Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:26 07.12.2023 Ritzau

Journalister i opråb til Israel og Egypten: Der skal være fri adgang til Gaza

Journalister i opråb til Israel og Egypten: Der skal være fri adgang til Gaza

AFP/Ritzau Scanpix

Journalister bør have frie muligheder for at færdes i Gazastribens sydlige grænseområde op til Egypten. Det siger organisationen Journalister uden Grænser (RSF) i en erklæring henvendt til myndighederne i Israel og Egypten.

Rafah-grænseovergangen blev lukket, da Israel erklærede krig mod Hamas efter den palæstinensiske gruppes blodige angreb på Israel 7. oktober. Den har periodevis været åbnet i de seneste uger, men kun personer opført på godkendte lister har kunnet passere grænseovergangen til Egypten.

”Pressen bør kunne komme og gå på begge sider af grænsen,” siger Journalister uden Grænser om området, som kontrolleres af Hamas og Egypten, mens Israel ifølge RSF overvåger alle aktiviteter i området.

Den eneste anden officielle grænseovergang fra Gaza, som forbinder enklaven til Israel, er også blevet lukket.

Ifølge Journalister uden Grænser er 58 journalister blevet dræbt i Gaza under israelske angreb.

SENESTE NYT

Flere nyheder