Slip kameraet fri, lyder det fra Horsens Folkeblad og Midtjyllands Avis. Her mener medarbejderne, at det er udtryk for gammeldags tankegang, hvis Journalistforbundet fastholder et nej til aftaler om fotograferende journalister.

Dagbladsjournalister må ikke fotografere. Kun i helt særlige situationer, står der i journalisternes overenskomst. Men på nogle af de små dagblade vil journali-ster og fotografer have fjernet fotoforbudet.

"Journalistforbundet skal ikke bevidstløst holde fast i nogle faggrænser, som er historie," siger tillidsmanden på Midtjyllands Avis i Silkeborg, Niels R. Hansen.

Han er godt og grundigt træt af, at Journalistforbundet har sat en stopper for, at et forsøg med fotograferende journalister kan iværksættes på Midtjyllands Avis. Et forsøg, som et stort flertal af medarbejderne på avisen har ønsket.

Men modstanden mod fotograferende journalister har været så stor i Journalistforbundet, at de delegerede på forbundets seneste to delegeretmøder er blevet lovet, at forbundet ikke vil sige ja til forsøg med fotograferende journalister uden at indhente delegeretmødets accept. Derfor har Midtjyllands Avis fået en blank afvisning fra DJ til at indlede et forsøg.

"Det er så ærgerligt. Vi ønsker mere fleksibilitet. Nu skal forbundet altså have taget den diskussion, ellers bliver vi hægtet af udviklingen," siger Niels R. Hansen, som ikke fatter, hvorfor tv-journalister må rende rundt med kameraer, når han og hans kolleger ikke må.

"Udviklingen går i den retning, at journalister også skal kunne betjene noget så banalt som et kamera. Det er jo ikke anderledes end, at der er journalister, der både skriver og laver radiospots til nettet," argumenterer tillidsmanden på Midtjyllands Avis.

 

DJ handlingslammet
DJs formand forstår godt tillidsmandens frustrationer. Han ønsker også, at Journalistforbundet bevæger sig i takt med udviklingen.

"Lige nu er vi handlingslammede på det her spørgsmål. Personligt mener jeg ikke, at vi som forbund kan fortsætte med bare at sige nej, nej, nej. Vi skal bevæge os sammen med udviklingen, ellers bliver vi sat uden for indflydelse," siger Mogens Blicher Bjerregård, som håber, at årets delegeretmøde i april bliver rammen for en nuanceret debat.

"Det afgørende bliver at stille de rigtige betingelser, før vi åbner for forsøgsaftaler med fotograferende journalister. Og vi skal under alle omstændigheder værne om professionalismen og kvaliteten," siger forbundsformanden, som godt kan forstå de medlemmer, der frygter, at det vil gå ud over kvaliteten og fotografers beskæftigelse.

"Men faktisk er jeg mere nervøs for, at det vil koste flere job, hvis vi fortsætter med at sige nej. Og der er en risiko for, at jobbene helt går uden om os," mener Mogens Blicher Bjerregård.

Også formanden for DJs faglige udvalg, Uffe Gardel, ønsker, at forbundet erkender, at flerfunktionalitet er en del af medievirkeligheden.

"Det er en ubehagelig diskussion. Men vi er nødt til at tage den," siger Uffe Gardel, som har det skidt med at skulle afvise Midtjyllands Avis uden overhovedet at kunne realitetsbehandle avisens ansøgning.

Ligesom forbundsformanden mener Uffe Gardel, at man skal sikre, at journalister får den nødvendige efteruddannelse, at det er frivilligt for journalister, om de vil fotografere, og at det ikke fører til fotograffyringer.

"Vi skal samtidig som forbund sikre, at det ikke fører til øget arbejdspres på redaktionerne. Jeg er opmærksom på, at det er krav, der er vanskelige at håndtere i praksis. Men vi kan ikke tåle at blive ved med at sige nej," siger Uffe Gardel.

Men mange i DJ vil fortsat råbe nej til at vælte faggrænserne. Senest har Distriktsbladsgruppen i DJ markeret et nej ved deres generalforsamling midt i februar. Her udtaler en enig generalforsamling, at "Distriktsbladsgruppen er imod nedlæggelse af den faglige grænse mellem pressefotografer og journalister og går klart imod begrebet fotograferende journalister".

 

PF-formand siger nej
Én af de markante nej-sigere til fotograferende journalister er formanden for Pressefotografforbundet, Lars Lindskov.

"Mit nej er stort. Jeg synes, det er tåbeligt at lade journalister tage billeder. Det vil sænke fotokvaliteten og dermed svække avisernes produkt," siger Lars Lindskov.

Han fatter simpelthen ikke, at aviserne i en tid, hvor det visuelle betyder mere og mere, vil udvande pressefotografernes funktion.

"Læserne vil have kvalitet, så man styrker ikke de små aviser ved at åbne op for dårlige billeder," mener Lars Lindskov, som tilføjer, at det også giver ham beskæftigelsesangst på fotografernes vegne.

"Det vil gøre det nemmere at fyre fotografer, hvis journalister må tage billederne. Og så får free-lancefotograferne jo ikke en chance længere på aviserne," argumenterer PF-formanden.

"Samtidig kan vi da ikke som faglig organisation gå ind for noget, som uvilkårligt vil øge arbejdspresset for nogle, som pludselig både skal fotografere og skrive. Det ville give arbejdsmiljøproblemer i et omfang, som ikke er set før," siger Lars Lindskov.

 

Hungrer efter fleksibilitet
Verden ser noget anderledes ud set fra Rosensgade i Odder. På 1. sal i nr. 14 ligger Horsens Folkeblads lokalredaktion. Her sidder tre journalister og skriver om Odder, Skanderborg og Gedved, og hvis det stod til dem, skulle de ikke nøjes med at skrive men også af og til tage billeder.

"Det vil give mulighed for spontanitet, hvis jeg lige kunne snuppe et kamera, når der pludselig sker noget her i Odder. Jeg hungrer efter mere fleksibilitet og en mindre planlægningstung hverdag," siger lokalredaktør Claus Christensen.

Presset på avisens tre fotografer og fotografelev er så stort, at Claus Christensens redaktion normalt kun har en fotograf én dag om ugen. Journalisterne skal samle og planlægge fotoopgaverne til den dag, og redaktionen skulle så gerne være billedmæssigt dækket ind til de følgende seks avisdage.

"Det er fuldstændig håbløst at skulle lave dagblad på den måde. Hvis vi journalister selv tog nogle af de nemme billeder, ville det kunne frigive ressourcer til fotograferne, så de kan tage de rigtige billeder – de gode billedhistorier," siger Claus Christensen.

Han ved godt, at hans problem også kunne løses ved, at der blev ansat flere fotografer på avisen. Men det, mener Claus Christensen, er fuldstændig urealistisk, når han kigger på de nedadgående oplagstal. Hans fotografkollega har det på samme måde.

"Oplagstallet falder, og derfor er vi nødt til at være realister. Uden fleksibilitet overlever vores aviser ikke," siger Martin Ravn, som har været fotograf på Horsens Folkeblad i 12 år.

 

Forstokket fagforening
Martin Ravn advarer mod det, han kalder "forstokkede fagforeningsholdninger":

"De i Journalistforbundet, der ikke ønsker denne diskussion, gør sig selv og faget en bjørnetjeneste. For vi er nødt til at bevæge os, hvis de små aviser skal overleve," mener Martin Ravn.

Han tror, at hvis lokaljournalister selv kunne tage nogle af billederne, ville det kunne give ham mere tid til at lave kvalitet. Alene fordi det ville spare fotograferne for adskillige af de 22.000 kilometer, de i gennemsnit kører om året – nogen har i spøg kaldt provinsfotografer for "chauffører for et kamera", da de bruger mere tid i bilen end på fotoopgaver.

Martin Ravn forestiller sig, at journalisterne skulle tage "de nemme" billeder af håndtryk, forretningsåbninger eller af et hus.

Men skulle man ikke bare droppe de der nemme eller ligegyldige billeder?

"Jo … Men avisen vil have dem. Vi kan lige så godt erkende, at vi ikke kan skære dem væk, fordi avisen er afhængig af annoncørerne."

Han betinger sin positive indstilling til fotograferende journalister på, at der laves en klausul i aftalen, så den kan opsiges, hvis der varsles fotograffyringer, eller hvis aftalen ikke bruges til at give fotograferne bedre arbejdsbetingelser.
Også hans tillidsmand på Horsens Folkeblad ser gerne, at Journalistforbundet fjerner det firkantede fotoforbud.

"Hvis ikke vi gør noget, så er jeg bange for, at typograferne ikke blev de sidste fagforenings-dinosaurer, men kun de næstsidste. Vi kan råbe og skrige – typograferne råbte og skreg også, men det stoppede altså ikke den tekniske udvikling," siger tillidsmanden Per Gregersen.

For ham handler det om, at man ved fleksibilitet kan være med til at redde avisen.

"Det her handler om, at vi vil kunne lave et bedre produkt og dermed sikre vores arbejdsplads i fremtiden," siger han, som ikke giver meget for kritikernes argumenter om, at fotograferende journalister vil koste fotografjob.

"Vores fotoafdeling ville aldrig blive udvidet alligevel, og vi bruger aldrig nogen freelancere, så her ville det ikke kunne gå ud over fotografers beskæftigelse," mener Per Gregersen.

Ordene gentages næsten ordret af tillidsmand på Midtjyllands Avis, Niels R. Hansen.

"Vi vil aldrig hugge arbejde fra fotograferne," siger Niels R. Hansen.

 

Spildtid på landevejen
Chefredaktøren ærgrer sig også over, at aftalen omkring fotograferende journalister, som både han og tillidsmanden har skrevet under på, nu bare ligger ubrugt hengemt i skuffen.

"Vi ville kunne styrke vores lokale dækning, fordi vi ville kunne bringe flere billeder – og fordi vores fotografer ikke skulle spilde så meget tid på landevejene," siger Steffen Lange, chefredaktør på avisen i Silkeborg.

"Billedet fra skolefesten eller af den nye købmand kan en journalist lige så godt tage. Den tekniske udvikling gør jo, at kameraer kan betjenes af næsten enhver," mener Steffen Lange.

– Men netop de billeder kræver måske mere for at være interessante?

"Det er et spørgsmål om at se, hvordan købmanden ser ud. Jeg tror, læserne er ligeglade med, om han er taget fra en bestemt vinkel," siger chefredaktøren, som håber, at Journalistforbundet kommer "på bedre tanker":

"Det kan ikke passe, at tv-journalister må løbe rundt med kameraer, mens de skrivende kun må bruge kuglepen og blok."