search

Journalister kan ikke sætte grænser

En journalist har altid antennerne ude. Sådan er journalisters faglige selvopfattelse, men en undersøgelse advarer mod det grænseløse arbejde i branchen.

En journalist har altid antennerne ude. Sådan er journalisters faglige selvopfattelse, men en undersøgelse advarer mod det grænseløse arbejde i branchen.

ARBEJDSMILJØ. Journalister er nogle af landets mest 'grænseløse' arbejdere. Og nej – det handler hverken om sex, druk eller uforskammetheder. Det handler om, at nyhedsbranchen er præget af store krav om fleksibilitet, flydende arbejdstider og tilgængelighed i fritiden. Journalistikken bliver en livsstil og ikke bare et job.

Men det grænseløse arbejde har en pris for mange, og det er stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Sådan lyder det i tre rapporter, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) er på vej til at offentliggøre på baggrund af en stor undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø i nyhedsbranchen.

De blafrende arbejdstider er en del af den faglige selvopfattelse. Kun tre procent arbejder over, fordi de får ordre på det, mens 28 procent siger, de gør det for at kunne levere en ordentlig kvalitet.
»Det er en type arbejde, man ikke sådan holder fri fra på den måde. Man går jo altid og tænker på, er der en god historie i det? Hvordan kunne man lige vinkle den eller sådan noget? Det er sådan 'et mode', man er i.«
Sådan lyder det fra en af de journalister, CASA's forskere har interviewet i undersøgelsen.

Det grænseløse arbejde har fordele. Medarbejderen kan selv have gavn af fleksibiliteten, og den høje grad af selvkontrol og ansvar skaber engagement og glæde. Men resultatet bliver ofte lange arbejdsdage. Undersøgelsesrapporten taler om, at medarbejderne får "et overansvar i deres eget arbejde", fordi de ikke selv er i stand til at sætte grænser og lægge arbejdet fra sig.

Den konklusion kan Eva Jakobsen, der sidder i DJ som faglig konsulent i arbejdsmiljø, med beklagelse nikke genkendende til.
»Når jeg er ude og fortælle om arbejdsmiljø, spørger jeg nogle gange, hvor mange der har holdt sommerferie uden at tjekke deres arbejdsmail? Og det er uhyggeligt få,« fortæller hun.

En anden stressfaktor er den faglige fleksibilitet, som arbejdsgiveren forventer. For eksempel omkring flermedialitet. Krav om større faglig fleksibilitet giver mere stress, konkluderer undersøgelsen entydigt.

Rapporternes anbefaling er derfor, at der skal sættes grænser for det grænseløse arbejde og fleksibilitetskravene, hvis det psykiske arbejdsmiljø skal gøres bedre. Ledelsen er nødt til at have fokus "på den arbejdstid, det kræver at levere det pågældende produkt og styring af nyhedsarbejderens egne høje krav eller ambitioner til præstation," hedder det.
»Vi må være bedre til at afstemme forventningerne. Hvis en medarbejder bare ved, hvornår det er vigtigere, at det bliver færdigt, end at det er kunst,« siger Eva Jakobsen.

Men det er et dilemma, erkender Eva Jakobsen. For de fleste journalister har en faglig selvforståelse, der gør det vigtigt for dem at levere kvalitet, også selv om det koster på privatkontoen.

»Jeg vil så nødig tage engagementet fra folk og gøre journalister til lønslaver. Men jeg har folk, der kommer med ondt i maven og åndedrætsbesvær, bare de har nærmet sig en pc. Den her branche fordrer en stor robusthed af medarbejderne. Men vi har brug for at snakke om, hvad man egentlig gør, hvis man vil blive gammel i mediebranchen,« siger Eva Jakobsen.

Jørgen Møller Christiansen fra CASA, der har ledet arbejdet med undersøgelsen, mener også, skismaet mellem store faglige ambitioner og et bæredygtigt arbejdsliv er helt centralt.
»I dag er det meget individuelt. Kunsten bliver at gøre det til et fælles anliggende. Vi har endnu ikke noget klart svar på udfordringen, ud over at man må tage det op og diskutere åbent, hvilke krav og normer vi kan byde hinanden,« siger han.

. Foto: Uffe Karlsson

Nyhedsjournalister på radiostationer ligger i den røde stresszone, mens freelancere er de mindst stressede. Det overrasker faglig konsulent Eva Jakobsen.

Journalister ligger dårligere end landsgennemsnittet, både hvad angår stress og generelt helbred, og det indikerer, at noget bør gøres, mener Jørgen Møller Christiansen. Men der er mange andre knapper, der kan skrues på. Organisering og ledelse er andre vigtige faktorer for trivslen.
»Den flade organisation er overlegen i forhold til den hierarkiske, når det handler om arbejdsmiljø. Et andet element er virksomhedernes sociale kapital. Virksomheder med høj grad af anerkendelse, støtte og information til medarbejdere er stort set fri for stress,« siger Jørgen Møller Christiansen.

Ifølge undersøgelsen får medarbejderne på radiostationer oftere stress. De oplever samtidig de største krav om faglig fleksibilitet.

I den modsatte ende ligger freelancerne, som er de mindst stressede i mediebranchen.
Det overrasker Eva Jakobsen.
»Jeg har kontakt med mange freelancere, som er stressede, ikke mindst når de ikke har opgaver og er bange for at skulle gå fra hus og hjem. Men det glæder mig da at høre det resultat.«

Undersøgelsen viser også, at Nordjylland er den mest stressede landsdel. Karin Mette Pedersen er tillidsrepræsentant for journalisterne på DR Nordjylland. Hun betragter ikke sin arbejdsplads som hårdt stress-ramt, men hun genkender klart billedet af det grænseløse arbejde, der griber om sig.

»Mange af os lader ukritisk vores privatsfære invadere af nyheder, som vi skal følge med i.
Det bedste eksempel er de telefoner, hvor man hele tiden kan modtage arbejdsmails, så man aldrig er i fred for nyhedsstrømmen. Nogle gange kan jeg godt synes, vi er en flok nyheds-DAMP-børn, der venter på det næste fix. Vi må være bedre til selv at sætte grænserne,« siger hun.

∞ Forsinket undersøgelse
Den store undersøgelse om arbejdsvilkår i nyhedsbranchen har været længe undervejs. Tre år er der gået, siden arbejdet gik i gang. I DJ modtager man rapporterne med glæde, men også med en oparbejdet irritation over, at der skulle gå så lang tid.
»Projektet er blevet forsinket over flere omgange,« fortæller faglig konsulent Lone Amtrup, der har siddet i styregruppen for DJ.

Faglig konsulent Eva Jakobsen peger blandt andet på, at der i de tre år er sket en stor udvikling i kravet om ªflermedialitet på dagbladsområdet.
Jørgen Møller Christiansen mener dog ikke, at den lange produktionstid svækker resultaterne.
»For et forskningsprojekt er det ganske normalt, at der går noget tid. Og forskningsmæssigt har det stadig interesse, fordi det er nogle almene ting, der beskrives,« siger Jørgen Christiansen.

DJ har siddet i styregruppen og formidlet kontakten til de godt 4.000 DJ-medlemmer, der har fået spørgeskemaer tilsendt.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen