Mandlige journalister kan regne med at leve lidt længere end gennemsnitsdanskeren. Kvindelige journalister lever cirka lige så lang tid som gennemsnitskvinden, men de dør oftere af lungecancer og selvmord.

Stress, sprut og stinkende røg, deadlines og præstationskrav – det høvler alt sammen af vores liv. Journalister ved det. Siden skolen har vi hørt om journalister, der dør alt for tidligt.

Det passer bare ikke. Det er en myte.

Det er resultatet af den undersøgelse, Dicar, Dansk Institut for Computerstøttet Journalistik, har lavet for JOURNALISTEN.

I stedet for at få bekræftet vores opfattelse af, at journalister dør for tidligt, så kom Dicar frem til, at journalister – set som en ensartet masse – fra pressefotografen på lokalavisen til produceren på tv-avisen lever lige så lang tid, som deres brødre, søstre og ægtefæller i andre erhverv.

I hvert fald, hvis man tager et gennemsnit af alle danskere: specialarbejdere, tjenere og børsspekulanter.

Samtlige, der har været medlem af Dansk Journalistforbund mellem 1981 og 2002, er registreret i forbundets store computer. CPR-numre over de døde er trukket ud og kørt ind i Sundhedsstyrelsen databaser, derved har Dicar fået oplyst, hvad de er døde af. Samtidigt har Dicar fået en kørsel fra Statens Institut for Folkesundheds database over samtlige danskeres dødsfald, så man kunne analysere journalisternes dødelighed i forhold til gennemsnitsdanskernes.

Det viser sig, at mænd – set under et – har en underdødelighed på 0,82. Oversat til nudansk betyder det, at i hver aldersgruppe dør der en femtedel færre mænd (20 procent), end der gør blandt gennemsnitsdanskerne.

Kvinder ligger tættere på gennemsnittet. Det skyldes, at der blandt kvindelige journalister er 55 procent flere end blandt gennemsnitsdanskerne, der får lungecancer.

"Kvindelige journalister ser altså ud til at ryge mere end gennemsnittet af kvinder generelt," skriver Dicar i sin konklusion.

Kvindelige journalister begår også langt hyppigere selvmord end andre kvinder.

Undersøgelsen viser, at selvmordsraten blandt kvindelige journalister er 48 procent højere end i befolkningen som hele.

Mænd har en underdødelighed, når vi kigger på stress-sygdommene – det vil sige hjerte- karsygdomme og følger af for meget røg – og de begår også færre selvmord end andre danskere. Kvinder ligger langt over gennemsnittet, når det drejer sig om lungecancer og selvmord.

Statistisk usikkerhed, kan alle dem i risikogrupperne vrisse. Nej, lyder det fra Dicars ekspert i statistik og metode, Kenneth Thue Nielsen, der udover at være cand. scient. pol og databaseredaktør ved Dicar netop er ekspert udi statistik og metoder.

Han fortæller, at der blandt statistikere er to grupperinger. Den ene mener, at man altid skal lave en beregning, der viser, hvor stor usikkerheden er. Den anden – og det er den fremherskende – siger, at når man laver en så stor total-undersøgelse, som den Dicar har lavet over danske journalister, så er der ingen usikkerhed. Der er netop ikke tale om en lille udvalgt gruppe, men om en hel gruppe, hvor man oven i købet forinden har renset de mulige fejlkilder ud.

Den eneste usikkerhed, Nils Mulvad og Kenneth Thue _Nielsen kan få øje på, er, at gruppen af døde journalister kan være for bred. Derfor vil de nu analysere sig endnu længere ned i tallene for at se, om der er nogle grupper, de kan pege særskilt ud.

Knud Juel, der er seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, har stået bag store undersøgelser om blandt andet Thule-arbejderne og Cheminova. Han maner til lidt forsigtighed og siger, at selv om undersøgelsen dækker hele gruppen, så er fem selvmord mod forventede tre-fire stykker og ti tilfælde af lungecancer mod seks-syv forventede for få til at kunne sige noget præcist.

Navlebeskuende stand
Men hvorfor tror alle så, at journalister dør meget tidligt? Måske skyldes det gamle undersøgelser. I JOURNALISTEN 1. januar 1945 står der på side 16, at "Journalister dør kraftigere end andre Menne-sker her i Landet."

Det skriver Dr. Carl Burrau, der siden 1927 havde siddet i Journalistforeningens Pensionskasse Aktuar. Han havde regnet ud, at der mellem 1927 og 44 var indtruffet 145 dødsfald blandt medlemmerne, men ifølge hans beregninger burde kun 136,7 medlemmer være døde. Altså var der tale om en lille overdødelighed blandt journalister.

Myten kan også skyldes, at vi er navlebeskuende.

"Journalistfaget er specielt, fordi I selv skriver om jeres fag," siger Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed.

"Der er en del fokus på stress, og journalistfaget bliver henført til erhverv med høj stressfaktor, hvordan det så end måles. Stress har ikke nødvendigvis nogen markant betydning for dødeligheden. Det kan godt være, journali-ster har et stressende arbejde, men hvis vi kun måler på død, er det ikke til at sige, hvilke faktorer, der spiller ind. Undersøgelsen siger kun noget om dødeligheden," slår Knud Juel fast.

Danmarks Statistik har tidligere lavet opgørelser, der viser, at journalister har en forholdsvis høj dødelighed, men den undersøgelse bygger kun på folk, der er i arbejde, mens Dicar i første omgang har kigget på samtlige journalister.

Flere analyser
Bag tallene, der viser, at mandlige journalister lever længere end gennemsnitsdanskeren, og at kvindelige journalister har større risiko for at dø af lungecancer og selvmord end gennemsnitsdanskeren, kan der gemme sig spændende nuancer.

Dicar vil nu kigge på, om der er forskelle på journalister ansat ved dagblade og den elektroniske presse, om der er geografiske forskelle eller andre ting, der kan nuancere tallene.

De nye resultater vil blive bragt i JOURNALISTEN, lige så snart de foreligger.

Læs også: Forskning i journalisters død

Se tabeller over statistikken i den trykte udgave af JOURNALISTEN nr. 7/2002.