpakke, at den aflyttede ikke skal orienteres, og dermed vil omfanget af aflytninger aldrig komme frem.

Af den grund mener pressejuristen, at det er bydende nødvendigt at få en regel om kildebeskyttelse ind i retsplejelovens kapitel om telefonaflytning.

Formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård, er også meget bekymret for, at den øgende adgang til aflytning vil betyde indgreb i kildebeskyttelsen.

»Jo større muligheder, der er for aflytninger og overvågning, des mindre frit bliver samfundet. Det må ikke være sådan, at kilderne føler, de er i fare, hvis de taler med journalister,« siger Mogens Blicher Bjerregård. Lovråd i Justitsministeriet Jørgen Steen Sørensen afviser, at terrorpakken ændrer radikalt på aflytningsmulighederne.

»Fremover må politiet på basis af en retskendelse på mistænkte vurdere, hvilke telefonnumre som kan aflyttes, men de bliver efterfølgende kontrolleret af retten,« siger han.

Jørgen Steen Sørensen kan dog ikke afvise, at en journalist kan blive aflyttet, hvis han kommer så tæt på en mistænkt, at det er sandsynligt, at mistænkte vil bruge journalistens telefon.

»Det er der ikke noget nyt i, det kan politiet også i dag,« siger Jørgen Steen Sørensen.

Han pointerer, at journalisters kildebeskyttelse ikke er absolut, og at de kan afkræves oplysninger om kilder i forbindelse med grove forbrydelser. Derfor mener han ikke, det er logisk at skrive en regel om om kildebeskyttelse ind i det nye forslag om telefonaflytninger.