Der anlægges et stigende antal straffesager mod tyrkiske journalister.

Ytringsfrihed. Overgrebene mod ytringsfriheden i Tyrkiet er stigende. Sidste år blev der anlagt 293 straffesager mod tyrkiske journalister, redaktører, forfattere og aktivister for ytringer og artikler, der aldrig ville kunne straffes i Europa. Året før var tallet 157.

De fleste retssager rejses under den berygtede paragraf 301, der forbyder fornærmelser mod tyrkiskheden. Visse anklagere og dommeres rigide fortolkning af paragraffen har tidligere sendt forfatterne Orhan Pamuk og Elif Shafak for retten, ligesom det var under paragraf 301, at den armensk-tyrkiske redaktør Hrant Dink sidste sommer blev idømt seks måneders betinget fængsel. Han blev dræbt i januar, og mange tyrkere ser det som en reaktion på dommen, der kom til at stemple ham som forræder.

Et er imidlertid, at dommere og anklagere i visse områder ivrigt udnytter de muligheder, som lovens vage formuleringer giver for at forfølge pressefolk. Noget andet er, at de i vidt omfang bliver opmuntret af andre dele af det etablerede system. Nogle af de flittigste anmeldere er nemlig medlemmer af regeringen, parlamentet, generalstaben og den øverste politiledelse.

Ud over paragraf 301 er der omkring 16 andre paragraffer i den tyrkiske straffelov, der begrænser ytringsfriheden. For eksempel er det forbudt at fornærme Atatürk. Det er forbudt at opfordre til militærnægteri. Og så er det forbudt at blande sig i en fair retssag. For nogle anklagere er det nok, at en journalist bare skriver om en retssag for selv at få en sag på halsen.

Bianets årsrapport nævner også, at 26 journalister og to mediehuse blev udsat for angreb eller overfald sidste år. Det er et lille fald i forhold til 2005.