search

Journalister kilder troværdigheden

  Mere end hver tiende interview-person i TV-avisen og TV 2/NYHEDERNE er mediets egen journalist. Interviewet er dynamisk og seervenligt, og ofte ved journalisten mere om emnet end en forsker. Men hvad gør journalist-interview ved troværdigheden? JOURNALIST-ROLLER. TV 2s reporter Niels Brinch toner frem på skærmen. Iført lyseblå skjorte forklarer han studievært Susanne Utzon og den danske befolkning, hvorfor han ikke mener, at Abu Bakr al-Seddiq-brigaderne udgør en trussel mod det danske samfund.

 

 

Mere end hver tiende interview-person i TV-avisen og TV 2/NYHEDERNE er mediets egen journalist. Interviewet er dynamisk og seervenligt, og ofte ved journalisten mere om emnet end en forsker. Men hvad gør journalist-interview ved troværdigheden?

 

JOURNALIST-ROLLER. TV 2s reporter Niels Brinch toner frem på skærmen. Iført lyseblå skjorte forklarer han studievært Susanne Utzon og den danske befolkning, hvorfor han ikke mener, at Abu Bakr al-Seddiq-brigaderne udgør en trussel mod det danske samfund.

Få sekunder forinden har Susanne Utzon indledt interviewet med Niels Brinch: »Spørgsmålet er altså, hvor alvorligt man skal tage denne her trussel. Det kan vi også spørge vores egen sikkerhedsekspert om. Hvad mener du, Niels Brinch?«

Niels Brinch er altså TV 2s sikkerhedsekspert. Men han er også journalist af den gammeldags slags, som laver indslag, der formidler fakta og relevante kilders udsagn.

Steen K. Rasmussen, fagmedarbejder på Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE), har de seneste to år beskæftiget sig med journalister som interviewpersoner i tvs nyhedsudsendelser. Han har registreret mængden af live-interview, hvor journalister bliver brugt som kilder i TV 2/NYHEDERNE, TV-avisen og TV 2/ØSTJYLLAND. Journalist-interviewene har Steen K. Rasmussen inddelt i fire hovedgrupper, alt efter om journalisten er refererende, analyserende, bedømmende eller kommenterende.

Indslaget med Niels Brinch som TV 2s egen sikkerhedsekspert falder ind under kategorien »Bedømmende« og er ifølge Steen K. Rasmussen et meget tydeligt eksempel på den forskydning, der sker med journalistrollen i disse år.

»Det er bemærkelsesværdigt, at TV 2/NYHEDERNE tager skridtet fuldt ud og betegner en journalist som »vores egen sikkerhedsekspert«. Hermed er seerne ikke i tvivl om, at vi her befinder os et godt stykke vej fra den objektive journalistiks gyldne middelvej. For at slå det helt fast spørger studieværten oven i købet: 'Hvad mener du, Niels Brinch?'« siger Steen K. Rasmussen.

Når Niels Brinch toner frem på skærmen som ekspert, provokerer han hovedparten af de danske journalister. De fleste andre danskere har derimod ikke noget problem med nogle tv-journalisters dobbeltrolle.

En spørgeundersøgelse i forlængelse af Steen K. Rasmussens tv-kiggeri viser, at hver fjerde almindelige dansker er enig i påstanden »det sker for ofte, at journalister interviewes af studieværter i direkte nyhedsudsendelser«. Blandt journalister er tallet oppe på to ud af tre.

Tv-mediernes brug af journalist-interview er steget i takt med den øgede konkurrence og det voksende krav om, at tv-nyheder skal være let fordøjelige, så seerne ikke zapper videre til noget mere appetitligt.

I undersøgelsen indgår live-interview i 11 procent af alle indslag i TV-avisen og i hele 15,7 procent af TV 2/NY-HEDERNEs indslag. Det er en stærk stigning siden 1997, hvor medieforsker Stig Hjarvard optalte samtlige live-interview i DR og TV 2. Dengang indgik live-interview – med alle former for kilder – i to procent af indslagene i DRs tv-aviser og syv procent af TV 2/NYHEDERNEs indslag.

Udviklingsdirektør på Ugebrevet Mandag Morgen, Søren Schultz Jørgensen, er en af fænomenets hårdeste kritikere. Han mener principielt, at tv-nyhederne mister troværdighed, når en journalist bruges til andet end den beskrivende og refererende reportage.

»Tv er et spil for galleriet. Den præmis må man selvfølgelig acceptere. Intervieweren fungerer som formidler, som filter mellem stoffet og seeren. Men når en journalist interviewer en anden journalist, er der pludselig to filtre og ofte ingen virkelige kilder. Det gør det mindre troværdigt, fordi seeren mister sin i forvejen mikroskopiske mulighed for at tjekke, om det, journalisten nu siger, også er i overensstemmelse med virkeligheden,« siger Søren Schultz Jørgensen, der også er fast mediekommentator i Politiken.

Spørgsmålet om troværdighed er en af grundene til, at Steen K. Rasmussen ser tendensen som et vigtigt debatpunkt for journalister. Han mener blandt andet, det kan være problematisk, når en journalist laver et traditionelt nyhedsindslag som optakt til et live-interview, hvor han pludselig optræder som ekspert.

Konstitueret chef for TV-avisen Henrik Keith Hansen er træt af kritikken. Tv er bundet af skrappe krav til en skarp og dynamisk formidling, og her er interview-formen oplagt, mener han.

Derudover er TV-avisens redaktion meget opmærksom på kun at udspørge journalister, når der ikke er andre oplagte kilder, oplyser Henrik Keith Hansen. Det kan for eksempel være, når det gælder et øjebliksbillede fra et aktuelt brændpunkt eller den politiske analyse af, hvad der foregår i korridorerne på Christiansborg. I sådanne tilfælde mener Henrik Keith Hansen, at det er på sin plads, at TV-avisen har sine egne ekspert-kilder.

»Vi laver analyser, ligesom de gør på aviserne. Avisernes politiske redaktører sidder også og laver analyser på baggrund af den viden og indsigt, de har. Bortset fra interview-formen er det fuldkommen det samme, vores politiske redaktør gør,« siger Henrik Keith Hansen.

Steen K. Rasmussen erkender, at også avis-journalister er selvbestaltede eksperter, når de laver politiske analyser.

»Forskellen er, at analysen er meget tydeligt markeret i dagbladene. Den er ofte inde i sin egen boks med påskriften »Politisk analyse« eller noget i den stil. Dét markerer for læseren, at vi er ovre i en anden afdeling, og at vi angriber tingene på en anden måde. Tv er blevet bedre til at markere rolleskiftet, men ofte er det svært, fordi journalisten går fra beskrivende til analyserende eller bedømmende under selve interviewet,« siger Steen K. Rasmussen.

Claes Amundsen er kommunikationschef på Københavns Universitet. Hans job er blandt andet at få universitetets forskere i medierne. Når en journalist skal bruge en ekspert-kilde, hjælper Claes Amundsen ofte med at finde den helt rigtige. Og han arrangerer medietræningskurser for at lære forskerne at formulere sig så kort og kontant som muligt. Kommunikationschefen ser ikke noget problem i, at tv-redaktioner i stigende grad bruger egne eksperter.

»Oftest synes jeg, at journalister bruges som kilder i situationer, hvor de gennem deres vedvarende dækning af emnet har opnået en stor dybde i deres viden. Så bruges vedkommende med rette som ekspert frem for en, der har en mere teoretisk tilgang til det og ikke har stået ude i brændpunktet,« siger Claes Amundsen.

Ligesom størstedelen af befolkningen har Claes Amundsen altså ikke noget at udsætte på nyhedsudsendelsernes interview af egne journalister. Modstanden kommer især fra journalisterne selv. Helt præcis er 67 procent af landets journalister utilfredse med mængden af journalist-interview i nyhedsudsendelser.

Steen K. Rasmussens undersøgelse viser også, at den største utilfredshed findes blandt journalister i de trykte medier. De 67 procent dækker over, at fire ud af fem skrivende journalister synes, der er for mange journalist-interview i tv. Utilfredsheden gælder kun godt hver anden radio- og tv-journalist.

Er de skrivende journalister i virkeligheden misundelige på kollegerne i tv, der får lov til at boltre sig med iscenesatte interview, altid skarpe svar og titler som »TV 2s egen sikkerhedsekspert«?

Søren Schultz Jørgensen er med egne ord »hamrende misundelig«, men siger også:

»Det gør ikke problemet mindre alvorligt. Man kunne også spørge, om det ikke er ansvarsforflygtigelse fra de elektroniske mediers side. Ville de elektroniske medier ikke synes, det var problematisk for troværdigheden, hvis avisjournalisterne begyndte at interviewe og referere hinanden?«

Forskellige interview-typer ifølge undersøgelsen:

»Question & Answer« (Q&A): Studieværten udspørger journalisten, der er i et
andet skærmbillede. I CFJE-undersøgelsen udgør Q&A 69 procent af live-interviewene med journalister.

»Studie-live«: Studieværten interviewer en journalist eller redaktør, der medvirker som gæst i nyhedsudsendelsen. I CFJE-undersøgelsen udgør »studie-live« 15 procent af live-interviewene med journalister.

»Turn-around«: Studieværten stiller en journalist i marken et spørgsmål. Journalisten svarer og vender sig herefter om og stiller en kilde et spørgsmål. I CFJE-undersøgelsen udgør »turn-around« 10 procent af live-interviewene med journalister.

»Sandwich«: Journalisten, der er kilde, er pakket ind mellem indslag og kan derfor sammenlignes med bøffen i en sandwich. I CFJE-undersøgelsen udgør »sandwich« 4 procent af live-interviewene med journalister.

»Palle«: Studieværten stiller et spørgsmål til journalisten, der herefter går i gang med en monolog. Bruges især, når dårlig teknik gør Q&A umulig, og journalisten derfor er »Palle-alene-i-verden«. I CFJE-undersøgelsen udgør »Palle« 3 procent af live-interviewene med journalister.

Journalist-typer ifølge undersøgelsen:

Den beskrivende journalist: Refererer navngivne kilder og egne iagttagelser. Det gælder eksempelvis journalisten på et gerningssted, der beskriver, at »der er spærret af«, at »naboerne kigger«, og at »kriminalinspektør xxx siger…«. I CFJE-undersøgelsen gælder det 58 procent af live-interviewene med journalister.*

Den analyserende journalist: Typisk en korrespondent i udlandet eller en »faldskærmsreporter«, der perspektiverer og giver overblik ved hjælp af navngivne kilder. I CFJE-undersøgelsen gælder det 52 procent af live-interviewene med journalister.*

Den bedømmende journalist: Journalisten perspektiverer ud fra egen ekspertise uden at citere navngivne kilder. Typisk refereres til »man«, »folk« eller andre diffuse kildehenvisninger. I CFJE-undersøgelsen gælder det 45 procent af live-interviewene med journalister.*

Den kommenterende journalist: En chefredaktør eller en politisk redaktør fra et trykt medie – nogle kommenterer med henvisning til kilder, andre bruger sig selv som ekspert. I CFJE-undersøgelsen gælder det 10 procent af live-interviewene med journalister.*

* Sammenlagt er procenttallet mere end 100, da en journalist i et enkelt interview både kan levere eksempelvis beskrivende og analyserende stof.

Til FagFestival fremlægges undersøgelsen om journalister som kilder. Samtidig bliver fænomenet lagt ud til debat.

Læs mere om undersøgelsen på www.cfje.dk/journalistersomkilder

* Om undersøgelsen:
I uge 46 i 2002 og 2003 blev live-interview med journalister som kilder optalt og kategoriseret. Journalisterne optrådte i TV 2/NYHEDERNE, i TV-avisen og på TV 2/ØSTJYLLAND i tidsrummet 18.30-22.00.

Anden del af undersøgelsen, der blev gennemført af CFJE (Center for Journalistik og Efteruddannelse) og Rambøll i foråret 2004, bestod i en spørgseskemaundersøgelse blandt 620 journalister og cirka 1.000 øvrige danskere. Undersøgelsen skulle afdække forskellige holdninger til, at journalister interviewes i nyhedsudsendelser.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen