517 journalister står i Infopaq's database, som virksomheder bruger til at målrette deres PR-arbejde. Virksomhederne kan se, hvilke journalister der giver god eller dårlig omtale. Dansk Journalistforbund vil ikke gøre indsigelser.

Journalistisk omtale er bedre end reklame. Derfor ser medieovervågningsbureauet Infopaq's nyeste forretningsidé ud som en guldgrube. Infopaq har nemlig en database, hvor virksomheder med et par klik kan se, hvor meget omtale de har fået, og hvad den er værd. Men virksomhederne kan også se, hvilke journalister der har skrevet om dem, og hvordan Infopaq vurderer journalisternes artikler.

"Der er tale om en meget simpel karakterskala. Vi vurderer, om man som læser sidder tilbage med et positivt eller negativt indtryk efter at have læst artiklen," siger direktøren for Infopaq, Jacob Meibom.

Den registrering og vurdering af journalisters arbejde ville Dansk Journalistforbunds formand Mogens Blicher Bjerregård for omkring to uger siden have stoppet.

"Det er en måde at sort- eller hvidliste journalister på. Man risikerer, at de kunder, der abonnerer på tjenesten, udvælger sig bestemte journalister, som er positive over for virksomheden. På den måde er Infopaq med til at indskrænke pressefriheden, som netop skal sikre befolkningen en god og grundig information," sagde formanden til Politiken.

Men efter et møde med Infopaq mener formanden, at faren er drevet over. Forbundet mener ikke, at virksomhederne vil bruge databasen til at målrette informationer mod bestemte journalister, som er positive over for virksomhederne. Mogens Blicher Bjerregård erkender dog, at det er en hårfin balance at skelne mellem at give journalisten karakter og så at give journalistens produkt karakter.

"Men det er en afgørende forskel for mig, at Infopaq ikke vurderer selve journalisten. De vurderer den objektive information i artiklerne. Hvis du skriver om en fodboldklub, der taber en kamp, så kan det gøres på forskellige måder. Men uanset hvor mange pæne ord, du bruger om klubben, så vil Infopaq vurdere det som et negativt budskab," forklarer Mogens Blicher Bjerregård.

"Men hvis virksomheder misbruger databasen, så har vi en ny situation, som vi må diskutere med Infopaq. Men det tror jeg ikke, virksomhederne har interesse i," siger Mogens Blicher Bjerregård.

Dum statistik
Indtil nu er 517 journalister oprettet i databasen. De står i en lang række på Infopaq's direktørs skærm, da han viser systemet frem for JOURNALISTEN.

Han foretager en søgning, og på ganske kort tid viser skærmen, hvor mange artikler, der er registreret om en konkret virksomhed i en bestemt periode. Jacob Meibom vælger en tilfældig artikel og pling, så viser skærmen, at artiklen på side to i Jyllands-Postens erhvervssektion på 36 spaltemillimeter og 624 ord i brødteksten har en annonceværdi på 22.481,25 kroner.

Endelig kan man læse navnet på den JP-journalist, der har skrevet artiklen med en annonceværdi på over 20.000 kroner.

Systemet medregner også, om virksomhedens navn bruges i overskriften, om der er illustrationer, og hvor mange læsere mediet har.

Skærmen viser også, at JP-artiklens indhold er vurderet til +1. Det betyder, at artiklen er positiv, og at reklameværdien er høj for virksomheden. På Infopaq's karakterskala er +2 meget positiv, 0 er neutral, -1 negativ og -2 meget negativ.

"Med de oplysninger er virksomhederne i stand til at målrette deres PR-arbejde. De kan for eksempel bruge den viden til at justere deres markedsføring og informationsarbejde," fortæller Jacob Meibom.

TDC – Tele Danmark – er en af de omkring 300 virksomheder, som betaler Infopaq 2.000 kroner i månedligt abonnement og 60 kroner pr. registreret artikel. Pressechefen i TDC, Max Stougaard, er tilfreds med det nye produkt.
"Databasen gør det nemmere at justere vores pressearbejde."

Med databasen kan TDC for eksempel sammenligne to informationsstrategier og efterfølgende vælge den, der gav mest omtale.

Max Stougaard bruger ikke databasen til at udvælge de journalister, som er positivt stemt over for TDC.

"De nuancer, jeg får ved at læse selve artiklen, går tabt, hvis jeg bare forholder mig til dum statistik. Derfor bruger vi det ikke på den måde."

Fremstrakt hånd
Infopaq giver de registrerede journalister lov til at se, hvad der står om dem i databasen. Alligevel mente Dansk Journalistforbund i første omgang, at Infopaq's registrering var på kant med Persondataloven, fordi Infopaq ikke bad om journalisternes samtykke.

Men ifølge Datatilsynet, der varetager denne lov, så har Infopaq anmeldt databasen som en offentligt tilgængelig informationsdatabase. Det svarer til Polinfo og Avisdatas databaser.

Infopaq's direktør vil stadig ikke bede om journalisternes samtykke, fordi han ikke er forpligtet til at spørge om lov.

"Jeg tror, at mange vil sige nej. Og det er altså ikke rimeligt, at vi skal spørge om lov til at bruge offentlig tilgængelig information," siger Jacob Meibom.

Jacob Meibom er dog parat til at meddele de registrerede journalister, at de står i basen, hvis Journalistforbundet beder om det.

Det ser Mogens Blicher Bjerregård som endnu et tegn på Infopaq's gode vilje.

"Det er en fremstrakt hånd fra Infopaq, som fortæller mig, at det er en redelig virksomhed."